Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Sølv.
m
Sølv.
nogle faa Kvint for hvert Pund Sølv, imedens
Tabet i Amerika anslaas til c. 2 Pd. pr. Pd.
Sølv; dette Resultat opnaas ved Anvendelse
af metallisk Jern. Man rister de pulverise-
serede Malme, der maa være saa fri for Bly
som muligt, i Flammeovne under Tilsætning
af c. 10 pCt. Kogsalt, hvorved Sølvet om-
dannes til Chlorsølv, og den ristede Masse
tilligemed Yand, smaa Jernstykker og Kvik-
sølv fyldes da i Tønder, der holdes i en ro-
terende Bevægelse i c. 24 Timer. Herved
udskilles alt Sølvet af Malmene og træder i
Forbindelse med Kviksølvet, hvorfra man da
udskiller det ved Udglødning i Jernskaale
under en Støbejernsklokke eller i Jernretor-
ter. Det Kviksølv, som fordamper ved Var-
men, bliver atter flydende i et Fortætnings-
apparat, hvor det opsamles under Vand, og
i Skaalen bliver der nu tilbage en Kage af
urent Sølv, som derpaa renses ved Afdriv-
ning med Bly.
Ristning af Malmene og Udfælding af Søl-
vet med Kobber benyttes især for at udvinde
Sølv af sølvholdige Kobbermalme og deres
Svovlforbindelser. Den af Metallurgen Au-
QUstin opfundne Methode hertil grunder sig
Paa Chlorsølvets Egenskab at opløses i en
Kogsaltopløsning, og Ristningsmassen til-
sættes derfor Kogsalt, som omdanner Sølvet
til Chlorsølv; dette uddrages med en con-
uentreret Saltopløsning, og den derved er-
holdte Sølvlud fyldes da paa Fade, der inde-
holde metallisk Kobber, hvoraf Sølvet udfæl-
des. Efter Ziervogels Methode ristes den
fintmalede Kobbermalm først, hvorved Svovl-
sølvet omdannes til svovlsurt Sølvilte; af
Blandingen udtrækkes derpaa Sølvsaltet med
kogende Vand, og Sølvet udfældes da ved
metallisk Kobber, hvorved man erholder Kob-
hervitriol som Biproduct. Som Opløsnings-
middel istedetfor Kogsaltopløsningen har
man ogsaa anvendt svovlundersyrlet Natron.
Det paa den ene eller den anden af de
ovenfor beskrevne Fremgangsmaader vundne
Sølv er dog ikke rent nok til at kunne gjælde
for fint Sølv, da. det endnu indeholder nogle
Procent fremmede Metaller, og disse maa
derfor bortskaffes, hvilket sker ved den saa-
kaldte Finbrænding, der kun bestaar i en
fortsat Afdrivning, ofte under Tilsætning af
Bly.
Det rene Sølv har af alle Metallerne den
smukkeste hvide Farve og udmærker sig ved
sin stærke Glans og store Modtagelighed
for Politur; det har en Vægtfylde = 10,478
(hamret 10,6), er blødere end Kobber, haar-
dere end Guld, meget strækkeligt og bøie-
ligt og giver en smuk Klang, naar det an-
slaas. Det lader sig udhamre til meget
tynde Blade (Bladsølv), hvoraf de tyndeste
ikke ere tykkere, end at 120,000 saadanne
Blade, stablede ovenpaa hverandre og sam-
menpressede, kun vilde faa en Tykkelse af 1
Tomme, imedons der til den samme Tykkelse
for det endnu mere strækkelige Gulds Ved-
kommende vilde medgaa over 300,000 Blade.
Sølvet kan ligeledes udtrækkes til saa fine
Traade, at 6 Ctgr. deraf kan give en Traad
af 125 Meters Længde. Det smelter ved
916° C. og optager da Iltluft, som det ved
Afkøling igjen pludselig afgiver med en
knittrende Lyd, idet smaa Sølvdele sprøite
omkring; men tilsættes Sølvet kun 1 à 2 pCt.
Kobber, optager det ikke længere Luftens
Ilt. Ved en meget høi Temperatur kan
Sølv destilleres; det angribes ikke af
Saltsyre, men det opløses af Salpeter-
syre (Skedevand) og danner salpetersurt
Sølvilte, der ved Afdampning bliver tilbage
som et fast Legeme, der kan smeltes og
støbes i Stænger til Helvedessten (s. d.).
Svovlsyre omdanner i concentreret Tilstand
Sølv til svovlsurt Sølvilte under Udvikling
af Svovlsyrling. Sølv anløber let med brun
og sort Farve, naar det udsættes for svovl-
eller‘chlorholdige Dampe eller kun for Luf-
tens Paavirkning, idet denne stedse inde-
holder en ringe Mængde Svovlbrinte. Det
Samme er Tilfældet, naar Sølv kommer i
Berøring med svovlbrinteholdige Spisevarer,
saasom Æg etc. ; det kan da blive hvidt
igjen, naar man fugter det med Ammoniak-
vand og polerer det efter med et Stykke
Skind eller en Klud.
I ren Tilstand benytter man kun Sølvet
til chemisk Brug eller til Indfatning af Dia-
manter, da det er for blødt til at forarbeides
alene, og det forekommer derfor næsten altid
i Form af Legeringer, af hvilke det danner
i en Mængde med de fleste andre Metaller,
I saasom Bly, Zink, Tin, Vismuth, Kobber,
! Guld etc. Hvorledes Sølvet udskilles af sølv-
! holdigt Guld enten ved Affinering eller ved
Kvartation. vil findes omtalt under Artiklen
! »Guld«. Hyppigst bliver Sølv legeret med
i Kobber, hvorved det bliver haardere og let-
i tere lader sig polere, og det taber ikke der-
ved kj endeligt i sin Evne til at kunne ud-
hamres, valses, trækkes til Traad etc. For
at gjøre Legeringen af Sølv og Kobber fuld-
kommen ensartet, tilsættes der desuden ofte
en meget ringe Mængde Zink. Sølvets Ren-
hed bestemtes tidligere næsten overalt efter
Lødighed, som angiver, hvormeget Sølv der
: findes i 16 Dele Metal, saa at t. Ex. 141ødigt
i Sølv indeholder 14 Dele Sølv og 2 Dele
Kobber, og til større Nøiagtighed deles hvert
; Lod igjen i 18 Gren. Nu er i de fleste
; Lande det franske System antaget, hvorefter
Finheden angives i Tusindedele. Af de
skandinaviske Sølvmynter indeholde 2- og 1-
Kronerne 4/6 Sølv og have saaledes en Fin-
hed = 800 (200 Dele Kobber); de skulle
veie resp. 15 og 7,5 Gram (1 Pund = 500
Gram). Mynterne paa 50 og 25 Øre have
en Finhed — 600 og skulle veie resp. 5 og
2,42 Gram, og 10 Ørernes Finhed er = 400
og deres Vægt 1,4 Gram. Finhedsgraden for
de mest bekjendte udenlandske Skillemynter
er for Tiden følgende: Holland 945, Eng-
I land 925, Portugal 916,7, Mexico 902,8, Tysk-
land og de nordamerikanske Fristater 900,
Frankrig, Belgien, Spanien, Italien og Græ-
kenland 835, Tyrkiet 830, Schweiz 800,
; dansk Vestindien 625, Rusland 500. — I
: mange Lande er der sat en vis Grænse med
i Hensyn til Tilsætningen af Kobber, og hvad
! der svarer til denne Grænse kaldes Prøve-
J. Hjorth: Varelexikon.
53