Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sæbe. 826 Sæbe. modificere nogenlunde efter Ønske ved Om- røren med en Jernstang. Aarernes mere eller mindre mørke Farve hidrører hyppigst fra mindre rene Eaamaterialier ; men man kan ogsaa eftergjøre denne Marmorering ved Kunst ved at lade to forskjelligt farvede Sæbemasser i flydende Tilstand blandes sam- men under stadig Omrøren med en Jern- stang. Naar Sæben er størknet fuldstændig i Kasserne, borttages disses Sidevægge, og den store, faste Sæbeblok skæres da i regel- mæssige Stykker enten med en med to Haand- tag forsynet Messingtraad, som trækkes der- igennem, eller paa en særegen Maskine. Den paa den ovenfor beskrevne Maado fremstillede Sæbe er Kjærnesæbe, hvilken Benævnelse hidrører fra, at den ved Kog- ningen udskiller sig fra Underluden som rundagtige Klumper eller Kjærner. Paa Grund af den stedfundne Udsaltning inde- holder den ingen uvedkommende opløselige Bestanddele, t. Ex. Glycerin, og som en Følge af Kogningen kun lidet Vand, som ved den friskkogte Sæbe udgjør c. 25 pCt., men ved Lagring paa et tørt Sted kan gaa ned til 14 pCt. eller endogsaa derunder. Den kan imidlertid optage mere Vand uden at tabe betydeligt i Fasthed, hvilket hyppig be- nyttes af Fabrikanterne til at skaffe et større Udbytte af Sæbe, rigtignok paa Godhedens Bekostning. I dette Øiemed fortyndes den færdig kogte Sæbe i Kjedlen med svag Lud eller Vand, hvorved Massen bliver saa tyndt- flydende, at den taber Evnen til at krystal- lisere. imedens samtidig de tilstedeværende uopløste farvende Stoffer bundfældes, saa at Sæben bliver ensfarvet og lysere, men ikke marmoreret. Hele denne Operation kaldes Slibning og Productet sleben Sæbe. Fyldt Sæbe, som er den, der bruges mest, er den sletteste af alle Sæbesorter, idet den kan indeholde indtil 75 pCt. Vand. Den saltes ikke ved Tilberedningen eller ialfald ikkun saa svagt, at Underluden ikke skilles fra den rene Sæbe. Ved Afkøling lader man hele Kjedlens Indhold med Vand, Lud, Gly- cerin og Salt størkne til en fast Masse, der bringes i Handelen som Sæbe, og man kan paa denne Maade af 100 Pd. Fedt faa 200- 300 Pd. temmelig haard og tilsyneladende god Sæbe, imedens man af det samme Kvan- tum Fedt sædvanlig kun faar omtrent 150 Pd. Kjærnesæbe. Saavel den slebne som don fyldte Sæbe ere derfor meget billigere end Kjærnesæben, der ogsaa nu kun sjelden frem- stilles af Fabrikanterne, fordi Publicum for- langer billig Sæbe og mere ser paa Mæng- den end paa Varens Kvalitet. Det er navn- lig siden man har begyndt at benytte Cocosnødolie (s. d.) som Materiale til Frem- stilling af Sæbe, at det er blevet muligt for Fabrikanterne at tilsætte Vand efter en hid- til ukjendt Maalestok, idet det nævnte Fedt- stof ikke alene selv afgiver en Sæbe, der holder sig fast og haard, selv om der til- sættes meget Vand, men ogsaa ved selv i ringe Mængde at blandes med Talg eller andre Fedtstoffer meddeler de af disse frem- stillede Sæber den samme Egenskab. Til Fabrikation af Sæbe anvendes de mest forskjellige Fedtstoffer og Olier. Med Talg- som navnlig erholdes af Oxen ogFaaret, til- virker man under forresten lige Omstændig- heder haardere Sæbe end med andre Fedt- stoffer. En meget god Sæbe tilberedes i Mængde, navnlig i England, af Palmeolie (s. d.) og Sodalud ; man benytter dertil enten ubleget eller bleget Olie. Den første er gul og har en stærk, men behagelig Lugt; den sidste er hvid og lugter kun svagt. Ho- vedsagelig benyttes dog Palmeolien som Til- sætning til Harpixsæbe. Den dertil anvendte Harpix er sædvanlig Colophonium, som i smeltet Tilstand let forbinder sig med Kali- og Natronlud, men kun giver en blød og fedtagtig Sæbe, som man derfor blander med Palmeoliesæbe, hvorved man erholder en fast, gjennemskinnende, stærkt skummende og dertil billig Sæbe. Dens brune Farve og ubehagelige Lugt, som tidligere kun gjorde den brugbar til grov Linnedvask, forstaar man nu næsten ganske at betage den, og den fremstilles nu flere Steder i England og Tyskland af affarvet Harpix og næsten ganske hvid og lugtfri og sælges til en Pris af c. 13 Kroner pr. Centner inch Fustagen. Der kan deraf tages 150—170 Pd. til 100 Pd. Fedttilsætning for at forfærdige almindelig god Harpixsæbe. — Cocosnødolie giver en meget hvid, noget gjennemskinnende og godt skummende Sæbe, Cocosnødolie-Sodasæbe som dog af Olien har en ubehagelig Lugt, der er vanskelig at fjerne. Denne Olie kræ- ver i Modsætning til de andre Fedtstoffer en stærk Lud, og da den er opløselig i en Kogsaltopløsning, kan man ikke udsalte den som anden Sæbe. Forsæbningen indtræder ludselig og forplanter sig hurtig igjennem eie Massen, som bliver saa fast, at den neppe kan skæres med en Træspade, og Sæbedannelsen foregaar saa let, at man kun behøver at sammenrøre Lud med smeltet Cocosnødolie, idet man med meget stærk Lud kun holder Varmen paa Oliens Smelte- punot, som er lidt ovor 20° C., imedens man med mindre stærk Lud opvarmer til c. 800 C- Paa Grund af denne Fremstillingsmaade kal- des Sæben rørt Sæbe. Vi have allerede ovenfor bemærket, at Cocosolien ved at blan- des med andre Fedtstoffer meddeler disse sin Evne til at kunne optage en stor Mængde Vand, som kan beløbe sig til 75 pCt., og &t Nutidens Sæbefabrikanter benytte sig herat i stor Udstrækning. — Til de haarde Ha- tronsæber henhører ogsaa den i Italien, Frankrig, Spanien etc. af ordinair Olivenolie og Ætsnatronlud i Mængde tilberedte Mal"' seillesæbe, ogsaa kaldet venetiansk, spansk eller Alicantesæbe, som dog ofte er tilsat Valmueolie, Sesamolie eller Jordnødofle- Denne Sæbe er fast og udmærker sig ve« sin Kenhed og Mildhed, men den indeholder sædvanlig c. 30 pCt. Vand. Kalisæberne eller de bløde Sæber tilbe- redes ved Kogning af Fedtstofferne med Kali- lud, men da Udsaltning ikke kan foretage»' fordi der da vilde dannes Natronsæbe, kunne Glycerinet og de iblandede Urenheder ikke