Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sæbe. 827 Sæbe. udskilles, og det overflødige Vand maa fjer- nes ved Kogning. Som Fedtstof benyttes Linolie, Hampolie, Eoeolie, Tran og Olie- syre, og de af disse Fedtstoffer, som give de mindst bløde Sæber, bruges til Sæber, der skulle anvendes om Sommeren, ligesom der Paa denne Aarstid tilsættes noget Natronlud ved Forsæbningen for at gjøre dem stivere, farmen gjør nemlig Sæben blødere, og Fast- heden maa ialfald være en saadan, at Sæben ikke flyder ud paa Papir. Den bekjendte flronne Sæbe (Sapo viridis) er saaledes en Kalisæbe, der tidligere næsten altid kogtes af Hampolie, og den er da af grøn Farve. ■Men megen grøn Sæbe tilvirkes ogsaa af Lin- Mier Rapsolie, Tran eller af Oliesyre fra Stea- tinfabrikerne, og da disse Sæber ere gule, faives de med en blaa Farve, som man frem- stiller ved at opløse Indigo i Svovlsyre og følde Opløsningen med Kalkmelk; det blaa Lundfald vil da vod at udrøres i den gule L®be farve denne grøn. Sort farves Sæben v«d Tilsætning af et Galæbleudtræk og Jern- Mtriol. De grønne Sæber blandes i den ayere Tid hyppig ved Yandglasopløsning, ■som skal have en rensende Virkning ligesom ‘^ben, men de forfalskes endnu hyppigere Med Kartoffelstivelse, en Forfalskning, som er dobbelt forkastelig, dels fordi Stivelsen uvirksom og dels fordi den binder en stor Mængde Vand, der forøger Sæbens Vægt. — mainsæbe er ligeledes en blødere Sæbe, som tilberedes af den som Biproduct ved Stearin- mbrikationen erholdte Oliesyro og som især ^nyttes til Degummering af Silke. — Let Sfcbe eller Skumsæbe fremstilles ved at ^Uelte Oliesæbe under Tilsætning af */s—*/$ volumen Vand og uafbrudt omrøre Massen Med et med Vinger forsynet Apparat, indtil (|en indtager det dobbelte Volumen, hvorpaa jjen tømmes i Forme. — Glycerinsæbe er- oder man ved at opløse almindelig Sæbe i jjeus iige Vægt Glycerin og derpaa bringe Massen i Forme; opløses Sæben i et Over- hud af Glycerin faar man flydende Glyce- r||l8æbe. Begge disse Sorter forekomme og- parfumerede. Mandelsæbe tilberedes af Svinefedt under Tilsætning af Bittermandel- öle. — Dels for at forøge den almindelige "askesæbes rensende Virkning, og dels for M gjøre den mere vægtfyldig og billig, giver Man den undertiden en Tilsætning af fint Pulveriseret Pimpsten, Flint eller fintKvarts- sand og bringer den da i Handelen under Mavn af Pimpstenssæbe, Sandsæbe eller •'Melsæbe. Toiletsæberne adskille sig fra de ordinaire .®ber ved deres større Renhed, regelmæs- sige Former og ofte ved deres Farve og .ellugt. Formningen sker enten ved Pres- Mpg eller Støbning i todelte, mere eller Mindre forsirede Messingforme, imedens de jMkjendte Sæbekugler mest dannes paa fri Laand ved Rulning. Den af vellugtende 'Mier bestaaende Parfume tilsættes til Mas- pMi, naar denne har antaget en deigagtig beskaffenhed og æltes da omhyggeligt ind ^eri. De fineste og kostbareste Parfumer, ' °ui kun tilsættes i ringe Mængde, vilde til- dels forflygtiges i Varmen og æltes derfor sammen med den kolde Sæbe, som i dette Øiemed skæres eller høvles til tynde Strim- ler, som derefter tørres. Sammenæltningen foregaar paa en Granitmølle eller imellem Granitvalser, og Massen formes derpaa til Stænger, som skæres i mindre Stykker, der egne sig til at presses i Formene. Farven æltes ind i den færdige Sæbemasse; Rødt faar man saaledes ved Cinnober, Blaat ved Ultramarin, Gult ved Svovlcadmium, Grønt ved Chromilte eller ved at sætte Ultramarin til gul Sæbe, Brunt ved Caramel eller ved fmmalet Cacao. En af de almindeligste Toi- letsæber er den uægte Mandelsæbe, som til- beredes af Talgsæbe og Palmeolie med en Parfume, bestaaende af en større Mængde Bittermandelolie og mindre Mængder Nellike- olie og Kommenolie ; istedetfor Bittermandel- olie benytter man ofte Mirbanolie (s. Nitro- benzol). Til Toiletsæberne hører ogsaa den saakaldte Transparent- eller Krystalsæbe. som man fremstiller ved at opløse godt tør- ret almindelig Sæbe i den mindst mulige Mængde varm Vinaand, lade Opløsningen klare sig, støbe den i Forme og lade den afkøles paa et varmt Sted i flere Uger; under disse Omstændigheder krystalliserer Sæben ikke, men stivner som en fast, halvt gjen- nemsigtig Masse. Medicinsk Sæbe (Sapo medicatus) for- færdiges i Apothekerne af 72 Dele frisk til- beredt,- ætsende Natronlud og 100 Dele frisk Provenceolie ved simpel Blanding og Omrø- ren i tempereret Varme, hvorpaa den opløses I i 300 Dele Vand og udsaltes ved Hjælp af i 25 Dele Kogsalt, opløst i 75 Dele Vand; J Sæben udvaskes, opløses ved Kogning i 60 Dele Vand og gydes i Træforme. Endvidere har man Guajaksæbe (s. Guajakharpix), Ja- lapesæbe (s. Jalapeharpix), Spydglanssæbe og Dippels chemiske Sæbe, en rødbrun Vædske af en spirituøs, torpentinagtig Lugt og en ludagtig Smag, som bestaar af Svovl- spydglans, kulsurt Kali, Terpentinolie, Vin- aand, venetiansk Sæbe og peruviansk Balsam. og som anvendes i Medicinen. Sæbe anvendes som bekjendt til Rensning af Huden, til Tøivask, til Blegning af Lær- red og Silke, til Rensning af Klæde for de Fedtstoffer, hvormed man har gjennemtrængt Ulden før Kartningen og Vævningen, i Farve- rierne, som Smøremiddel etc. Dens rensende Virkning beror paa, at den med meget Vand spaltes i sure fedtsure Salte og frit Alkali, som opløser sig i Vandet og løsner Smudset, imedens de suro Salte og Skummet indhylle dette og hindrer det fra atter at sætte sig fast paa det rensede Stof. Sæbens Bestand- dele gjenfindes altsaa i det urene Vaskevand og kunne efter en Rensning atter benyttes i forskjellige Øiemed. Naar almindelig Sæbe bringes i Berøring med saakaldet haardt Vand o: Vand, som indeholder opløste Kalk- salte, dannes uopløselig Kalksæbe, hvorved en større eller mindre Mængde af Sæben bliver uvirksom. Man maa derfor til Vask anvende kalkfrit eller blødt Vand, saasom Regnvand, der ikke indeholder Kalksalte, og