Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Svovlsyre. kamrene samler der sig en Syre, den saa- kaldte Kammersyre, som er temmelig svag og har en Vægtfylde af 1,5; den inddampes derfor til en Vf. af 1,7 i store, flade Bly- ander, som opvarmes fra et Ildsted og som vile paa tykke Jernplader for ikke at smelte. Her concentreres Syren kun indtil den inde- holder c. 22 pCt. Vand, idet en stærkere Syre vilde angribe Blyet, og den yderligere Afdampning maa derfor foretages i Kjedler af Platin, et Metal, som kan modstaa selv den stærkeste kogende Svovlsyre. Istedetfor Platinretorter bruges ogsaa store Glasretor- ter; men dels ere disse vanskelige at fabri- kere og dels ere de let udsatte for at springe, saa at man sædvanlig benytter de først- nævnte, navnlig naar Platinet ikke staar i altfor høi Pris. Syren er nu inddampet til en Vægtfylde af 1,8, men den er dog ikke ren, idet den endnu indeholder en Mængde Hemmede Iblandinger, saasom Blyilte, Arse- niksyre, Svovlsyrling, Selen, Salpetersyre etc., fra hvilke Stoffer den renses ved Destillation, hvorved man erholder den saakaldte rene Svovlsyre (Add. sulph. purum) som en ufarvet, vandklar, men olieagtig flydende Vædske, som koger ved 338° C., kan have pn Vægtfylde af 1,857 og indeholder c. 18,46 PCt. Vand. Den almindelige engelske Svovlsyre er en klar, temmelig tyktflydende, ikke rygende Vædske med en Vægtfylde af 1,845—1,850 ag enten farveløs eller ofte farvet brunlig af organiske Substantser, hvilket sidste dog til he fleste Anvendelser er uden Betydning; den krystalliserer ved en Temperatur af under 0°. En fremtrædende Egenskab hos den er hens store Tiltrækning til Vand, og den be- røver endogsaa Luften dens Vand, hvoraf man gjør en udstrakt Anvendelse i Chemien frr fuldkommen at tørre forskjellige Luft- arter. Organiske Stoffer decomponeres ved Svovlsyre ved ligeledes at berøves Vandets Bestanddele, imedens deres Kulstof udskilles ; hette er Grunden til, at Kork, Træ, Papir o. dsl. faa et forkullet Udseende ved at komme i Berøring dermed. Med Vand lader den sig blande i alle Forhold, og der udvikler sig ha en Varme, som kan stige til Kogning, üaar Syren er stærk nok. Ved Sammenblan- ding af Svovlsyre og Vand maa man derfor være meget forsigtig, da den pludselige Op- hedning let kan sprænge det Kar, hvori Blan- dingen foretages, og Syren maa derfor bei- des i Vandet i en tynd Stranie og ikke om- vendt Vandet i Syren. Uagtet Svovlsyren saaledes viser sin Tiltrækning til Vandet under Varmeudvikling, har man dog benyttet dette Forhold til at fremkalde Kulde ved at sammenblande Sne eller knust Is med con- eentreret Svovlsyre. Den gjensidige Tiltræk- ning imellem de to Stoffer bevirker Isens Smeltning, men den derved opstaaede Afkø- hng vil kunne mere end opveie den ved stoffernes Forening fremtrædende Varme, naar Forholdet imellem Syren og Isen er fruffet rigtigt. Blandes saaledes 1 Vægtdel ^yre med 4 Vægtdele Is, synker Varmegra- den til henimod — 20 0 C., imedens 4 Dele 819 Svovlsyrling. Syre og 1 Del Is give en Varme af omtrent 100°. Svovlsyre er en af de stærkeste Syrer; den er et Opløsningsmiddel for Metaller, og for nogle, saasom Jern og Zink, foregaar Opløs- ningen under Udvikling af Brintluft, naar den fortyndede Syre heldes paa Metallet; paa denne Maade skaffer Luftskipperen sig Brint, som egner sig bedre end Gas til Fylding af Luftballoner, da den i ren Tilstand er 141/2 Gange saa let som den atmosphæriske Luft. Andre Metaller angribes af Svovlsyre under andre Phænomener, navnlig af varm og stærk Syre, og den benyttes saaledes til at skille Guld fra Sølv og Kobber. Den uddriver næ- sten alle andre Syrer af deres Forbindelser, og den benyttes derfor hyppig til Fremstil- ling af andre Syrer, saasom Salpetersyre af Natronsalpeter, Saltsyre af Kogsalt etc,, i hvilket sidste Tilfælde dog Saltsyren er et Bi- product, imedens Hovedproductet er svovlsurt Natron, som omdannes til Soda (s. d.). Frem- deles anvendes den til Fremstilling af Svovl- syrling, Vinsyre og Citronsyre, Stearinsyre og Palmitinsyre, Chlor, Superphosphater, Alun, Vitriol, svovlsur Ammoniak, Barythvidt, Skydebomuld, Nitrobenzol etc., til Baffinering af Boolie og andre fede og flygtige Olier, til Bensning af Paraffin, Solarolie, Petroleum, til sur Forsæbning af Fedtstofferne, til Ad- skillelse af Guld og Sølv, til Opløsning af Indigo, til Fremstilling af kunstig Alizarin af Anthracen, og af Garancin samt andre Krappræparater, til Fabrikation af Perga- mentpapir, til Tørring af Luften i Tørrerum (f. Ex. for Lim), til Blegning og Desinfec- tion, til Kulsyreudvikling i Mineralvandsfa- brikerne, i Farve- og Papirfabrikationen, til Fyldning af galvaniske Batterier, til Sko- sværte etc. etc., saa at den næsten finder Anvendelse i alle Grene af Industrien eller Haand værket.' Forbruget af Svovlsyre er saa betydeligt, at der alene i England ugentlig fabrikeres over 32 Millioner Pund, og des- uden tilvirkes den i Mængde dels i større Fabriker og dels i de chemiske Fabriker i de fleste andre Lande. Den forsendes sæd- vanlig i Glas-Balloner eller Demijahner med 150—250 Punds Indhold, som ere nedpak- kede i Vidiekurve og Halm og hvis Ler- propper ere overgydte med Gips eller Svovl og derpaa overbundne med Paklærred. Svovlsyrling (Acidum sulphurosum) er ved almindelig Temperatur og Lufttryk en farveløs og altsaa usynlig Luftart af den bekj endte kvælende Lugt som af brændende Svovl; den dannes ved Forbrænding af Svovl i Luft eller Ilt, eller ved at berøve Svovl- syre Vand og Ilt. Den har en ubehagelig Smag og virker meget skadeligt paa Bespi- rationsorganerne, bevirker en stærk Hosto og kan endogsaa foranledige Kvælning. Ved ■— 100 C. fortættes den til en farveløs Vædske, og den samme Forandring opnaas vedO0, naar den sammentrykkes til sit halve Bumfang; ved denne Vædskes Fordampning bindes der saamegen Varme, at der frem- kommer en Kulde af -F 50—60 0 C. Ved en Afkøling til G- 75° C. størkner den flydende 52*