Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Søbomuld. 831 Sølv. modstaa Solvarmen end de blanke Metal- hjelme. Sobomuld s. Adenos. Sobjorn s. Bæversælhundeskind. Sobonnei* (Fabæ marince eller Umbi- lici marini), T. Meerbohnen, Meernabel, kal- des Skaldækket af den især i Middelhavet Wende Maanemusling, Turbo rugosus. Det er P/2 Ctm. store og ogsaa mindre, rund- agtige eller noget ovale Skiver med ujevne Kande og i Midten forsynede med en navle- formig Fordybning, paa Undersiden glatte °g af marmoreret gul eller brunrød Farve, pe bestaa af kulsur Kalk og bleve tidligere indsamlede og anvendte imod flere Syg- domme; nu benyttes de kun til Smykke- Sager. Soelefant (Cy stophor a proboscoidea) er en i det sydlige Polarhav forekommende Wt af Sæler, som nu kun findes i ringe længde, da den er bleven saa stærkt efter- stræbt paa Grund af det betydelige Kvantum ®Pæk, som den afgiver. Den kan naa en Længde af c. 10 Meter, og Hannen er for- enet med en lang, trompetlignende Snabel. Sogræs s. Tang. . tøokvartmil er et Længdemaal tilsøs 1 Danmark, Norge og S verig = Ve o Middel- Wridiangrad = 5.9001/2 danske Fod. p Solv (Argentum), T. Silber, Fr. Argent, f- Silver, er et i Naturen meget udbredt Tidi som allerede var kjendt i de ældste or. Det forekommer meget ofte gedigent 1 mindre eller større Masser, men dog aldrig §anske rent og hyppig guldholdigt, eller l°m Krystaller, som Korn, Blade, Blik, fine Wade eller tykke Snore, som Pulver etc., Waa blandet med Kobber, Spydglans, Kvik- W, Tellur, Arsen, Svovl, Chlor, Jod, Brom W endnu hyppigere findes det dog for- met i Malme, hvoraf det udvindes paa for- UJellige Maader. Ved Kongsberg i Norge W man fundet Klumper paa 50—700 Pd., i Werika fandt man i Slutningen af forrige tohundrede flere lignende paa 200 til 400 Ond, og ved Johann-Georgenstadt i Bøhmen W' man fundet Masser af flere tusinde Punds gv®gt. I 1857 fandt man i Freiberg i Sach- Iq11 mest Sølvplader og Sølvklumper paa 2- d. > Ken største Plade veiede 60 Pd. Yed j.chueeberg i Erzgebirge har man fundet 0 aar- og Traadsølv af flere Meters Længde 3 af over 20 Punds Yægt og tykke Sølv- j We af over */2 Meters Længde. — Næsten jaKe Lande, hvor der er Bjergdrift, findes er ogsaa Sølvmalme; til disse henregner O dog ikke alene de Malme, hvori Sølvet da Ør H°veKbestanddelen, men ogsaa saa- pWe, som kun indeholde en ringe Mængde, Ym det paa Grund af dette Metals liøie Ordì endnu lønner sig at behandle, t. Ex. Ugglans, Kobbererts etc. Hovedlandene for Ohr r°ductionen ere Mexico, Nevada, Peru, p di, Bolivia, Spanien, Busland, Østerrig, p missen (Harzen), Sachsen (Erzgebirge), Ka s d °£ Norge. Iblandt de europæiske ïi» e War Spanien øverst og derefter Øster- s’ °g Sachsen. De vigtigste Sølvmalme ere følgende : Sølvglans, Argentit eller Glaserts har Lighed med Bly med Hensyn til Farve, Haardhed og Bøielighed, og hestaar af 84—86 pCt. Sølv og 14—16 pCt. Svovl; denne Malm fin- des i de fleste Sølvgruber og forekommer navnlig i meget store og rene Stykker i Freiberg, Joachimsthal etc. Pyrargyrit, Antimonsølvhlende eller mørk Bødgylden- erts bestaar af 58—59 pCt. Sølv og 41—42 pCt. Svovl og Antimon. Proustit, Arsenik- sølvblende eller lys Bødgyldenerts indeholder 65,4 pCt. Sølv og 34,6 pCt. Svovl og Arse- nik. Stefanit eller Sortgyldenerts ligner Sølvglans og forekommer ofte sammen med denne; den bestaar af 70,4 pCt. Sølv og 29,6 pCt. Svovl og Antimon. Polybasit lig- ner den foregaaende Malm og indeholder 64—72 pCt. Sølv samt Arsenik, Antimon, Kobber og Svovl. Hvidgyldenerts indeholder 30—32 pCt. Sølv og dernæst Kobber, Jern, Zink, Antimon og Svovl. Falerts ligner den sidstnævnte og indeholder 5—10 pCt. Sølv, men mere Kobber, hvorfor den ogsaa regnes til Kobbermalmene, Strohmeyerit, Kobber- sølvglans, som navnlig ofte findes i Sibérien, indeholder 53 pCt Sølv foruden Kobber og Svovl. — Andre Sølvmalme, som især fore- komme i Gruberne i Mexico v»g Chili, ere Embolit (67 pCt. Sølv, 20 pCt. Brom, 13 pCt. Chlor); Bromit (57,6 pCt. Sølv, 42,4 pCt. Brom); Jodit (46 pCt. Sølv, 54 pCt. Jod), og Arguerit (86 pCt. Sølv, 13,3 pCt. Kviksølv). — En stor Del af det Sølv, som bringes for Dagen, udvindes af Blyglans, der dog ikke henregnes til Sølvmalmene i streng Forstand paa Grund af dets ringe Sølvindhold, som kan variere fra 0,01 til 0,33 pCt. Udvindingen af Sølv sker paa forskjellige Maader efter de sølvholdige Malmes Beskaf- fenhed. De Malme, som indeholde gedigent Sølv i større Mængde, smeltes kun sammen med Tilslag, som forvandler de indblandede Materialier til en Slagge, der samler sig for- oven, imedens Sølvet smelter sammen til en Klump, der paa Grund af sin større Vægt- fylde samler sig forneden og let kan fra- skilles efter Størkningen. Af Malme, som indeholde Sølv i mindre Mængde, udvindes dette enten ved en Smelteproces under Til- sætning af Bly, eller ved den saakaldte Amal- gameringsmethode ved Hjælp af Kviksølv, eller ved Ristning af Malmene og Udfælding af Sølvet med Kobber. Ved Smelteprocessen søger man først at forbinde det i Malmene indeholdte Sølv med Bly, idet man sammensmelter Sølvmalme med Blymalme i Schachtovne. Det Sølv, som t. Ex. findes i Blyglans, vil da samle sig i metallisk Tilstand i den udsmeltede Masse, som kaldes Værkbly og kan betragtes som en Legering af Bly med lidt Sølv. Bly har i det Hele taget stor Tilbøielighed til at legere sig med Sølv, og man vinder derfor ogsaa Sølvet af de sølvholdige Kobber- malme ved at smelte dem sammen med Bly og udstøbe Massen i Skiver. Opvarmes disse ved en svag Ild, vil sølvholdigt Bly sive ud,