Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sæbebark. Sæbeurt. hvor saadant ikke kan erholdes, maa Kalk- saltene først udfældes med Soda. I Danmark drives Sæbefabrikationen i Al- mindelighed sammen med Oliefabrikationen, da den navnlig benytter Olie som Raamate- riale. Den har i den nyere Tid gjort gode Fremskridt, og der indføres mest kun de bedre Sorter, imedens der af de grovere Sor- ter finder en ikke ringe Udførsel Sted. I Aaret 1880 indførtes der her til Landet af vellugtende Sæber 6,518 Pd., hvoraf 2,487 Pd. kom fra England, og af anden Sæbe 220,612 Pd., hvoraf 66,570 Pd. fra Tyskland, 60,378 Pd. fra England, 42,806 Pd. fra Hol- land, 82,269 Pd. fra Frankrig, 11,346 Pd. fra Belgien etc. Der udførtes i samme Aar. af vellugtende Sæbe 4,087 Pd., hvoraf 1,522 Pd. til Norge og 1,205 Pd. til Island, og af anden Sæbe 85,614 Pd. hvoraf 73,629 Pd. til Island og Færøerne, 8,727 Pd. til Norge og I, 437 Pd. til Sverig. Norge indførte i 1879 af grøn Sæbe og anden blød Sæbe 12,978 Pd. tii en Værdi af 2,600 Kr., og af anden Sæbe 404,180 Pd. v. 145,500 Kr. Udførselen udgjorde kun af grøn Sæbe 19,820 Pd. og af anden Sæbe 5,224 Pd., Alt fabrikeret i Norge. Af den indførte Sæbe kom 272,766 Pd. fra England, 79,400 Pd. fra Sverig, 35,450 Pd. fra Hamborg, II, 336 Pd. fra Rusland, 8,034 Pd. fra Dan- mark etc. Sverig indførte i 1878 af vellugtende Sæbe c. 16,000 Pd. og af anden Sæbe c. 89,000 Pd., imedens Udførselen udgjorde c. 50,000 Pd. vellugtende og 27,000 Pd. anden Sæbe. England indførte i 1876 ingen Sæbe, men udførte derimod 254,853 Cwts. til en Værdi af 313,208 hvoraf Hovedmængden gik til oversøiske Lande. Sæbebark s. Quillajabark. Sæbebær s. Sæbetræet. Sæbelog; forekommer i Californien og er Roden af Phalongium pomeridianuin; den indeholder ligesom Sæbeurten (s. d.) meget Saponin og benyttes paa samme Maade som denne. Sæberoci s. Sæbeurt. Sæbespiritns (Spiritus Saponis cam- phor atus) er en lysegul Vædske, som tilbe- redes ved at opløse hvid Sæbe i fortyndet Vinaand og tilsætte Campher, Rosmarinolie og Timianolie; den benyttes i Medicinen ud- vortes til Indgnidning etc. Sæbesten s. Fedtsten. Benævnelsen bruges ogsaa undertiden om det Ætsnatron, der erholdes fra Sodafabrikerne. Sæbesyderlnd er en Opløsning af Natronhydrat eller Kalihydrat og anvendes til Sæbefabrikation. Den tilberedes i Sæbe- syderierne ved at blande Træaske eller kul- sure Alkalier med Kalkmél og derpaa udlude Massen med Vand, eller ogsaa ved Kogning af kulsure Alkalier med Vand og Kalk. Sæbetræet eller Sæbebærtræet (Sa- pindus Saponaria) er et i den varme Zone, navnlig i Amerika og Vestindien hjemme' hørende Træ af 6—10 Meters Høide me“ fjerede Blade, hvide, drueformige Blomster og nødagtige Frugter af et Galæbles Stør* reise, hvis ydre, kjødagtige Hylster indehov der et sæbeagtigt Stof, hvorfor de benyttes til Vask istedetfor Sæbe. Den sorte Nød som indeholder en hvid Kjærne med rødM Overhud, kommer i Handelen under Navn m Sæbebær, E. Soap berry eller Bermuda berry, og anvendes til smaa Dreierarbeider. Sæbeurt (Saponaria officinalis), f Seifenkraut, Speichelkraut, er en ved Flo“' bredder, Veie, Gjærder etc. i hele Europa vildtvoxende og ogsaa dyrket Plante me“ glatte, ægrunde, lancetformede, modstaaendei ustilkede, med 3 Ribber forsynede Blade og hvide eller rødlige Blomster. Roden, rø“ Sæberod, anvendes som Sæbe til Vask m uægte farvede Tøier og af Kniplinger og andre fine Stoffer, som ikke kunne taale en Rensning med Sæbe. Den røde Sæbero“ (Radix Saponario?, rubræ) bestaar af en run“ Hovedrod med mange Siderødder og 24--dl; Ctm. lange, cylindriske Udløbere. Den el udvendig rødliggul, tørret lysebrun, indven- dig hvid, er uden Lugt og har en i Beg}’“' delsen sødlig og senere bitter og kradsen““ Smag. De unge Hovedrødder ere at for“' trække saavel for de gamle som for Birødder og Udløbere. Det hedste Product er Hoved' rødderne af 1 og 2aarige Planter; de hav° en Tykkelse af 4—9 Mm. og adskille sig Udløberne ved at være uden Marv. M“0 skjelner imellem den dyrkede og den vilm' voxende; den første, som benyttes hyppig®“ er dybt furet og rynket efter Længden, u“’ vendig hrunligrød og indvendig hvid, kommer i Handelen i flere Gange ombøie“e Bundter. Den vildtvoxende har en mere gr““' brun Farve og mangler sædvanlig de lang“' tynde Udløbere, hvorimod Siderødderne h“' des derpaa. Den kommer i 24—35 C-tn“ lange Bundter, som ikke ere ombøiede, “, den let brækker over. — Desuden forekom“1“^ ogsaa den tyrkiske, levantiske eller æøyP' tiske Sæberod af Gysophila Struthium p' fastigiata fra Sydeuropa og Nordafrika, i5“', fra Omegnen af Smyrna, hvor der aarh» produceres henved 1,000 Centner deraf; r“e, benyttes ligesom den ovennævnte til især af Uld, men er noget skarpere og.“\ udvendig en okkeragtig Farve. Den er i““ til 4 Ctm. tyk, udvendig lysegraa eller glli ligbrun, har en 2—5 Mm. tyk, paalangs paatværs furet og rynket Bark og en g’V træagtig, straalet Kjærne, og kommer s®, vanlig i Handelen over Triest helt eller h ^ dels af barket og i skjævt afskaarne Skiver , 1—3 Ctm. Gjennemsnit eller i Stykker indtil 60 Ctm. Længde og 4—5 Ctm. T} kelse. — I Rødderne af Saponaria officin“^ og Gysophila Strutbium forekommer der Extractivstof, Saponin eller Struthiin, s ved Rensning bliver ganske hvidt; det “ . ner en lugtfri, amorph Masse, som skum1“ i en vandig Opløsning ligesom Sæbe og ®° kan benyttes til Tøivask. Det har en sk