Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Søm. 837 Sømos. Glødning. — Ved den varme Behandling lader man en glødende Jernstang passere imellem to Staalvalser, hvori Sømmenes Form 7- Halvdelen i hver Valse — er nøiagtig indgraveret, og da hele Overfladen af Val- serne er bedækket med saadanne Furer, saa gjøres der paa éngang en stor Mængde Søm færdige, som vel sædvanlig endnu hænge sammen ved et tyndt Jernblad, men som let kunne skilles fra hverandre. I Almindelighed 1 have Maskinsøm den mindre gode Egenskab, i at Hovederne ere noget ufuldkomne, og de ere i Regelen ikke saa seige og bøielige som ; de smedede; de lade sig imidlertid godt slaa ind i Træ og holde fast deri, og naar de bestaa af nogenlunde godt Materiale, lade de sig ogsaa nitte. De klippede Søm holde nok saa godt fast som andre Søm paa Grund af ; deres ru Sideflader, og de benyttes derfor meget til Gulve og større Pakkasser. Det er hovedsagelig de mindre Søm, som for- ; færdiges paa Maskiner, men der tilvirkes dog ogsaa paa denne Maade større Søm; af store j klippede Søm omsættes der betydelige Mæng- ; der fra 16 Ctm. Længde og nedefter. Man i har nu Maskiner, som fremstille c. 150 Halv- i tommesøm i et Secund og af større Søm ( indtil 40 Centner om Dagen. Fra Amerika, i hvor denne Fabrikation drives i stort Om- 1 fang, kommer der undertiden Maskinsøm til ! Europa af meget god Kvalitet. En ganske ny Fabrikation er fremkommen i de senere Aar efter en amerikansk Opfindelse, idet der flere Steder er opstaaet Fabriker for Tilvirk- uing af pressede Hesteskosøm; i Christi- ania findes der en saadan Fabrik, der alene skal beskæftige henved 100 Arbeidere. — Støbte Søm forfærdiges i flere Størrelser, især i Sverig, England og Frankrig; man har saaledes de smaa Skomagersøm uden Hoveder, men ogsaa 9—12 Ctm. lange Bræde- og Lægtesøm, som betages deres Skjørhed °g gjøres bøielige ved at glødes i pulveri- seret Rødjernsten. Man former dem i sæd- vanlige todelte Støbejerns Formflasker i Sand, °g der støbes stedse et meget stort Antal ad Gangen. — Traadsøm eller Traadstifter fremstilles af haardt trukken, ikke giødet Jerntraad, sjeldnere af Messingtraad og endnu sjeldnere af Kobbertraad. Man klipper Traa- den med en stor Sax i Stykker af den til- hørlige Længde, retter dem lige, tilspidser flem paa den ene Ende paa en Slibesten og flanner Hovedet paa den anden Ende med et Hammerslag. Spidserne dannes ogsaa ved Presning, idet man klipper Traaden i Styk- ker af Stifternes dobbelte Længde og lægger flem i en lille Maskine, hvor fire Staalstykker bevæge sig saaledes imod hverandre og imod Traaden, at denne deles i to firkantede Stif- ter; disse anbringes derpaa i en Art Skrue- stik, og den fremstaaende Ende slaas da flad jued en Hammer for at danne Hovedet. Man kan paa denne Maade ved at benytte for- skjellige Stempler ogsaa fremstille baade convexe og concave Hoveder. Man har nu ogsaa Traadstiftmaskiner, som besørge Af- klipningen, Tilspidsningen og Hoveddannel- sen i umiddelbar Følge. — Tapetsøm, Sadel- magersøm, Kuffertsøm etc. med runde, blanke, paa Undersiden hule Hoveder for- færdiges i Mængde, især i Frankrig; tid- ligere bleve de støbte helt af Messing og afdreiede paa Oversiden af Hovederne, ofte ogsaa overtrukne med Guldfernis, hvidkogte med Tin eller vaadt forsølvede. Nu forfær- diges sædvanlig Hovederne særskilt ved Pres- ning af Kobberblik, hvorefter de forsynes med Traadstifter enten i en Prægemaskine eller ved Lodning. — Kobbersøm benyttes hovedsagelig ved Skibsbygning til at befæste Kobberpladerne udenpaa Skibe; de blive dels støbte i Sandforme, dels smedede paa samme Maade som Jernsøm, og dels ogsaa klippede paa Maskine, af hvilke sidste der navnlig forbruges en del. — Zinksøm finde Anvendelse ved Tagbelægning med Zinkblik og lignende Zinkarbeider, fordi Zink hurtig iltes og øde- lægges, naar det kommer i Berøring med andre Metaller. Zinksøm blive sædvanlig varmt smedede af Strimler, der ere udskaarne af valsede Plader, eller ogsaa af tyk Zink- traad, og de forsynes da med Hoveder paa sædvanlig Maade i et Sømjern; de ere stedse smaa og have flade Hoveder. Man har og- saa galvaniserede (forzinkede) Søm, saavel smedede som maskinklippede. I Danmark findes der kun én Sømfabrik i Kjøbenhavn for klippede Søm, som blev op- rettet i Aaret 1840 af Fabrikant C. A. Ramos og Mechanikus J. F. Hansen, og som endnu virker under den Førstnævntes Firmanavn. Af Jernsøm indførtes der i Aaret 1880 til Danmark 5,602,186 Pund, hvoraf næsten 8 Mill. Pd. fra Tyskland, 11/2 M. Pd. fra Hol- land, 514,588 Pd. fra England, 223,750 Pd. fra Sverig, 167,866 Pd. fra Norge, 161,242 Pd. fra Belgien og 3,367 Pd. fra Frankrig. Der udførtes i samme Aar 87,871 Pd., hoved- sagelig til Island. — I 1881 udgjorde Ind- førselen næsten 6 Mill. Pd. og Udførselen 148,728 Pd. Norge indførte i 1879 af Søm, Spiger og Skruer af Jern 1,781,280 Pd. til en Værdi af 320,600 Kroner, af hvilke Tusinder Pd. c. 953 kom fra Sverig, 481 fra Holland, 262 fra England, 60 fra Tyskland, 23 fra Bel- gien etc. Der udførtes i samme Aar af Landets Fabrikata c. 1,150,000 Pd. Søm, v. 287,300 Kr., hvoraf over Halvdelen gik til Sverig. Sverig indførte i 1878 c. 1 % Mill. Pd. Jernsøm, værd c. 241,000 Kr., og udførte c. 2 Vs Mill. Pd. v. c. 350,000 Kr. England udførte i 1876 af Jernsøm og Skruer 15,799 Tons til en Værdi af 472,230 £. Somil, Længdemaal tilsøs, i Danmark, Norge og Sverig = Vi 5 Meridiangrad = 23,602 danske Fod; i England: 1 League = 3 Miles = 17,701,47, 1 Mile = 5,900,49 d. Fod; i Frankrig: Lieue marine = den en- gelske League og Mille marin = den en- gelske Mile. I Østerrig, Spanien, Italien etc. er en Sømil = 5,900,49 d. Fod; i China = 84,967 d. Fod. Samos s. Koralmos.