Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

af overordentlig Vigtighed og næsten en Livsbetingelse. Fangsten af dem er t. Ex. for Grønlænderne et Hovederhverv, da de benytte Alt af disse Dyr ; Kjødet er saaledes Grønlændernes væsentligste og kj æres te dag- lige Føde; Spækket, anbragt i store Lamper med Væger af Mos, bruges til Belysning og Varme og tillige som Kogemiddel; Skindet, beredt med Haarene, benyttes til Klædnings- stykker for Mænd og Kvinder og til Telt- overtræk, ligesom der ogsaa af Remmesælens Skind udskæres de eiendommelige, meget stærke Remme, der anvendes som Tougværk til Fangeredskaberne og ved Slædekjørselen ; desuden beredes af Skindene de saakaldte Vandskind (s. d.) til Kajak- og Konebaade- betræk, til Støvlesaaler samt til den under Kajakfangsten nødvendige vandtætte Pels. De farvede, for Haarene befriede Skind ud- skæres i smalle Strimler og benyttes til den Udsmykning af Kvindedragter o. dsl., hvori Grænlænderinderne have en næsten enestaa- ende Færdighed. Sælens Mave benyttes op- pustet som Fangeblære under Kajakfangsten, og endelig tjener alt Affaldet ved Dyrenes Flensning til Føde for Hundene paa de Ste- der, hvor disse kunne benyttes til Slæde- kjørsel. — Under hele den grønlandske Kyst og i dennes mange Fjorde og Bugter fore- komme til visse Aarstider en Mængde af de forskjellige Arter Sælhunde; af disse maa navniig mærkes følgende : Sortsiden (Phoca groenlandica), den spraglede Sæl (P. vitu- lina), Remmesælen (P. barbata), Fjordsælen eller Netsiden (P. hispida), Klapmydsen (P. eristata) etc. Af disse JD'ter fanges Sort- siden, Remmesælen og Klapmydsen i Rege- len med Harpun og Blære, men de blive dog ogsaa skudte med Riffel; navnlig skydes Sortsiden ofte om Foraaret fra Kajak, men saaledes, at den ikke saares dødelig, da den isaafald vilde synke. Fjordsælen fanges dels paa samme Maade som de forannævnte og dels i Garn, som sættes under Isen. Ved Uttokfangsten, naar Sælerne ligge ovenpaa Isen, lister Fangeren sig nær til dem, idet han skyder en lille Slæde, hvorpaa der er udspændt et hvidt Seil, foran sig; naar han da er nær nok ved Sælen, skyder han den med Riffel, men han maa da passe, at Skud- det strax rammer dræbende, da Sælen ellers lader sig glide ned i Vandet. Den spraglede Sæl fanges fra Kajak, dels med Harpun og dels med Riffel. Disse Fangstmaader anven- des navnlig i Nordgrønland; i Sydgrønland drives Fangsten kun undtagelsesvis med Garn, men i Regelen fra Kajak med Harpun eller Riffel, hvorimod de derværende Isforhold ikke tillade den Fangst paa Isen, som i Nord- grønland drives en stor Del af Aaret og hvortil Hundeslæden hyppig anvendes. Foruden at Sælfangsten, som ovenfor be- mærket, er af største Vigtighed for selve Grønlændernes Husholdning og hele Livs- ophold, afgive disse Dju's Spæk og Skind en værdifuld Handelsvare, ved hvis Omsætning igjennem den kongelige grønlandske Handel de Indfødte forskaffe sig de fleste af deres andre Fornødenheder. Ved de af den nævnte Handel i Kjøbenhavn holdte Auctioner sæl- ges det saaledes tilhandlede Spæk udeluk- kende som Tran (s. d.), imedens Skindene, der stedse ere tørrede og udspilede, sælges sorterede i: sortsidede. blaasidede, spraø- lede og gemene (ordinaire), og hver af disse Sorter igjen i 1ste, 2den og 3die Sort. Til- førselen af Sælskind fra de grønlandske Ko- lonier udgjorde i Aarene 1871, 1876 og 1881 henholdsvis ialt c. 29,000, 22,000 og 28,000 Stk. De ovenomtalte Arter af Sæler findes ho- vedsagelig i de nordlige Have, hvor ogsaa Hvalrossen (s. d.) hører hjemme, imedens de saakaldte Øresæler eller Luffesæler (Otaria), hvortil Søelefanten, Søløven og Søbjørnen henhøre, leve i de sydlige Polarhave. De Sæler, som hovedsagelig fanges paa Polar- isen (Spitsbergen etc.) fra de paa Robbe- fangst fra Amerika, England etc. udgaaende Skibe, som hjembringe Skindene i saltet Til- stand, ere den treaarige Sortside og den én- aarige spraglede Sæl; de fanges dels med Harpuner og dels jages de i hele Flokke med Skrig og Stenkast, indtil de tabe Vei- ret, hvorpaa de slaas ihjel med Køller. Ogsaa fra Norge drives en betydelig Sælfangst i Ishavet med større Fartøier, der mest høre hjemme i Byerne vsd Christianiafjorden; i 1874 udrustedes hertil 16 Dampskibe og 19 Seilskibe af ialt c. 9,000 Tons Drægtighed og med en Besætning af 1,600 Mand. } Aarene 1870/74 var Udbyttet gjennemsnitlig’ 87,700 Sæler aarlig til en Værdi af omtrent 1 Million Kroner. I Tyskland skjelner man imellem følgende Sorter Sælskind: Blaamænd, blaalige med mørkegraa Pletter og Striber; Klapmydseh store, af smuk Farve, mørkegraat og hvidt plettede; Englændere, noget mindre, blaalig6 og hvide under Bugen. Sattierskind af Ham sæler have en stor, sadelformig, sort Ple7 paa Ryggen, imedens Hunnerne af den samme Art fattes denne, hvorfor deres Farve er fflere ensartet graalig. Temmelig lig disse, me0 noget mindre, ere de saakaldte VindtlinøC- Endvidere har man unge Skind (Seehunds- puppen), af hvilke der gives baade graa og sorte, og desuden skjelner man ogsaa imm' lem brogede, blaa, graa, blanke, ru, halvr*j etc. I England ansés de grønlandske Ski»® for at være de bedste; mindre høit vurder®7 man de nyfoundlandske, og endnu mindre de fra Sydhavet. En af de smukkeste Artel Robbeskind erholdes af Søbjørnen og komm® i Handelen under Navn af Bæversælhund®' skind (s. d.). , Skindene af de forskjellige Arter Sælhuim ' udgjøre en vigtig Handelsartikel, især * Sortsiden, den spraglede Sæl og Klapmjm' sen; de benyttes til Overtræk paa Kuffert® ’ til Huer, Tornistre, Fodposer, Jagttaske^ Tobakspunge, Dækkener, Reisestøvler o. I de senere Aar skal der være gjort hem}# Forsøg dels med at garve Sælskind til magerbrug, og dels med at spalte dem e anvende dem t. Ex. til Svederemme i Hat J ligesom ogsaa de svære sortsidede Skind 6 benyttede til lakerede Hjelme, der be