Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Symaskinen. 821 Symaskinen. dannet Sløife ved Hjælp af en Skytte. I Aaret 1846 erholdt Howe Patent paa sin Opfindelse i Amerika, men da Folk vare bievne mistroiske som en Følge af flere tid- ligere mislykkede Forsøg i samme Retning, vandt den ingen Udbredelse, og Howe maatte af Mangel paa Kapital sælge sit Patent. En Reise, som han derefter foretog til England for der at gjøre sin Opfindelse frugtbrin- gende, mislykkedes fuldstændig, saa at han paa Tilbagereisen til Amerika maatte arbeide ombord paa Skibet som Matros for at komme hjem. I 1855 erholdt han imidlertid et nyt Patent i Amerika, og tildels ved at vinde flere Processer, som han anlagde imod ube- rettigede Efterlignere af hans Maskiner, lykkedes det ham at oprette en større Fa- brik og efterhaanden at skaffe sine Syma- skiner en saadan Udbredelse, at han efter Forløbet af en halv Snes Aar havde en aar- lig Indtægt af c. 50,000 £. Det varede imid- lertid ikke længe, førend der i Amerika af Andre toges en stor Mængde Patenter paa forskjellige Forbedringer i Fabrikationen af Symaskiner, som dog alle vare construerede med Howes Opfindelse som Grundlag, saa at Fabrikanterne ifølge den amerikanske Pa- tentlov maatte erlægge en Afgift til ham af \ Dollar for hver Symaskine, som de for- færdigede. Iblandt Andre erholdt Isaac Me- rit Singer i 1851 Patent paa nogle væsent- lige Forbedringer i Fabrikationen, og denne med stor Energie og Handelsaand begavede Mand forstod nu at skaffe sine Maskiner en saa hurtig Udbredelse, at de vare bekjendte i England, Frankrig og Tyskland førend Howes Symaskiner endnu vare komne til disse Lande. Efter at have overført sin Virk- somhed fra Boston til Newyork, oprettede Singer i denne By en storartet Fabrik, som i kort Tid gjorde ham til en hovedrig Mand. En lang Proces med Howe faldt ud til For- del for denne; men neppe var Singer bleven dømt til at svare Afgift af sine Maskiner til Howe som den første Opfinder af Systemet, førend tvende andre Symaskinefabrikanter, Wheeler & Wilson og Grover & Baker, som ligeledes svarede Afgift til Howe af deres Maskiner, optraadte imod Singer, hvilke Stri- digheder imidlertid bleve heldig bilagte paa den Maade, at de 4 største Symaskinefabri- kanter i Amerika, nemlig Howe, Singer, WTheeler & Wilson og Grover & Baker, slut- tede en Overenskomst, der blev til stor For- del for dem alle, idet den amerikanske Sy- maskinefabrikation senere hovedsagelig har været concentrent til deres Fabriker. Først efterat Howes Patent var udløbet i Aaret 1872, bleve de andre Symaskinefabrikanter fri for at erlægge den ovennævnte Afgift til ham. — Efterat den Singerske Fabrik var gaaet over til et Actieselskab, udvidede den sin Virksomhed til en saadan Betydning, at den allerede i Aaret 1874 afsatte ikke mindre end 241,679 Symaskiner, hvilket Antal i 1880 steg til over \ Million. En anden Fabrik til- hørende Wilcox & Gibbs i Philadelphia, Op- finderne af den éntraadede Kjedestingsma- skine, leverede i 1874 næsten 14,000 af disse Maskiner, som i lang Tid vare meget efter- spurgte, hovedsagelig paa Grund af deres Billighed, imedens de senere ere bievne mere og mere fortrængte af Stikkestingsmaskinerne. De mest bekjendte Symaskinefabrikanter i Amerika ere foruden Singer Følgende: Whee- ler & Wilson i Newyork med en aarlig Pro- duction af c. 175,000 Maskiner, Elias Howe i Bridgeport med c. 170,000 og Grover & Baker i Boston med c. 60,000 Stk. Imedens der i 1870 kun blev forfærdiget c. 465,000 Symaskiner i Amerika, var Antallet i 1880 steget til næsten 4 Millioner. — Men selv- følgelig varede det ikke længe, førend Fa- brikationen ogsaa udbredte sig til Europa, navnlig til Tyskland og England, i hvilke Lande der nu forfærdiges ligesaa gode Ma- skiner som i Amerika, imedens rigtignok og- saa Hovedmængden af de simple Godtkjøbs- varer, som nu jevnlig komme i Handelen, ere tilvirkede i Tyskland. — Efterhaanden kom Fabrikationen til de fleste andre Lande, saa at der nu findes Symaskinefabriker næsten i alle større Byer i Europa. I Kjøbenhavn fandtes der allerede i 1866 flere mindre Fa- briker; men Antallet af disse er senere af- taget. Endvidere findes der Symaskinefabri- ker i nogle af de danske Provinsbyer, saasom i Aarhus, Odense, Horsens etc. I Sverig forfærdiges der ogsaa endel Symaskiner fa- brikmæssigt, imedens Norge ikke synes at drive denne Industri i noget Omfang af Be- tydning. Efter Syningens Beskaffenhed inddeler man de almindelige Symaskiner i to Hovedgrup- : per, nemlig Kjedestingsmaskiner, som igjen deles i enkelttraadede og dobbelttraadede, og Stikkestingsmaskiner, som deles i Skytte- maskiner og Gribermaskiner. De enkelttraadede Kjedestingsmaskiner, som særlig ere fabrikerede af det forannævnte Firma Wilcox & Gibbs i Philadelphia, ere construerede med en under Sypladen lig- gende Hovedaxe, som ved Hjælp af en paa dens ene Ende siddende Excentrik og en Trækstang overfører Bevægelsen til den korte Arm af en ovenfor Sypiaden anbragt toarm et Vægtstang, hvis modsatte lange Arm er befæstet til Naalestangen og fører denne med Naalen op og ned. Hovedaxens anden Ende er dreiet excentrisk og tjener til at bevæge Tøiflytteren, som imellem hver af Naalens Bevægelser fører Tøiet et Stings Længde frem. I Enden af Hovedaxen ved Siden af Tøiflytteren sidder en lille Krog, den saakaldte Griber, som dreies rundt sam- tidig med Axen, og hvis Function det er, naar Naalen er gaaet ned igjennem Sy tøiet, da at gribe Naalens Traad og fastholde denne i en Løkke, medens Naalen gaar op igjen, og derpaa, naar Naalen ved det næste Sting paany kommer ned igjennem Tøiet, at gribe den næste Løkke og trække denne igjennem Løkken fra det forrige Sting, hvilken sidste den nu slipper, medens den fastholder den nye Løkke indtil Naalen næste Gang kommer ned, og saaledes fremdeles ; paa denne Maade