Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sølv. 884 Sølv. sølv: Kjøbenhavns Prøvesølv skal egentlig indeholde 13 73 Lod, roen maa ialfald ikke indeholde under 1374 Lod i Marken, hvilket svarer henholdsvis til 8B3 og 828 Tusinde- dele. Ved Udmyntning har man ogsaa en anden Maade at angive Finheden paa, idet man fastsætter det Antal Mynter, der skal udmyntes af 1 Mark kølnsk Mynt, som er lig 233,855 danske Pund. Sølvmængden i en Legering bestemmes nøiagtigt ved den saakaldte Cupeliation, der bestaar i at afdrive en ubetydelig Prøve paa en lille, af Benaske forfærdiget Skaal, som kaldes Capei. Iforveien prøver man det om- trentlige Sølvindhold ved at stryge med Le- geringen paa en Probérsten (Basalt, Kisel- sbifer) og sammenligne Stregens Farve med andre Streger, som man har frembragt med for8kjellige Probérnaale af bekjendt Sammen- sætning; dette maa først gjøres, fordi den Prøve, hvormed Afdrivningen foretages, skal sammensmeltes med rent Bly i et til Sølv- mængden svarende Forhold. Skaalen gjøres først glødende, derpaa tilsættes Blyet, og naar dett. er smeltet, Sølvprøven. Smelt- ningen foretages i Capelskaalen i en Muffel- ovn, hvor Stofferne ere udsatte for en stadig Strøm af varm atmosphærisk Luft, som ilter Blyet til Sølverglød; dette smelter og op- løser det samtidig dannede Kobberilte og trækker ind i Skaalens Porer, hvorpaa der tilsidst bliver et lille blankt Sølvkorn til- bage, hvis Vægt i Forhold til Vægten af den anvendte Legering da vil angive Finheden. Endnu større Sikkerhed yder dog den af Gay-Lussac opfundne Prøvemethode paa vaad Vei, hvorved Sølvindholdet kan angives nøi- agtigt indtil 72000 Del. Denne Fremgangs- maade, som er indført ved Lov ved Mynt- prægningen i Frankrig og Tyskland, beror paa den Egenskab hos Kogsalt, at det fælder Sølvet af dets Opløsning i Salpetersyre som Chlorsølv. Af det til den fuldstændige Ud- fælding nødvendige Volumen af en Kogsalt- opløsning af bestemt Gehalt slutter man sig til det opløste Sølvs Gehalt. 5,4274 Gram rent Kogsalt fælde nøiagtig 1 Gram Sølv af dets Opløsninger. Man tilbereder da en Kogsaltopløsning, hvoraf 1000 Maaldele t. Ex. fælde Vi o Cub. Centim., nøiagtig 1 Gram d. e. 1000 Milligram Sølv. Enhver Maaldel, som har været nødvendig til Udfælding af Sølvet af 1 Gram af en Legering svarer til en Tusindedel Sølv. Forsølvning af forskjellige Stoffer, saavel metalliske som andre, sker paa flere Maader; til lettere Stoffer, saasom Træ, Læder, Pa- pir etc., benyttes i Almindelighed Bladsølv, imedens man giver uædle Metaller, saasom Kobber, Messing, Nysølv etc., en varigere Belægning med Sølv enten 1) ved Plette- ring, 2) ved Smeltning i Ilden, 3) paa kold, 4) paa vaad, eller 5) paa galvanisk Vei. For at plettere eller overtrække t. Ex. et Stykke Kobberblik med et Lag rent Sølv lægger man den omhyggelig rensede Kobber- plade i en Opløsning af salpetersurt Sølv, hvorved der afsætter sig en tynd metallisk Sølvhinde derpaa. Ovenpaa denne lægges et ligeledes fuldstændig rent Sølvblad; begge Pladerne ombindes med en udglødet Jern- traad og udsættes derpaa for en stærk Kød- glødhede, hvorefter man lader dem flere Gange passere et Valseværk, hvor Valserne hver Gang stilles tættere sammen. Herved blive de to Metaller bragte til at holde saa fast sammen, at de senere kunne udvalses yderligere i kold Tilstand uden at skilles ad. Kobbertraad kan man forsølve paa denne Maade ved at lægge et Stykke Sølvblik der- paa og lade den varm gaa igjennem canel- lerede yalser. Forsølvning ved Ild sker ved Hjælp af'et Sølvamalgam eller en Blanding af 1 Del fældet Sølv, 4 Dele Salmiak, 4 Dele Kogsalt og 1li Del Kviksølvchlorid, som man ind- gnider paa det omhyggelig rensede Metals Overflade; Amalgamet fæster sig da paa Metallet og Kviksølvet fjernes ved Glødning- Til Forsølvning af Knapper paa denne Maade anbefales en Deig af 48 Dele Kogsalt, 48 Dele Zinkvitriol, Ì Del Kviksølvchlorid og 2 Dele Chlorsølv. Ved Forsølvning paa kold Vei bliver den rensede Overflade af Metallet indgnedet med en med Vand fugtet Blanding af lige Dele Chlorsølv og Kogsalt, % Kridt og 2 Dele Potaske ved Hjælp af en Korkprop, indtil Sølvfarven er kommen tilstrækkelig frem- Ligeledes han hertil anvendes en Blanding af 1 Del salpetersurt Sølv, 3 Dele Cyan- kalium og saameget Vand, at det danner en tynd Deig. For at forsølve Jern maa dette først overtrækkes med et Lag Kobber. Forsølvning paa vaad Vei sker ved at man nedlægger Metallet i en kogende Op' løsning af lige Dele Vinsten og Kogsalt med 74 Dei Chlorsølv, indtil Forsølvning80 er tilstrækkelig. Den galvaniske Forsølvning, som kan ud- føres directe paa Kobber, Klokkemetal, Me®' sing, Tombak, Kaa- og Stangjern, imedens Tin og poleret Staal først maa forkobbres, sker ved at opløse godt udvasket, frisk f®*' det Chlorsølv i en Opløsning af Cyankalium (100 Gram i 1 Liter destilleret Vand), saa' meget som der kan opløse sig deri, og bel' til tilsætte ligesaameget Cyankaliumoptø8' ning. Gjenstandene nedsænkes derpaa i denn® Opløsning, efterat de paa sædvanlig Ma»“6 ere forbundne med et ikke for stærkt galvai nisk Apparat. Man har for Tiden nieget yndede Gjenstande af Nysølv og Britanni' metal, som ere galvanisk forsølvede og 80111 komme i Handelen under Navn af Alft1* , (Chinasølv). I England giver man under' tiden galvanisk forsølvede Gjenstande 0 meget tyndt Overtræk af Palladium f°r ? beskytte dem imod at blive sorte ved sv°v holdige Uddunstninger. Man bruger undertiden at farve SøDgF® stande mørke eller sorte ved den saakæ. Oxydering eller Galvanisering. Dette bpŸl kes ved Svovl eller Chlor; det første glV), en blaasort, det sidste en brun Farveton Farvningen ved Svovl sker ved at neddjpf