Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Synaale.
823
Synaale.
skiner efter Singers System som tilvirkes,
ligesom dette ogsaa er Tilfældet i Sverig.
Af Maskiner til mere specielle Brug kan
nævnes Handskesymaskinen, som har mod-
taget meget væsentlige Forbedringer i Dan-
mark, navnlig ved Mekanikus H. P. Henrik-
sen, der har høstet stor Anerkjendelse derfor
saavel herhjemme som i Udlandet. Den til-
virkes nu i ikke ringe Maalestok i Kjøben-
havn, hvor Firmaet Bergmann & Hüttemeyer
har opnaaet en forholdsvis stor Afsætning
af disse Maskiner til Udlandet, navnlig til
Frankrig. Ogsaa i Tyskland fabrikeres mange
Handskesymaskiner. — Endvidere maa mær-
kes Cylindermaskiner og Søilemaskiner til
Skomagerbrug, som særlig ere construerede
med Hensyn til Reparation af gammelt Fod-
tøi; af disse ere Cylindermaskinerne af en-
gelsk Fabrikat de mest benyttede; Straa-
fiattesymaskiner, som navnlig tilvirkes i
Tyskland og ere meget praktiske: Knaphuls-
Maskiner tilvirkes navnlig i Amerika og an-
vendes meget paa de derværende store Skræ-
derværksteder, men synes ikke at være ganske
Praktiske under mindre Forhold; Sadelmager-
Maskiner, hvoraf de af Singer Compagniet
indførte store Begtraadsmaskiner til Syning
af Seletøi, saavelsom de tyske Maskiner til
samme Brug særlig benyttes; Hattemager-
symaskiner og Bogbinderheftemaskiner, som
hgeledes hovedsagelig leveres af Singer Com-
Pagniet; Brodérmaskiner efter Bonnaz’s
System, som navnlig tilvirkes i Frankrig og
Tyskland og benyttes meget i disse Lande.
Synaale forfærdiges dels af Staaltraad
°g dels af Jerntraad, som da under Arbeidets
9ang forvandles til Staal. Traaden haspes
dørst op paa en stor Cylinder eller paa Hasper
ftf 16—20 Fods Omkreds, og man faar der-
Ved en stor Traadring med 50—100 Vindin-
ger, som ved Hjælp af en stor Maskinsax
klippes over i Stykker af Længde som to
Haale. Disse Smaastykker (T. Schachte eller
Schafte) maa derpaa rettes for at blive lige,
hvilket sker paa en simpel Rettemaskine,
1(let man lægger 5,000—6,000 Stykker tæt
*ammen i to stærke Jernringe. Efterat Me-
hallet først er gjort blødere ved en svag
Hlødning, anbringes Bundterne i Rettema-
skinen, hvor de rulles frem og tilbage imel-
lem to Staalplader under en stærk Beläst-
ig. Traadstykkerne blive derpaa slebne
®Pidse paa begge Ender, idet Sliberen tager
"O à 30 Stykker i Haanden og holder dem
üttod en med stor Hastighed roterende Slibe-
ren af finkornet Sandsten, imedens han
samtidig dreier dem frem og tilbage imellem
Tommelfingeren og de andre Fingro, for at
Hø paa alle Sider kunne komme i Berøring
jûed Stenen. Denne Slibning maa foregaa
tøU, for at der ikke skal danne sig Rust, og
i Sten- og Metalstøv, som fremkommer
herved, gjør dette Arbeide meget skadeligt
tøv Arbeiderens Helbred, og man har derfor
1 den nyere Tid begyndt at benytte Maski-
er dertil, som ere omgivne af et beskyttende
Hylster. Da en Arbeider vil kunne passe
here af disse Maskiner samtidig, kan der paa
henne Maade i en Time omtrent slibes det
samme Antal Traade, til hvis Tilspidsning
der ved Haandkraft tidligere medgik en hel
Dag. De saaledes tilspidsede Traadstykker
overklippes nu med en Maskinsax, saa at de
afgive det dobbelte Antal Naale, hvis af-
stumpede Ender derpaa slaas lidt flade eller
brede paa en lille Jernambolt med en til-
svarende Hammer. Dette sker paa fri Haand,
idet Arbeideren med den venstre Haand
tager et Par Dusin Naale ad Gangen ved
deres spidse Ende, udbreder dem i en Række
og giver dem med lette, hurtige Hammerslag
den ønskede Form, idet han altid træffer
et større Antal Naale med samme Slag. Da
Enderne af Naalene derved blive for haarde
til den videre Behandling, maa Naalene nu
igjen glødes og langsomt afkøles. Derefter
følger Anbringelsen af Øiet, hvilket sker
enten ved Gjennemslaaning eller ved Gjen-
nemstikning, idet Naalen enten lægges med
den flade Ende paa en spids Staalstift og
gives et let Slag med en Hammer, hvilket
Arbeide sædvanlig udføres af Børn, eller
gjennemstikkes ved Hjælp af en med en fin
Staalspids forsynet Maskine. Med en lille
Fil forsynes Naalene nu med de smaa For-
dybninger eller Render, som tjene til at lede
Traaden ind i Øiet, og tilrundes ogsaa ud-
vendig omkring dette. De af Staaltraad for-
færdigede Synaale blive derefter umiddelbart
hærdede, efterat de først ved at rystes i flade
Blikkasser ere givne en ensartet Stilling, saa
at Spidserne vende i samme Retning. De
skydes nu paa Jernplader ind i en Ovn, un-
dergives en svag Rødglødhede og kastes
derpaa hastigt i koldt Vand eller Olie. De
ringere Sorter, som ere forfærdigede af Jern-
traad, nedpakkes i en Ler- eller Støbejerns
Digel sammen med en Blanding af Sod,
raspede Oxeklove og knuste Æggeskaller,
hvorpaa Diglens Laag tilkittes og det Hele
glødes da i Ovnilden i 7—8 Timer, hvor-
efter Indholdet kastes i koldt Vand. De
tørrede Naale ere ved denne Behandling
bievne meget skjøre og de maa derfor blød-
gjøres noget for atter at blive elastiske, hvil-
ket sker ved at ophede dem paa Jernplader,
indtil de blive violet anløbne. Tilsidst kom-
mer Naalenes Skuring og Polering, som er
det vidtløftigste og mest langvarige Arbeide
ved hele Fabrikationen. Man lægger Naalene
paa grovt, fast Lærred i parallele Lag, hvori-
mellem der strøs Sand eller Smergelpulver,
overgyder det Hele med Roolie, ruller det
fast sammen til et pølselignende Legeme,
binder denne Rulle tæt sammen ved Enderne
og omsnører den derpaa, fast med en stærk
Snor. Saadanne Pakker indeholde omtrent
en halv Million Naale og ere 18—20 Tommer
lange og 3—4 Tommer tykke. Et Antal af
12—30 Pakker bearbeides nu samtidig paa
en af Yand dreven Maskine, til hvis Betje-
ning der kun behøves ét Menneske. Maski-
nen, den saakaldte Skuremølle, bestaar af
et stærkt Bord, paa hvilket Pakkerne rulles
eller valses ved at en belastet Træplade
trækkes frem og tilbage hen over dem, og
den har saaledes stor Lighed med en Rulle
af den ældre Form. Efter 10—18 Timers