Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Søulv.
T agdækningsmateriale.
Soulv (Anarrhichas lupus) er en 1 ‘/4—
2% Meter lang og 12—18 Ctm. tyk, fladt
sammentrykt, meget graadig Eovfisk, som
lever i Nordsøen, Østersøen, det atlantiske
og det stille Hav. Den har megen Lighed
med Aalekvabben og har et modbydeligt Ud-
seende; dens Kjød tjener som Næringsmiddel
og forsendes saltet eller tørret, og dens
Skind benyttes som Chagrin og til Fodtøi.
Søøre s. Irismusling.
T.
Taliascliir eller Tabax s. Bambusrør.
Tabascopeber s. Piment.
Tacamaliacgumnsi forekommer i
flere Sorter; den amerikanske, som flyder ud
af Barken af den i Sydamerika og Vestindien
voxende Elaphriuin toincntosniii, er tør, gjen-
nemskinnende, brunlig og hyppig forsynet
med gule eller lødlige Pletter; den har en
svag lavendel- eller ambralignende Lugt, en
bitteragtig krydret Smag, og opløser sig
ikke fuldstændig i Vinaand. — Den alminde-
lige eller ostindiske erholdes af Calophyllum
Inophylliiiu, der hører hjemme i Ostindien
og Cochinchina. Den kommer oftest i Han-
delen i Græskarskaller. Den er en gulbrun,
halvt gjennemsigtig, fedtglinsende, blød og
klæbrig Harpix af lavendelagtig Lugt og
krydret bitter Smag. Bourbon Tacamahac,
ogsaa kaldet Mariebalsam, som faas af Calo-
phyllum Tacamahaca, der voxer paa Madagas-
car, er en blød, mørk blaagrøn Harpix, som
lugter som Bukkehornsfrø og bliver haardere
med Tiden. T. anvendtes tidligere til Kø-
gelso og undertiden ogsaa i Medicinen som
Bestanddel af Plastre; nu er den næsten
gaaet af Brug.
Tacke er Navnet paa en af de bedste
røde Burgundervine af 1ste Klasse fra Om-
egnen af Vosne ved Nuits i Dep. Côte d’or.
Den er fin og mild, men dog fyrig, har en
smuk Farve, Velsmag og en behagelig
Bouket.
Taft'elbouillon s. Gelatine.
Taffelolier eller Spiseolier kalder man
de fede Olier, som nydes til forskjellige Ge-
myser, navnlig god Olivenolie, Sesamolie,
Valmueolie og Nødolie, til Forskjel fra Fa-
brik- og Belysningsolier.
Taftelsten s. Diamant.
Tafteltryk (Tavletryk) kaldes Bom-
ulds Indienner, paa hvilke Mønsteret er tryk-
ket, efterat Stoffet først er præpareret eller
beitset, hvilken Beitse derefter igjen er af-
vasket, saa at kun Mønsteret er blevet staa-
ende; denne Fremgangsmaade benyttes navn-
lig af Kattuntrykkerierne i Schweiz og Tysk-
land.
Tafia s. Rum.
Taft, Fr. Taffetas, s. Silketøier, glatte.
Taftpapir kaldes en Sort fint. glittet,
sædvanlig paa begge Sider farvet Papir, som
især benyttes til Fabrikation af kunstige
Blomster.
Tafflet er en Art fint Maroquin, som
forfærdiges i Byen af samme Navn i Ma-
rocco.
Tagalindigo er en Art ostingisk In-
digo fra Java.
Tagdækiiingsmateriate er soni
bekjendt af meget forskiellig Beskaffenhed
og bestaar enten af Tagsten, Skifer, Metal,
Træ, Pap, Filt, Straa, Tagrør eller Asphalt.
1) Tagsten haves af forskjellig Form og
Kvalitet; hos os ere de røde Tagsten de
hyppigst benyttede, hovedsagelig dog til
Bygninger i Byerne og enkelte Steder ogsaa
paa Landet. De erholdes i prima Kvalitet
fra Fgernsund i Flensborg Fjord; men der
tilvirkes ogsaa mange af god Kvalitet i de
over hele Landet spredte Teglværker, som
ere nærmere omtalte under Artiklen »Mur-
sten«. — Sorte og brune glaserede Tagsten,
som i ældre Tider særlig hieve anvendte til
Slotte og herskabelige Bygninger paa Grund
af deres Varighed og smukke Udseende, be-
nyttes endnu i mindre Partier, dels til Re-
parationer paa gamle Tag, dels til Indheg-
ningsmure og dels til Tagskjæg i 2 à 3
Skifter paa forresten straadækkede Landbyg-
ninger. De tilvirkes ligeledes i Egernsund
i Flensborg Fjord. — Blaa Tagsten ere et
belgisk Fabrikat, som benyttes endel her i
Landet; de ere i Regeien billigere end prima
røde danske Tagsten, men ikke saa stærke
af den Grund, at de presses paa Maskine og
derfor ikke besidde den Styrke som haand-
slaaede Tegl.
2) Skifer er det Tagdækningsmateriale,
som i Nutiden har vundet størst Udbredelse,
og Erfaringen synes ogsaa at have godtgjort
dets Hensigtsmæssighed. De bedste blaa
Skifer erholdes fra Port Madoc i England,
men der kommer ogsaa endel fra Nord-
amerika fra Pensylvaniens Skiferbrud; den
hedste Kvalitet af de amerikanske Tagskifer
er godt anvendelig, hvorimod Secunda-Ski-
feren, som falder lidt i det Rødlige, ikke er
at anbefale, om den ogsaa er temmelig billig';