Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Synaale. 824 Syrer. Bearbeidning aabner man Pakkerne, renser Naalene ved at nedpakke dem med Saug- spaan i en roterende Tønde, skiller dem der- paa fra Saugspaanerne ved at svinge dem i et Trug og bringer dem ved Rystning igjen til at ligge parallelt. Alle disse Operationer gjentages 5—10 Gange, saaledes at man hver Gang benytter finere Slibepulver og tilsidst kun tørt Klid, og hele Skuringsprocessen varer saaledes mindst otte Dage. De pole- rede Naale blive derpaa enkeltvis aftørrede med Lærredsstykker eller blødt Skind, ime- dens de itubrukne samtidig udskydes, og de bringes nu atter ved Eystning til at ligge parallelt og tillige saaledes, at Øinene be- finde sig ved Siden af hverandre. De bedre Naale blive endnu yderligere tilspidsede ved at holdes imod en roterende Slibesten eller en med Smergel og Olie overstrøgen Læder- valse. Mange Naale ere blaat anløbne ved Øiet, idet de ere ophedede endnu engang paa dette Sted for dér at blive noget blødere og mindre skjøre. Fordelingen af Synaalene i hele eller kvart Hundreder og den derpaa følgende Indpakning i »Breve« kræve atter en Række Behandlinger, som i Regelen fore- tages af Børn. Naalene blive ikke talte, men veiede paa en fin Vægt, i hvis ene Skaal man har lagt 100 talte Naale, eller ogsaa an ven der man en Jernlineal med 100 Rifler ved Siden af hverandre, af hvilke enhver kan rumme en Naal ; man stryger da med en Haandfuld Naale hen over Linealen og paa- sér, at alle Riflerne ere fyldte. Den her be- skrevne Fabrikation af Synaale er den al- mindelige, men i nogle Fabriker finder der dog nogle Afvigelser Sted; saaledes anbrin- ges Øinene undertiden førend Traadstykkerne halveres, og der slaas da midt i ethvert af disse to Øine tæt ved Siden af hinanden, hvorved der spares endel Bekostninger. Efter Øinenes Anbringelse deles Traadstykkerne da i to Naale, som forarbeides videre som oven- for fremstillet. — Man skjelner i Handelen imellem mange Sorter Synaale, dels efter Længden og Tykkelsen, dels efter Staalets Godhed, dels efter Øiets Form, hvorefter man har rundøiede, kortøiede og langøiede Naale etc. De engelske Synaale deles i 3 Sorter, som adskille sig fra hverandre ved et for- skjelligt Forhold imellem deres Længde og Tykkelse; man kalder dem lange eller tynde (sharps), halvlange eller halvtykke (betweens) og korte eller tykke (blunts). Særlige Arter Naale ere: Stoppenaale, af 6—10 Ctm. Længde og med meget lange Øine; Snøre- naale af samme Længde, med lange, vide Øine og ikke tilspidsede, forfærdiges mest af Jerntraad, undertiden ogsaa af Messing; Paknaale, store med to- eller treeggede bøi- ede Spidser og ligeledes af hærdet Jerntraad; Billardnaale, ligeledes med bøiede Spidser til Udbedring af Klædet paa Billarder; to- øiede og treøiede Naale med to eller tre Øine under hverandre; Skomagernaale med tre- eller fireggede Spidser og et lige eller lidt krumt Øie; Hattemagernaale med rund Spids, to- eller treeggede; Sadelmagernaale med rund Eg istedetfor Spids etc. Den nyeste Sort er de i Sammenligning med andre Naale meget dyre Symaskinenaale med Øiet tæt ved Spidsen. — De engelske Synaale ansés endnu for at være de bedste, og navn- lig er den lille By Radditch bekjendt for sit fortrinlige Fabrikat; men ogsaa i Tyskland har denne Fabrikation naaet en saa høi Grad af Fuldkommenhed, at de tyske Synaale ikke staa tilbage for de engelske. De største Fa- briker findes i den preussiske Rhinprovins i Aachen og Burtscheid; endvidere i Mellem- franken i Schwabach og Nürnberg, samt i Westphalen i Iserlohn. Af disse Fabriker er der flere, der arbeide med Maskiner af 60 Hestes Kraft og over 500 Arbeidere, og som aarlig forfærdige B à 4 Millioner Synaale. Aachener og Burtscheider Fabrikanterne have hidtil sædvanlig forsynet deres Naale med engelske Etiketter, og af alle de Synaale, der sælges i Tyskland som engelske, er ikke \o Del virkelig forfærdigede i England. Den ældste og største Fabrik i Tyskland er Beis- sels i Aachen; den har bestaaet siden 1730 og har i mange A ar forsynet Størstedelen af Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Rus- land og Amerika med Synaale. Den erholdt Î aa Industriudstillingen i London Prisen 'remfor de bedste engelske, og den forsender sine Naale under egen Etiket, hvilket Exempt ogsaa flere af de andre tyske Fabriker i de senere Aar have fulgt. Schwabacher ug Nürnberger Naalene ere ligeledes meget gode og finde ogsaa betydelig Afsætning til Ud' landet, endogsaa til Asien. Syrer (Acida) ere enten flydende, luft' formige eller faste, dels krystallinske og dels ikke krystallinske Legemer, som have en mere eller mindre stærk, sur Smag og som med Alkalier, Jordarter og Metaller danne nye Forbindelser, som man kalder Salte. De ere dannede enten ved Ilt eller ved Brint og man skjelner derfor imellem Iltsyrer og Brintsyrer. Eftersom deres Radikal er m Metal eller et Metalloid, eller det bestaar m organiske Stoffer, inddeler man dem i not' ganiske og organiske Syrer; efter deres Virk- somhed og Kraft derimod i stærke og svag0 Syrer. Det viser sig nu, at en svag Syr0 ved en stærkere Syre kan uddrives af dero» Forbindelse. I Syrerne findes der Vand, °| naar dette berøves dem, miste de endel * deres væsentlige Egenskaber og optræde L som vandfri Syrer eller Anhydrider. Aroma- tiske Syrer, som selv ere uden Lugt, f, saadanne, hvis Aldehyder lugte behagelig ^ De farve de fleste blaa Plantestoffer, navnlig Lakmos, røde, og man kan derm paavise deres Tilstedeværelse i en Vædsiy ved at et deri dyppet Stykke Lakmospap ^ antager en rød Farve; mange andre FaU forstyrre de ganske. Do fleste Syrer ere °P løselige i Vand og have en sur Smag, 10 dog ikke alle, t. Ex. Kiselsyre, som der ikke smager surt. De forbinde sig med P ser til Salte. De forskjellige Syrer» 8 finde Anvendelse i Techniken og derfor Handelsartikler, ville findes omtalte i d0