Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

T agdækningsmateriale. 889 Talg. da den giver betydelig Breccage. Man har ogsaa Tilbud her paa Skifer fra Belgien, Frankrig (Sedan), Italien og Sverig; disse Sorter Skifer ere alle rødlige, meget vægt- fulde og benyttes kun sjeldnere her i Nor- den, hvor man i Begelen foretrækker Port Madoc-Skiferen. Pladerne holde i Begelen 26 X 16, 26 X 15, 24 X 14, 24 X 12 og 20 X 10"; fra Belgien leveres de ogsaa i Tagspaansform og med afrundede Kanter. Skiferpladerne fastgjøres paa Lægterne med galvaniserede Jernsøm, hvilket udføres af enhver Blikkenslager, og naar Taget er lagt, understryges det med en Slags Kit og for- drer da ikke de sædvanlige aarlige Under- strygninger som Tegltage. Tagrygningerne dækkes dels med Skiferrygningssten, dels Died Zink, der er tildannet i Bygningsform, eg dels med en Sort Eygsten, som tilvirkes paa enkelte Teglværker og som kaldes Mønt- sten. Angaaende Tagskifer henvise vi for- øvrigt til Artiklen »Skifer«. 3) Metaltage vare i ældre Tider hyppigere oud nu; i Middelalderen dækkedes mest med Fly eller Kobber, imedens man nu under- tiden benytter Zink eller Jernblik, som nag- les paa en Brædebeklædning, eller galvani- serede, bølgeformede (kannelerede) Jernplader, der danne et let, stærkt og tæt Tag og kunne hvile alene paa Spærene, uden Lægter eg Tagforskaling. Endvidere har man i den uyere Tid de saakaldte corrugerede Jern- tagpiader (Shingles), som have vundet stor Udbredelse og Anerkjendelse, navnlig i Eng- land og Amerika, og som leveres enten ma- lede, calaminerede eller emaillerede, hvilke sidste ere de bedste. Prisen paa disse 3 Sorter er i Kjøbenhavn resp. 30, 36 og 44*^ Kroner pr. 100 eng. □ Fod (c. 94,3 d. □ Fod). De danne et smukt, ildfast og varigt Tag og ere meget lette, idet de kun veie c. 5 Pd. pr. □ Alen, imedens Skifer veier c. 21 Pd. pr. □ Alen, og de fordre derfor ikke ot saa stærkt Lægtelag som denne. De fast- gøres med Nagler, som leveres calaminerede fra Fabriken, og Bygningen dækkes ligeledes Died calaminerede Kapper; et saadant Tag behøver ikke at understryges og angribes ikke af Bust. 4) Træ anvendes i Form af Bræder kun til provisoriske Bygninger ; Bræderne lægges da enten parallelt med Mønningen eller med Spærene, og Fugerne blive sædvanlig kal- fatrede og tjærede. En anden Slags Tag- dækning af Træ udføres med Tagspaan, som ville findes omtalte under Artiklen »Spaan«. Tagspaan var for en halv Snes Aar siden en (neget søgt Artikel for Landboerne, som iuiidlertid i de senere Aar synes at have tabt Tilliden til den, saa at Forbruget deraf nu kun er ubetydeligt. Naar Materialet er godt og Lægningen udføres omhyggeligt, kan Spaan dog danne et fortrinligt Tag, som dog mindre godt egner sig til Kvægstalde, da det ikke taaler den varme Fugtighed, som udvikles i disse. 5) Tagpap vil lindes tidligere omhandlet under Artiklen »Papir«. Det benyttes oftere til mindre Bygningsdele eller Udhuse, men egner sig heller ikke til Belægning af Stalde af samme Grund som Tagspaan. 6) Tagfilt af grovere Uldsorter og gjen- nemtrængt med Tjære eller Asphalt anvendes sjeldnere; det er mere porøst end det sidst- nævnte og modstaar derfor ikke Yeirligets Indflydelse saa godt. 7) Straatage, hvortil sædvanlig anvendes pleiltærsket Bughalm, ere omtalte i dette Værk under Artiklen »Straa«. 8) Tag rør (Phragmites communis), som er vor største Græsart og som voxer almindelig ved Bredden af Aaer og Søer, i Tørvegrave etc., afgiver for Landboerne et fortrinligt Tag, som skal kunne vare 3 Gange saa længe som et almindeligt Straatag. Denne Plante benyttes desuden til Gipsning, Yæverspoler og i ung Tilstand som Kvægfoder, og den kan dyrkes med Fordel i kalkholdig eller leret, fugtig Jordbund. 9) Asphalt egner sig bedst til Belægning af flade Tage og benyttes derfor kun sjelden her i Norden. Den anbringes paa en tæt Lægtning eller paa Bræder; nederst lægges et Lag Kalkmørtel for at forøge Brandsikker- heden , og dette dækkes da med Seildug, hvorpaa Asphalten udsmeltes. Taguaiutdcler s. Elfenbensnødder. Taissy eller Taizy er en rød Cham- pagnevin af 2den Klasse fra Omegnen af Bheims. Takal er det ostindiske Navn paa Bis (s. d.). Tale, Tael eller Liang, Vægt i China = 37,8 fr. Gram, som Mynténhed i China = 5 Kr. 24 Øre. Talente, Vægt i Grækenland = 300 d. Pund. Talg- eller Tælle (Sevum), T. Talg, Un- schlitt, luselt, Fr. Suif, E. Tallow, er det udsmeltede faste Fedtstof af flere plante- ædende Dyr, men erholdes fortrinsvis af Oxen ogFaaret; foruden som Næringsmiddel benyttes den hovedsagelig til Fabrikation af Sæbe, Stearinsyre, Lys, til Smørelser, i Me- dicinen etc. Yed sædvanlig Temperatur er Talgen fast, ved Haandens Varme bliver den blød og den smelter ved c. 37° C. Den in- deholder Stearin, Palmitin og Olein ; af disse Fedtstoffer udgjøre de to første, som ere faste, omtrent 3/4 af Massen, imedens den ene Fjerdedel er det flydende Olein. I denne Henseende kan der dog vise sig en Forskjel med en og samme Slags Talg, alt efter den Maade, hvorpaa Dyrene ere fodrede ; saaledes giver tørt Foder, t. Ex. Steppeplanter, en haard Talg, hvorfor ogsaa den russiske Talg sæd- vanlig er meget haard, imedens Fodring med Bærme gjør Dyrenes Talg blød. Som en Handelsartikel af Betydning kommer kun Oxe- Bede- og Faaretalg i Betragtning. Oxe- talgen foretrækkes i Almindelighed for Faare- talgen, især til Fabrikation af Lys; dog blandes disse to Arter hyppig sammen og komme i Handelen efter at være sammen- smeltede. Bedetalg er hvidere og haardere end Oxetalgen, hvis Farve er bleggul; dog bliver den førstnævnte ligeledes gul med Tiden og faar en meget ubehagelig, harsk