Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sølvbromid. 835 Sølvtraad. Gjenstandene i en Svovlkaliumopløsning, med Chlor ved at dyppe dem i en Opløsning af Kobbervitriol og Salmiak. — 0ølvgj en stande, der tildels ere forgyldte, saasom Daaser, Bægere, Saltkarete, kaldes Vermeilarbeide. Productionen af Sølv bar i den nyere Tid været i stadigt Tiltagende ; imedens den saa- ledes i Femaaret 1851/55 gjennemsnitlig kun Udgjorde c. 1,8 Mill. Pund aarlig, steg den i 1861/65 til 2,2 Mill. Pd. og i 1876/s0 til c. ô Mill. Pd. aarlig. I Aaret 1879 udgjorde hele Jordens Sølvproduction 5,114,000 Pund til en Værdi af c. 409 Millioner Kroner, for- delt saaledes paa følgende Lande: Tus. Pd. Værdi Mill. Kr. Be nordamerikanske Fristater 1,964 157,0 Mexico 1,432 114,6 Bolivia, Peru, Chili. 700 56,0 fysWand 356 28,3 Østerrig-Ungarn ... 96 8,0 Busland 20 1,5 Øvrige Europa 430 34,4 Japan 56 4,5 Colombia 40 3,2 Porskjellige Steder. 20 1,5 Værdiforholdet imellem Guld og Sølv har i de senere Aar stillet sig saaledes, at man ®fter de i London noterede Salgspriser for 1 Pd. Guld gjennemsnitlig tik følgende An- tal af Pund Sølv: i 1878 17,94, i 1879 18,40 °g i 1880 18,05. I den sidste halve Snes Kar er imidlertid Prisen paa Sølv dalet be- tydeligt; i London var Gjennemsnitsprisen tor 1 Unse Standard saaledes i 1870 c. 60 Bence, i 1877 54 og i 1881 kun 51 Pence. Grunden til dette betydelige Prisfald, som dog ikke synes at have havt nogen kjendelig Indflydelse paa det stedse stigende Sølvfor- orug, maa for en Del søges i den betydelige Udførsel af Sølv til Orienten, hvortil der Sjennemsnitlig i de sidste 80 Aar er udført over 2 Mill. Pd. Sølv aarlig. Heraf falder halvdelen paa England, som ubetinget er det vigtigste Udførselsland. Fra Holland, Middelhavslandene og San Francisco udføres der ogsaa betydelige, men stærkt fiuctu- erende Mængder. Norges bekjendte Sølvværk ved Kongs- ®6rg, som beskæftiger henved 200 Arbeidere °g som i de senere Aar skal have givet et farligt Nettoudbytte af c. 150,000 Kroner, leverer aarlig 8 à 9,000 Pd. Sølv til en Bærdi af c. 560,000 Kroner. Sverigs aar- lge Sølvproduction har i den nyere Tid v®ret c. 2,800 Pd.; Landets vigtigste Sølv- v®rk er Sala. S»lvbromid s. Bromsølv. Selvbronce s. Broncepulver. Sølvchlorid, Chlorsølv, Hornsølv 'Chloretum argenticum, Argentum muriati- forekommer naturlig som et Mineral, hølvhornerts, men dog kun sjélden,’ i Peru °g Mexico, ogsaa i Sibérien og Sachsen i §raa, grønne eller brunlige Masser. Det har ea Haardhed af kun 1,5; det lader sig skære Uied en Kniv og strække og besidder en Vægtfylde af 5,5—6,6. Kunstig faar man det af alle Sølvsalte, undtagen det svovl- undersyrlede Salt, naar de behandles med Saltsyre eller Chlorider, hvorved Chlorsølv udskilles som et hvidt, osteagtigt, tungt Bundfald, som man udvasker og tørrer. Ved at opvarmes til svag Glødhede smelter Chlor- sølv til en gul, gjennemsigtig Vædske, der ved Afkøling stivner til en farveløs, horn- agtig Masse (Hornsølv). Chlorsølv er uop- løseligt i Vand og fortyndede Syrer. Con- centreret Saltsyre og concentrerede Kogsalt- Chlorkalium- og Salmiakopløsninger opløse det noget i Varmen, men det udskilles atter deraf ved Fortynding med Vand; det er let- opløseligt i Ammoniakvand, Cyankalium og svovlundersyrligt Natron. Udsat for Lyset bliver det først violet, derefter brunliggraat og tilsidst sort. Det reduceres let til Sølv ved i fortyndet Saltsyre at bringes i Berø- ring med Jern, Zink etc., ligesom ogsaa ved Kogning med Kali- eller Natronlud og Suk- ker, eller ved Smeltning med kulsurt Natron eller Kali. Paa en af disse Maader frem- stiller man chemisk rent Sølv af Legeringer, idet man først opløser disse i Salpetersyre, udfælder Chlorsølvet og reducerer det. Chlor- sølv anvendes desuden ogsaa i Chemien samt til Farvning af Perlemor. Selvcyanid s. Cyansølv. iSaivglans s. Glaserts. Salvergled s. Blyglød. Salvga«e s. Gaze. Salvilte (Oxydum argenticum, Argen- tum oxydatum) tilberedes ved Decompone- ring af det salpetersure Sølv med Kalilud eller Kalkvand. Naar Præparatet er rent, har det en klar brunliggrøn eller olivenbrun Farve; det decomponeres let ved Paa virk- ning af Luft og Lys og er meget lidet op- løseligt i Vand; med Syrer danner det Sølv- salte. Selvilte, knaldsurt s. Knaldsølv. Selvilte, salpetersurt s. Helvedes- sten. Selvjodid s. Jodsølv. Selviimsling s. Irismusling. Selvræv s, Ræveskind. Selvstaal s. Staat. Selvtraad kan kun forfærdiges af Sølv, som enten slet ikke eller kun i meget ringe Grad er legeret med Kobber. Sølvet smedes først til Stænger, som poleres førend de blive trukne paa samme Maade som Jem- traad (s. d.); lint Sølv lader sig udtrække til de fineste Traade og maa ofte gaa igjen- nem 100 eller flere stedse mindre og mindre Huller i Trækkemaskinen. Sorterne betegnes sædvanlig med Numere fra Nr. 1, som er den sværeste, og til Nr. 11 med Vedføining af Brøker, saasom 3%, 4% etc. Uægte Sølvtraad trækkes af forsølvede Kobberstæn- ger og betegnes ligeledes med Numere, men ogsaa med forskjellige Navne, saasom Sværd- fegertraad, Flittertraad, Lahntraad, Bouillon- traad, Tressetraad etc. I Østerrig kalder man uægte Sølvtraad i Kinge »Paternoster- traad«, og naar den er opvnnden paa Ruller »trukket Sølv«. Den saakaldte ægte Guld- 53*