Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sølvtrippelse. 836 Søm. traad bestaar i Regelen af forgyldt Sølv; kun den, som Guldarbeideme bruge til For- færdigede af Naale etc., er af massivt Guld og forfærdiges i forskj ellige Finhedsgrader i Berlin, Prag, Wien etc. Den forgyldte Sølv- traad benyttes hovedsagelig til Fabrikation af Tresser o. dsl., hvortil Guld dels vilde være for kostbart og dels ikke stærkt nok. Den forfærdiges paa den Maade, at en Sølv- stang først trækkes nogle Gange igjennem de større Huller i Trækstaalet for at gjøre den ganske glat og jevn; derpaa bliver den gjort lidt ru med en lin Fil, ophedet og lagt paa tykt Bladguld (Dobbeltguld), som vikles derom fra én til fem Gange, hvorefter Traa- den benævnes énringet, toringet etc. Derpaa bliver Stangen poleret, overstrøget med Vox og trukken til den forønskede Finhed. Den uægte Guldtraad forfærdiges derimod af for- sølvet og derefter svagt forgyldt Kobbertraad. Paa forgyldt Sølvtraad, som er 1je<e, Linie tyk, har Guldbelægningen kun en Tykkelse af V25000 Linie. Ægte Guld- og Sølvtraad forfærdiges i Berlin, Leipzig, Augsburg, Prag, Wien, Genf, Lyon etc.; uægte eller leonisk Traad mest i de samme Fabriker, ligesom ogsaa i Freiberg, Nürnberg, Schwa- bach etc. Den leoniske blanke betegnes fra den tykkeste til den lineste Sort med 1 ind- til 7 P, den matte paa samme Maade med S. Undertiden bliver Guld- og Sølvtraad »kor- deret«, hvorved den kommer til at se ud, som om den var sammenslynget af flere tyn- dere Traade; dette sker paa en lille, med et Staalhjul forsynet Maskine, som skærer en svag Skruegang i Traaden, der samtidig faar et mat Udseende. Solvtrippelase s. Polérskifer. Sølaver (Otaria jubata) henhøre til de saakaldte Øresæler, som forekomme i de sydlige Polarhave og paa Grund af deres smukke bløde og fløilsagtige Skind ere bievne saa stærkt efterstræbte, at deres Antal er aftaget betydeligt. Hannerne have en lang, mankeagtig Haarklædning og ere meget større end Hunnerne, de mere langhaarede Søbjørne; de fanges navnlig ved Pribyloff Øerne i det tidligere russiske Amerika. Søm, T. Nägel, Fr. Clous, E. Nails, forekomme, som bekjendt, i mangfoldige Sorter, dels efter det Materiale, hvoraf de bestaa, og dels efter deres Form. Fremstil- lingsmaade og det Brug, hvortil de ere be- stemte; de forfærdiges mest af Smedejern, men ogsaa af Støbejern, Kobber. Messing, Zink, Sølv eller Guld. De almindelige Jern- søm ere enten smedede med Haandkraft, skaarne paa Maskiner, støbte eller tilvirkede af Traad. De smedede Jernsøm ere Haand- arbeide og forfærdiges af Sømsmedene af fir- kantet Stangjern: de forekomme i mange Sorter og gives paa de forskj ellige Fabrika- tionssteder tildels afvigende Navne. For- skjellen imellem dem ligger dels i deres Længde og Størrelse, dels i deres Form, som kan være kvadratisk, fladt firkantet etc., og dels i Hovedets Form, som enten er fladt, tilspidset, rundt etc. De smedede Søm ere i enhver Henseende de bedste og mest fuld- i komne, idet det vilde være forbundet med I for store Vanskeligheder at tilvirke ligesaa i gode Søm paa Maskine, og desuden have i Sømsmedene en saa stor Færdighed i Fabri- kationen, at navnlig de smaa Søm kunne leveres til overordentlig billige Priser. Ma- skinsømmene, som kunne fremstilles endnu billigere, kunne derfor ogsaa ikkun concur- rere med de smedede for saadanne Sorters Vedkommende, hvor der ikke gjøres store Fordringer hverken med Hensyn til Form eller Kvalitet; men i den nyere Tid have de dog vundet mere og mere Udbredelse og have til forskj elligt Brug tildels fortrængt de smedede Søm. Disse sidste tilvirkes som ovennævnt af tynde, firkantede Jernstænger, som ophedes til Hvidg lødhede, hvorpaa Ar- beideren anbringer den ene Ende af den glødende Stang paa Ambolten og danner Spidsen af Sømmet med et Par kraftige Slag. Den tilspidsede Ende lægges nu uden- ; for Ambolten i et Søms Længde, og med ; Hammeren dannes der da en Ansats, bagved hvilken Stangen næsten overhugges ved Hjælp af en i Ambolten siddende Meisel, og naar Sømmet derefter er afbrækket helt i et saakaldet Nageljern, tildannes Hovedet af den nævnte Ansats ved et Par Slag med en Hammer. Ved et let Slag imod Spidsen af Sømmet kastes dette ud af Nageldornen og er nu færdigt, og Jernstangen lægges da igjen ind i Ilden for at glødes: af korte Søm kan en dygtig Arbeider danne to efter hin- anden, førend han behøver at gløde Jern- I stangen paany. En øvet Sømsmeds Færdig- ! hed er saa stor, at han i 12 Timer kan fa- j brikere 2 à 3,000 smaa Skomagersøm af c. ! 2 Punds Vægt eller 500—000 større Søm af ; 9 à 10 Punds Vægt. Der findes Sømsmede ; i de fleste større Byer. men i nogle Egne er dette Haandværk særlig udbredt; i England drives det navnlig i Derbyshire og i og om- kring Birmingham, hvor i en Omkreds af c. i 30 engelske Mile over 20,000 Mennesker ere ! beskæftigede dermed. I Tyskland findes de ! fleste Sømsmederier i Westphalen. Thiirin- I gen, sachsiske Erzgebirge og i Baiern, og desuden findes der mange lignende i Øster- rig og Steiermark, ligesom ogsaa i Sverigi Rusland og Amerika. — Maskinsømnienf forfærdiges paa to forskjellige Maader. idet man enten behandler Jernet varmt ei 1er koldt, i hvilket sidste Tilfælde det enten har Blik- eller Traadform. De valsede Blikplader skæres ved Hjælp af en stor Sax, som sæt- tes i Bevægelse enten ved Vand eller Dampi i Strimler, hvis Længde og Bredde svarer til de Sømsorter, man vil fremstille. Disse Strimler blive da i kold Tilstand skaarue 1 enkelte Søm paa en Skæremaskine, som g)ør t»5—70 Snit i et Minut, og Skæringen af e*j Strimmel sker i en Art Zigzaghnie ®e meget spidse Vinkler, for at Sømmene kunne blive kileformede og erholde en tykkere End0 til Hovedet og en tyndere til Spidsen. den nævnte Maskine blive Sømmene baade afklippede og paasatte Hoveder, det En umiddelbart efter det Andet, og de saalede helt færdige Søm undergives derefter el