Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sølv. m Sølv. nogle faa Kvint for hvert Pund Sølv, imedens Tabet i Amerika anslaas til c. 2 Pd. pr. Pd. Sølv; dette Resultat opnaas ved Anvendelse af metallisk Jern. Man rister de pulverise- serede Malme, der maa være saa fri for Bly som muligt, i Flammeovne under Tilsætning af c. 10 pCt. Kogsalt, hvorved Sølvet om- dannes til Chlorsølv, og den ristede Masse tilligemed Yand, smaa Jernstykker og Kvik- sølv fyldes da i Tønder, der holdes i en ro- terende Bevægelse i c. 24 Timer. Herved udskilles alt Sølvet af Malmene og træder i Forbindelse med Kviksølvet, hvorfra man da udskiller det ved Udglødning i Jernskaale under en Støbejernsklokke eller i Jernretor- ter. Det Kviksølv, som fordamper ved Var- men, bliver atter flydende i et Fortætnings- apparat, hvor det opsamles under Vand, og i Skaalen bliver der nu tilbage en Kage af urent Sølv, som derpaa renses ved Afdriv- ning med Bly. Ristning af Malmene og Udfælding af Søl- vet med Kobber benyttes især for at udvinde Sølv af sølvholdige Kobbermalme og deres Svovlforbindelser. Den af Metallurgen Au- QUstin opfundne Methode hertil grunder sig Paa Chlorsølvets Egenskab at opløses i en Kogsaltopløsning, og Ristningsmassen til- sættes derfor Kogsalt, som omdanner Sølvet til Chlorsølv; dette uddrages med en con- uentreret Saltopløsning, og den derved er- holdte Sølvlud fyldes da paa Fade, der inde- holde metallisk Kobber, hvoraf Sølvet udfæl- des. Efter Ziervogels Methode ristes den fintmalede Kobbermalm først, hvorved Svovl- sølvet omdannes til svovlsurt Sølvilte; af Blandingen udtrækkes derpaa Sølvsaltet med kogende Vand, og Sølvet udfældes da ved metallisk Kobber, hvorved man erholder Kob- hervitriol som Biproduct. Som Opløsnings- middel istedetfor Kogsaltopløsningen har man ogsaa anvendt svovlundersyrlet Natron. Det paa den ene eller den anden af de ovenfor beskrevne Fremgangsmaader vundne Sølv er dog ikke rent nok til at kunne gjælde for fint Sølv, da. det endnu indeholder nogle Procent fremmede Metaller, og disse maa derfor bortskaffes, hvilket sker ved den saa- kaldte Finbrænding, der kun bestaar i en fortsat Afdrivning, ofte under Tilsætning af Bly. Det rene Sølv har af alle Metallerne den smukkeste hvide Farve og udmærker sig ved sin stærke Glans og store Modtagelighed for Politur; det har en Vægtfylde = 10,478 (hamret 10,6), er blødere end Kobber, haar- dere end Guld, meget strækkeligt og bøie- ligt og giver en smuk Klang, naar det an- slaas. Det lader sig udhamre til meget tynde Blade (Bladsølv), hvoraf de tyndeste ikke ere tykkere, end at 120,000 saadanne Blade, stablede ovenpaa hverandre og sam- menpressede, kun vilde faa en Tykkelse af 1 Tomme, imedons der til den samme Tykkelse for det endnu mere strækkelige Gulds Ved- kommende vilde medgaa over 300,000 Blade. Sølvet kan ligeledes udtrækkes til saa fine Traade, at 6 Ctgr. deraf kan give en Traad af 125 Meters Længde. Det smelter ved 916° C. og optager da Iltluft, som det ved Afkøling igjen pludselig afgiver med en knittrende Lyd, idet smaa Sølvdele sprøite omkring; men tilsættes Sølvet kun 1 à 2 pCt. Kobber, optager det ikke længere Luftens Ilt. Ved en meget høi Temperatur kan Sølv destilleres; det angribes ikke af Saltsyre, men det opløses af Salpeter- syre (Skedevand) og danner salpetersurt Sølvilte, der ved Afdampning bliver tilbage som et fast Legeme, der kan smeltes og støbes i Stænger til Helvedessten (s. d.). Svovlsyre omdanner i concentreret Tilstand Sølv til svovlsurt Sølvilte under Udvikling af Svovlsyrling. Sølv anløber let med brun og sort Farve, naar det udsættes for svovl- eller‘chlorholdige Dampe eller kun for Luf- tens Paavirkning, idet denne stedse inde- holder en ringe Mængde Svovlbrinte. Det Samme er Tilfældet, naar Sølv kommer i Berøring med svovlbrinteholdige Spisevarer, saasom Æg etc. ; det kan da blive hvidt igjen, naar man fugter det med Ammoniak- vand og polerer det efter med et Stykke Skind eller en Klud. I ren Tilstand benytter man kun Sølvet til chemisk Brug eller til Indfatning af Dia- manter, da det er for blødt til at forarbeides alene, og det forekommer derfor næsten altid i Form af Legeringer, af hvilke det danner i en Mængde med de fleste andre Metaller, I saasom Bly, Zink, Tin, Vismuth, Kobber, ! Guld etc. Hvorledes Sølvet udskilles af sølv- ! holdigt Guld enten ved Affinering eller ved Kvartation. vil findes omtalt under Artiklen ! »Guld«. Hyppigst bliver Sølv legeret med i Kobber, hvorved det bliver haardere og let- i tere lader sig polere, og det taber ikke der- ved kj endeligt i sin Evne til at kunne ud- hamres, valses, trækkes til Traad etc. For at gjøre Legeringen af Sølv og Kobber fuld- kommen ensartet, tilsættes der desuden ofte en meget ringe Mængde Zink. Sølvets Ren- hed bestemtes tidligere næsten overalt efter Lødighed, som angiver, hvormeget Sølv der : findes i 16 Dele Metal, saa at t. Ex. 141ødigt i Sølv indeholder 14 Dele Sølv og 2 Dele Kobber, og til større Nøiagtighed deles hvert ; Lod igjen i 18 Gren. Nu er i de fleste ; Lande det franske System antaget, hvorefter Finheden angives i Tusindedele. Af de skandinaviske Sølvmynter indeholde 2- og 1- Kronerne 4/6 Sølv og have saaledes en Fin- hed = 800 (200 Dele Kobber); de skulle veie resp. 15 og 7,5 Gram (1 Pund = 500 Gram). Mynterne paa 50 og 25 Øre have en Finhed — 600 og skulle veie resp. 5 og 2,42 Gram, og 10 Ørernes Finhed er = 400 og deres Vægt 1,4 Gram. Finhedsgraden for de mest bekjendte udenlandske Skillemynter er for Tiden følgende: Holland 945, Eng- I land 925, Portugal 916,7, Mexico 902,8, Tysk- land og de nordamerikanske Fristater 900, Frankrig, Belgien, Spanien, Italien og Græ- kenland 835, Tyrkiet 830, Schweiz 800, ; dansk Vestindien 625, Rusland 500. — I : mange Lande er der sat en vis Grænse med i Hensyn til Tilsætningen af Kobber, og hvad ! der svarer til denne Grænse kaldes Prøve- J. Hjorth: Varelexikon. 53