Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Talg. 840 Talg. Lugt, som er langt svagere hos Oxetalgen. I Handelen skjelner man hovedsagelig imel- lem Lysesalg og Sæbetalg; den første er hvidere, renere, fastere og mere frisk end den sidste, som er mere smudsig, plettet, gammel og fedtet. Man skjelner endvidere imellem raa Talg, som kommer i Handelen i Form af Blokke eller Kager, men som er temmelig uren, og renset Talg, som erhol- des ved en gj enta gen Udsmeltning og Sie- ning af den raa. I frisk Tilstand har den raa Talg ingen ubehagelig Lugt, men en saadan indtræder snart ved nogen Henstand, idet Cellevæggenes kvælstofholdige Bestand- dele gaa i Forraadnelse. Talgen maa derfor udsmsltes saa snart som muligt, og den skæres i dette Øiemed først i mindre Styk- ker, hvorefter den tørres og opvarmes i en Kjedel over aaben Ild ; derved skrumper Celle- væggene sammen, imedens Indholdet udvider sig og Vandet tildels fordamper, saa at Celle- væggen sprænges og de enkelte Fedtkugler frigjøres. Naar Varmegraden stiger, kommer Kj edlens Indhold til at koge, det vil sige, det tilstedeværende Vand koger bort, og imedens man i Begyndelsen har en mælke- agtig Vædske, som er en Blanding af Fedt- kugler, der svømme i Vand, klarer den sig efterhaanden ved Vandets Fordampning og bliver tilsidst gjennemsigtig og blank. Ved Siening eller Filtrering skilles Cellemassen (Greverne) fra det ' flydende Fedt, men da disse endnu indeholde endel Fedtstof, under- kastes de en Presning, hvorved man vinder noget mere Talg. Under Kogningen udvik- ler der sig ved Varmens Indvirkning paa de i Talgen indeholdte Stoffer ildelugteude Dampe, som frit kunne brede sig, idet man ikke kan forsyne Kjedlen med Laag, fordi Arbeiderne maa røre i Massen for at hindre Paabrænding. Det er derfor bedre at ud- smelte Talgen under Tilsætning af stærkt fortyndet Svovlsyre, idet der da kun kræves en Opyarmning til Vandets Kogepunct. fordi Syren indvirker chemisk paa Cellehinden og saaledes tildels erstatter Varmen. Der ud- vikler sig paa denne Maade ikke saam egen Stank, og opvarmer man tillige, istedetfor over aaben Ild, ved Damp, som ledes directe ned i Talgen eller passerer igjennem ethik- ket Spiralrør, som ligger i denne, er der ingen Fare for Paabrænding, og man kan isaafald anbringe et Laag og lede Dampen til en Skorsten. Ved Anvendelse af Damp kan man ogsaa istedetfor en Metalkjedol be- nytte et Trækar. — Talgen fra de nordlige Lande og navnlig af Dyr, som ere slagtede om Vinteren, er bedre end den fra de var- mere Lande. Hovedproductionslandene for den i den større Handel forekommende Talg ere Rusland, Polen, Holland, Amerika og Danmark. Rusland producerer især i sine sydlige Provinser enorme Kvantiteter af denne Artikel og udfører den over Peters- borg, Odessa, Taganrog, Archangel etc. i Fade eller Kybeler; Sæbetalgen gaar mest til Tyskland, Lysetalgen hovedsagelig til England og Frankrig, I Rusland skjelner man imellem tre Hovedarter, nemlig: Gul Lysetalg, som er ren Oxetalg eller ialfald kun tilsat en lille Mængde Bedetalg, har næsten ingen eller dog kun en svag ube- hagelig Lugt; hvid Lysetalg af russiske Faar er den dyreste, og Sæbetalg, som mest stammer fra kalmukiske og tartariske Faar, men som ogsaa bestaar af andre ordinaire og urene Sorter. Talgkogeriet blev længe i Rusland drevet paa en meget ufuldkommen Maade, men i den nyere Tid anvender man paa mange Steder, især i Ukraine, en for- bedret Fremgangsmaade ved Anvendelse af Damp og i det Hele taget efter rationelle Principer. hvorfor ogsaa Ukraine-Talgen i Petersborg stedse vurderes høiest. Ved ar- changelsk Talg forstaar man i Almindelig- hed al den Talg, som forsendes fra denne By og som i Regelen er af god Kvalitet, imedens derimod den Talg, som udsmeltes i selve Byen og mest benyttes paa Stedet, er en ordinai]' Sort, da den hovedsagelig erhol- des af det i Løbet af Sommeren til Skibs- proviantering slagtede Kvæg. Morkeltalg er en renset Sort, som kommer i Handelen 1 Stykker, der have samme Form som Morkier- Schalosnoe kaldes i Rusland en meget sim- pel Sort af rødlig Farve. Den russiske Talg kommer mest i Fade paa BO—40 Pud, den hvide ogsaa i mindre Kybeler eller Bøtten hvorfor den ogsaa benævnes Kybeltalg. Un- dertiden forsendes Talgen ogsaa i runde Klumper, som man i Rusland kalder Syre.2’ i Tyskland Wampentalg; den er sædvanlig fastere end den, som kommer i Fade. U Polsk Talg er i Reglen af fortrinlig Kvali- tet og vurderes høiere end den russisk6’ den forsendes over Østersøhavnene i større Fade paa 2,500—3,500 Pund. — Islandsk Talg kommer i Handelen i Klumper af f°r' skjellig Form efter den Beholder, hvori Pro- ducenterne have ladet den smeltede Tafe størkne; dens Godhed beror paa, hvorlede® den or behandlet ved Smeltningen, som Pj lænderne ofte først foretage længere H efterat Faarene ere slagtede, hvoraf FølgeIJ er, at Talgen let faar en muggen Lugt. Faaretalg maa være fast, hvid og ren. °? naar den brækkes i Stykker, maa den ikk vise sig porøs eller gullig; hvid Talg kf1* imidlertid ogsaa undertiden være harsk, hvdj ket bedst opdages af dens Lugt. — Den Tyskland producerede Talg kommer ikke , den større Handel, da den mest sælges a Slagterne directe til Sæbefabrikanterne. "U Sydamerikansk Oxetalg udføres i Mæng0 fra Buenos Ayres, Montevideo, Laplatasm terne etc. og gaar mest til England, hv°^ den anvendes til Sæbe; den forsendes i roner og er temmelig billig, men kun ringe Kvalitet. Dette kan ogsaa siges 0 den nyhollandske Faaretalg, hvoraf der lig^ ledes udføres meget til England. — har ogsaa bleget Talg, som erholdes ved smelte almindelig Talg og hælde den s°ie tet i Yand, hvorved den deler sig iSpaane^ som opsamles og paa et Klæde udsættes I Solens Paavirkning; Blegningen kan ogsa‘ foretages ved Hjælp af Chlor, men Talg bliver da skjør. — Hjortetalg anven L"