Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Symaskinen. 822 Symaskinen. darmes Kjedesyningen af lutter i hinanden slyngede Løkker. De dobbeittraadede Kjedestingsmaskiner have foruden den igjennem Naalen førte Traad tillige en Undertraad, der ligesom Overtraaden tages fra en almindelig Garn- rulle og trædes igjennem et Øie i Griberen. De mest bekjendte af denne Slags Maskiner ere Grover & Bakers, som ligeledes ere eonstruerede med en under Sypladen lig- gende kort Hovedaxe, der ved Hjælp af en Skive med en excentrisk Tap overfører Be- vægelsen til Naalearmen, en lang krum Stang, hvis under Sypladen liggende Del føres af den nævnte Tap, medens den mod- satte Ende uden andet Mellemled fører Naa- len, som paa Grund af Armens Buebevægelse maa være krum. Tøiflytteren paa denne Ma- skine bevæges paa en noget lignende Maade som den foran omtalte enkelttraadede Ma- skine, medens Griberens Form og Stilling afviger endel derfra; dens Virkemaade er dog omtrent den samme, kun med den Forskjel, at det ved denne Maskine er den igjennem Griberens Øie førte Undertraad, som slynget i Løkker igjennem Naalens Traad, sammen med denne danner Kjedesyningen paa Tøiets Underside. Paa Grund af den Omstændighed ved Kjedesyningen, at en enkelt Løkke ved at briste kan foranledige, at hele den paa- gjældende Syning løber op, er denne Art Maskinsyning ikke solid, og har i Symaski- nens første Tid ofte fremkaldt den urigtige Mening, at Maskinsyning i det Hele taget skulde være fuldkommen saa stærk som Haandsyning; dette kan dog kun gjælde om Kjedestingssyning, som derfor ogsaa omtrent ganske er gaaet af Brug, og nu næsten kun anvendes til Syning af Forsiringer, hvortil den tykke Kjedefletning gjør den særlig an- vendelig. Af Stikkestingsmaskiner, somarbeide med Griber, er Wheeier & Wilsons den mest be- kjendte. Paa denne Maskine forplantes Be- vægelsen fra Hovedaxen, der ligger under Sypladen, til Naalearmen ved Hjælp af en paa Hovedaxen siddende Excentrik og en i Forbindelse dermed staaende Trækstang, som driver Naalearmen op og ned; Naalen er krum og sidder ligesom paa den foran om- talte Grover & Bakerske Maskine umiddel- bart i Enden af Naalearmen; en anden paa Hovedaxen siddende Excentrik driver Tøi- flytteren og i Enden af Hovedaxen sidder Griberen. Denne er betydeligt større i Om- fang end paa Kjedestingsmaskinerne, og i dens Midte sidder i en Fordybning den runde Spole med Undertraaden. Spolen bestaar af to tynde Staalskiver, som sidde paa en meget kort Axe, hvorom Undertraaden er vunden; Skivernes Kanter ere bøiede ind mod hin- anden, saa at der kun er en smal Spalte imellem dem, hvorigjennem Undertraaden løber ud. Spolen holdes paa sin Plads i Griberen ved Hjælp af en Brille, som fast- skrues umiddelbart ved Siden af Griberen. Syningen foregaar paa den Maade, at Naalen gaar ned med Overtraaden og af den danner en Løkke, som Griberen fanger og fører rundt om Spolen med den deri værende Un- dertraad, og først slipper, naar Naalen ved næste Sting kommer ned igjen og danner en ny Løkke, der altsaa paany fanges af Griberen, medens Naalen ved at gaa op igjen strammer det foregaaende Sting til; paa denne Maade knyttes de to Traade sammen og danne det saakaldte dobbelte Stikkesting, som er ens paa begge Sider. Af Stikkestingsmaskiner med Skytte er den af the Singer Manufacturing Company eonstruerede og fabrikerede Maskine den mest udbredte. Paa denne ligger Hovedaxen ovenover Sypladen, og paa Enden af Axen sidder en Skive med en excentrisk stillet Rulle, der løber i en hjerteformet Ramme og fører denne med Naalestangen op og ned. Naalen er lige og sidder i Enden af den nævnte Naales-tang; vod Hjælp af et Par coniske Tandhjul overføres Bevægelsen fra den liggende Hovedaxe til en igjennem Sy- pladen gaaende opretstaaende Axe, som i den nederste Ende bærer en Krumtap, der ved Hjælp af en Trækstang fører Skyttekurven med Skytten frem og tilbage langs Skytte- banen ; indeni den baadformede Skytte ligger Spolen med Undertraaden; Tøiflytteren føres ved Hjælp af en dobbelt Excentrik, som sid- der paa den opretstaaende Axe umiddelbart over den forannævnte Krumtap, og Syningen foregaar paa den Maade, at Naalen gaar ned og danner en Løkke, hvorigjennem Skytten med Undertraaden passerer, hvorefter Løkken igjen strammes til, og de to Traade danne da det dobbelte Stikkesting. Efter at Kjedestingsmaskinerne som foran bemærket næsten helt ere gaaede af Brug, have de to Systemer af Stikkestingsmaskiner, nemlig Griber- og Skyttesystemet, kæmpet om Forrangen i Publicums Gunst. Griber- maskinerne ere imidlertid paa Grund af deres sensible Natur og begrænsede Anvendelighed trængte stærkt tilbage af de mere letbe- handlelige og alsidige Skyttemaskiner, der nu fabrikeres baade som Haandmaskiner og som Trædemaskiner, og iblandt hvilke Sin- gers System indtager den aldeles domine- rende Plads. Dette System er som foran bemærket construeret af the Singer Manu- facturing Company, den største existerende Symaskinefabrik, som ved sit fortrinlige Fa- brikat og sin enorme Production indtager den første Plads paa dette Omraade. Sing®1' Compagniet har Agenturer i alle Lande (f°r Danmark hos Bendix & Co. i Kjøbenhavn) og ingen anden Fabrik har blot tilnærmel- sesvis saa stor en Afsætning som denne. M de forskjellige europæiske Fabrikanter, soin særlig ere stærkt repræsenterede i Tyskland og England, tilvirke de fleste hovedsagelig mere eller mindre vellykkede Efterligning®1 efter Singers System, idet de enkelte ofl' ginale Constru etioner, som til forskj ellig1; Tider ere forsøgte indførte, ikke have vundet synderlig Indgang. I Danmark er Symaskine- fabrikationen nu mindre end den har vffij6 tidligere; men ogsaa her er det mest M®*