Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Sølv. 832 Sølv. imedens Kobberet legeret med lidt Bly bli- ver usmeltet tilbage, saa at Skiverne om- trent bevare deres Form; denne Proces lyk- kes des bedre, jo kobberfattigere Ertserne ere. Herved erholdes ligeledes Værkbly. Den ringe Mængde af andre uædle Metaller, som indeholdes heri, fjernes ved den saakaldte Afdrivningsproces, idet Værkblyet smeltes i en skaalformet Fordybning i en vandret Flammeovn ved den henover Overfladen stry- gende Flamme, imedens der blæses Luft ned fraoven. Blyet og de andre uædle Metaller blive derved iltede, og ved Varmen smelte da disse Ilter til en Hinde, som bedækker det flydende Metal, og for at dette stadig skal blive paavirket af Luften, ledes Ilterne bort igjennem en Aabning paa Ovnens ene Side, hvor man ser dem løbe bort som en glødende Strøm, der størkner ved Ovnens Fod og danner Sølverglød (s. d.); endel af Ilterne indsuges ogsaa af Ovnens porøse Masse. Imod Slutningen aabner Hinden over Metal- let sig paa talrige Puncter og danner lige- som et Net, der tilsidst sprænges og trækker sig tilbage, saa at det saakaldte Bliksølv kommer frem. Afdrivningsprocessen kan ikke betale sig, naar Blyet kun indeholder meget lidt Sølv eller mindre end 0,12 pCt.; da imidlertid Blyglans i England ofte giver et Værkbly, som kun indeholder 0,03—0,05 pCt. Sølv og altsaa ikke kan afdrives, har Patti- son i Newcastle i 1833 opfundet den efter ham opkaldte Krystalliseringsproces, hvorved det er muligt at concentrerò Sølvindholdet af sølvholdigt Værkbly (indtil 0,009 pCt. Sølv) saa vidt, at man ved Siden af sølvfattigt Værkbly erholder sølvholdigt Bly af en saa- dan Styrke, at Afdrivningen kan betale sig. Den Pattisonske Methode grunder sig paa, at der af smeltet sølvholdigt Bly ved lang- som Afkøling udkrystalliserer næsten rent Bly. Man fjerner disse Blykrystaller og concentrerer paa denne Maade ved en flere Gange gjentagen Smeltning og Afkøling Sølvindholdet i Massen, hvorfra da tilsidst alt Blyet fjernes ved Afdrivning. Eller man smelter det sølvholdige Bly efter den af Parkes opfundne og senere af Roswag og Cordurié fuldstændiggjorte Methode sammen med Zink. Denne Methode, som synes fuld- stændig at skulle fortrænge den Pattisonske, grunder sig paa, at Zink og Bly ikke danne nogen Legering med hinanden, og at Sølvet lettere optages af Zink end af Bly. Efter den ældre Methode afdestilleredes Zinken og det tilbageblivende Sølv afdreves efter Til- sætning af noget Bly. Efter Cordurié skil- ler man Zinken fra Sølvet ved at lede ophe- dede Vanddampe henover det glødende Metal, hvorved dor dannes Zinkilte og Sølv. Flachs Modification, som nu er indført mange Ste- der i Tyskland, Frankrig og England, er en yderligere Forbedring og bestaar i at ophede det zinkholdige Bly med P uddelslagger i Schachtovne til Forslagning og Forflvgtigelse af Blyet. Denne Methode er saaledes indført i M. Guiellem & Comp.s store Blyhytte i Marseille (som aarlig producerer c. 300,000 Ctr. Bly og 14,000 Kilo Sølv) og i Locke, Bla- chett & Comp.s store Blyhytte ved Newcastle i England. Amalgameringsmethoden til Udvinding af Sølv grunder sig paa, at Kviksølv har dea Egenskab at opløse metallisk Sølv. Den be- nyttes endnu i Amerika omtrent paa samme Maade som for flere Aarhundreder siden og leverer omtrent 5/7 af Mexicos og hele Syd' amerikas Sølvproduction. De fra Gruberne kommende Sølvmalme blive først sorterede efter deres Indhold, hvorved de Stykker, der indeholde over 1 pCt. Sølv, lægges tilside for at smeltes, imedens Besten amalgameres efter først at være omhyggelig findelt ved at stampes i Pokværker og derpaa males imellem Granitstene under Tilsætning af lidt Vand, indtil det Hele danner en tynd, ens- artet Vælling. Denne tørres i Solen, indtil den er bleven nogenlunde fast, og den læg- ges da i store, runde, men lave Bunker, som bestrøs med Kogsalt, der ved Trædning af Muldyr sammenæltes med Malmen. Efter nogle Dages Forløb tilsættes under en lig- nende Bearbeidning den saakaldte Magistral, en Masse, som bestaar af ristet Kobber- og Svovlkis, og der foregaar nu under Solens Paa virkning en chemisk Proces i den fugtige Masse, idet alt det i denne indeholdte Svovl- sølv eller gedigne Sølv ved Vexelvirkningen imellem Magistralens svovlsure Salte og Kog- saltet omdannes til Chlorsølv, samtidig med at der dannes Svovljern og Svovlkobber. Hele Bunken overdrysses nu med Kviksølv, som man i fine Straaler presser igjennem en Sæk af grovt Tøi og som man ligeledes ved Træd- ning af Muldyr bringer til at forene sig med Massen. Den hele Behandling varer om Sommeren 12—15 og om Vinteren 20—^3 Dage. Den saaledes fuldstændig amalgame- rede Masse styrtes derpaa i store murede Beholdere, som ere fyldte med Vand og i hvilke den omrøres ved Hjælp af et paa en lodret Axe anbragt Apparat; det plumrede Vand lader man løbe bort og gjentager denne Behandling, indtil alle fremmede Dele ere slemmede bort. Man skiller derefter Kvik- sølvet fra det faste Amalgam ved at presse Massen i Sække af Seildug eller Filt, hvor- ved Kviksølvet undslipper, imedens Sølvamal- gamet bliver tilbage i Sækken. Tilsidst ud- glødes Amalgamet i et eller andet Apparat, t. Ex. en Jern-Gasretort, som gjør det mu- ligt at fortætte og opsamle det fordampede Kviksølv, som da benyttes paany tilligemed det udpressede Kviksølv, og det resterende Sølv bliver nu omsmeltet og støbt i Barrer. Paa denne Maade kan man indvinde Sølv af Malme, som kun indeholde c. \ pCt., meu Forbruget af Kviksølv er meget stort, over 8 Gange Sølvets Vægt, og heraf gaar en be- tydelig Del tabt. I Sydamerika er Kviksøl- vet imidlertid forholdsvis billigt, imedens Blyet er dyrt og Brændsel mange Steder ganske savnes, hvorfor dehne Methode passer bedst for de derværende Forhold. — europæiske eller Freibergske Amalgam®' ringsmethode, som navnlig har været benyt- tet tidligere i Freiberg i Sachsen, medføre et langt ringere Tab af Kviksølv, nemlig ku