Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Svovltin. 820 Symaskinen. Svovlsyrling til en fast Masse ligesom Is, og dens Frysepunct ligger saaledes ved -y-75° C. og dens Kogepunct ved — 10° C. Svovl- syrling absorberes i stor Mængde af Vand og danner dermed Svovlsyrlingvand, som har samme Lugt og Smag og som meget let op- tager Ilt af Luften og danner med den Svovl- syre. Saavel den luftformige som den van- dige Svovlsyrling bar den Egenskab at ind- virke blegende paa mange farvede Plante- og Dyrestoffor, og den anvendes derfor til Bleg- ning af Straafletninger, Silke, Uld, Bade- svampe, Ejer, Lim, Tarmstrænge, Gummi, Husblas etc. Som Blegningsmiddel virker den dels afiltende paa Farvestofferne, og dels forener den sig med dem til ufarvede For- bindelser. Et Rosenblad affarves saaledes, naar man holder en brændende Svovlstik der- under, men dyppes det derpaa i en Syre, der kan uddrive Svovlsyrlingen uden at beska- dige Bladet, t. Ex. med Vand fortyndot Svovlsyre, fremtræder Farven igjen, idet Farvestoffet i Rosenbladet ikke er forstyrret, men kun har forenet sig med Svovlsyrlingen til en ufarvet Forbindelse. Andre Farve- stoffer blive derimod fuldstændigt forstyrrede af Svovlsyrlingen, som ilter sig paa deres Bekostning. Chlorluften er ogsaa et Bleg- ningsmiddel, men dyriske Stoffer angribes og fordærves af denne Luftart, imedens Svovl- syrlingen derimod affarver dem uden at ind- virke skadeligt paa dem. Skulle Uld- eller Silketøier bleges, gjennemfugtes de fuldstæn- digt og ophænges uden Folder i et lukket Rum, hvori man brænder Svovl eller hvor man leder Svovlsyrling ind, Paa en lig- nende Maade aftager man Frugtpletter af Dækketøi, idet man befugter Pletten og brænder lidt Svovl under den. Efter Affarv- ningen maa Gjenstanden vaskes omhyggeligt, da Farven ellers kan fremkomme paany. — Svovlsyrling har dernæst den Egenskab at bevare Gjenstande imod Forraadnelse eller Gjæring. og den anvendes derfor til Svov- ling af 01- og Yinfade, til Conservering af Kjød, Blod, Humle, Grøntsager etc. Ved at kaste Svovl paa et Ildsted kan man stanse eller aldeles slukke Ild, som er udbrudt i tilhørende Kakkelovnsrør eller Skorsten, naar man samtidig lukker for Spjældaabningen i Kakkelovnsdøren med et fugtigt Klæde. Svovlet bemægtiger sig nemlig ved sin For- brænding Luftens Ilt og kvæler derved Ilden. Desuden benyttes Svovlsyrling i Brændevins- brænderierne for at forhindre Melkesyregj se- ring i Mæsken, i Papirfabrikationen som Antichlor, og navnlig er den af stor Vigtig- hed i Techniken som Grundlag for Svovl- syrefabrikationen (s. Svovlsyre). I Naturen findes denne Luftart i Uddunstningerne af mange Vulkaner. Kunstigt erholder man den ved Forbrænding af Svovl i Luften, ved Ophedning af Brunsten med Svovl, eller ved Reduction af stærk Svovlsyre ved Metaller, saasoin Kobber og Kviksølv, eller ogsaa med Kul, men ogsaa simpelthen ved stærk Op- hedning af Svovlsyre eller svovlsure Salte. Svovltin, dobbelt er Musivguld (s. Broncepulver). ISvovIvand s. Svovlbrinte. Svovl vandstof er det norske Navn paa Svovlbrinte. Svovlvox eller Svovlbeg er en Blan- ding at lyst Svovl og hvidt Vox, som benyt- tes af Skomagerne til fine Arbeider istedet- for almindeligt Skomagerbeg. Svovlætliei* s. Æther. Sværdfisk (Xivias Gladius) er en i den nordlige tempererede Zones Have le- vende, til Makrelfamilien henhørende Fisk, som kan blive indtil 10 Meter lang og som udmærker sig ved den sværdformige, % til 2 Meter lange og til begge Sider skarpe Forlængelse af Overkjæben, i hvilken den besidder en stor Kraft. I Nord- og Øster- søen findes den sjelden længere end 1 */4 Meter, men i Middelhavet forekommer den ikke sjelden af 6x/2 Meters Længde. Den har et fedt, velsmagende Kjød, som spises, og paa Sicilien blive dens Finner saltede og solgte under Navn af Callo. Swagah s. Borax. Syenit er en haard, kornet, med Granit beslægtet Bjergart, som er opkaldt efter Byen Syene i Øvreægypten og som bestaar af sort Hornblende som Grundmasse med Iblanding af som oftest hvide eller røde Krystaller af Feldspath og undertiden tillige indeholdende lidt Kvarts, Glimmer etc. Den er ligesaa haard som Granit og Porphyr og ligesaa modtagelig for Politur, og den an- vendes derfor ligesom disse Stenarter ikke alene som almindelige Bygningssten, men ogsaa til polerede Stenhuggerarbeider, saa- som Søiler, Plader, Sokler etc. Den smukke- ste Syenit findes ved Sinai i Ægypten, og mange ægyptiske Templer og Obelisker be- staa deraf. Desuden forekommer den flere Steder i Tyskland, saasom i Odenwald, Thü- ringerwald, ved Dresden, Meissen etc., samt i Norge ved Laurvig og Fredriksværn, hvor dens Feldspath ofte er labradoriserende og hvor Zirkon ofte findes indvoxet deri. I Sverig findes der i Nærheden af Upsala fiere Syenitbrud, der have afgivet Sten til mange af do nye Bygninger, som ere opførte der i de senere Aar. Syenit findes ligeledes i Grønland. Sylvester s. Cochenille Sylvin kaldes det naturlige Chlorka- lium (s. d.). Symaskinen blev allerede opfunden i Begyndelsen af vort Aarhundrede, og fra den Tid knytter der sig dertil forskjellige Navne, saasom Englænderne Stone og Henderson, den Wienske Skræddermester Madersperger, Franskmanden Thimonnier og Amerikaneren Hunt, men ingen af de af dem opfundne Maskiner viste sig praktiske, idet de dels kun præsterede Arbeider i specielle Retnin- ger og af kun lidet holdbar Beskaffenhed, og dels vare for complicerede til at kunne haandteres med Lethed. Først i Aaret 18^ fik Sagen praktisk Betydning, da Amerikane- ren Elias Howe i Boston oplandt den én- spidsede, lige Naal med et Øie nærved Spid' sen, samt Gjennemføringen af en anden Tran« igjennem en af Naaletraaden under TØiet