Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Talglys. 841 Tamarinder. undertiden i Medicinen til Indgnidning af Huden imod Betændelse. — Vegetabilsk Talg er tidligere omtalt under Artiklen »Shea- smør« (s. d.). Danmark indførte i Aaret 1880 af alminde- lig Talg 322,216 Pund, hvoraf 317,117 Pd. Ira Island, 3,277 Pd. fra Sverig, 850 Pd. fra Færøerne etc., og udførte 131,521 Pd., som mest gik til Tyskland. Af andre Talg- eller Fedtstoffer, saasom Margarin, Stearin, Pal- metin, Paraffin etc., hvorfra Elainet er ud- skilt, udgjorde Indførselen i samme Aar 177,274 Pd., hvoraf c. 97,000 Pd. kom fra Fngland, og Udførselen 94,489 Pd., som næsten Alt gik til Norge. Norge indførte i 1879 584,800 Pd. Talg til en Værdi af 160,800 Kroner, hvoraf c. 562.000 Pd. fra Sverig, 10,000 Pd. fra Eng- land og c. 9,500 Pd. fra Island. Der ud- artes i samme Aar af norsk Talg c. 305,000 Fd., v. 91,400 Kr., og af fremmed Talg c. 9,500 Pd. Sverig indførte i 1878 c. 3,3 Mill. Pd. Talg til en Værdi af over 1 Mill. Kr., og ndførte c. 590,000 Pd. England indførte i 1876 af Talg og Stea- rin c. 1,3 Mill. Cwts. til en Værdi af c. 2,9 Hili. £., mest fra Amerika og Australien, og | ndførte af fremmed Talg og Stearin c. j 71.000 Cwts., mest til Holland og Belgien. Talglys s. Lys. Talk., ’ almindelig eller bladet (Talcum Gnetum), er et af vandfrit Magnesiasilicat bestaaende, grønlighvidt Mineral af fintskjæl- pt Structur, saa at det lader sig spalte i tine Lameller; i tynde Blade er det bøieligt og j gennemskinnende, perlemorsglinsende paa ^Paltningsfladerne og fedtet at føle paa; dets Haardhed er = 1 og dets Vægtfylde 9,70. Det findes i Mængde i Alperne i Ty- r°l, Salzburg, Steiermark etc. og desuden °gsaa i Baiern, Bøhmen og England. Den | pønlige Talk fra Tyrol, som dog ogsaa fore- j kommer i England, benævnes i Handelen ^ædvanlig venetiansk. Talk anvendes til Fremstilling af Glanstapeter, i Speilglas- mbrikerne, til Polering af Alabast, til Glit- Jdng af fint Handskelæder, til Smørelse for Haskiner og til Grundlag for de fleste hvide ?g røde Sminker, hvortil den egner sig godt, 1(let den gjør Huden smidig, er aldeles uska- delig og godt lader, sig farve. Pulveriseret oruges den ogsaa til at strø i Handsker og kodtøi for at lette Paatrækningen, og de m8te Talkstykker benyttes af Skræddere, Hattemagere etc. istedetfor Kridt til at pegne Mønstre paa Klæde, Filt, Voxlærred, “apir o. dsl., hvortil den egner sig bedre end dette. — Talkskifer er et skifret, Ppmitivt Mineral, som hovedsagelig bestaar f Talk med iblandet Glimmer og Chlorit; pn kaldes ogsaa Vegsten, Klebersten eller Hrydesten og lader sig let skære og tildanne d forskjelligt Brug, saasom til Kakkelovne, idsteder, Bygningssten, Monumenter, Pan- • er> pryder etc. Denne Bjergart optræder sær i de ældre Formationer i Schweiz, Fin- aud, Grønland etc., ligesom ogsaa flere' Ste- der i Norge, saasom i Sell, paa Dovrefjeld, Tônsæt etc. Den anvendes ofte i Norge til alle Slags Bygningsarbeider og afgav t. Ex. Materiale til Restaurationen af Trondhjems Domkirke, hvis Ornamenter, Statuer og mæg- tige Søiler bestaa af en smuk blaagrøn, til- dels hvidaaret Varietet af denne Bjergart. I Sverig er der et bekjendt Talkskiferbrud ved Löddby i Upland, hvorfra Materialet stammer til mange af Ornamenterne i Upsala Dom- kirke. — Talkspath eller Magnesitspath be- staar af kulsur Talkjord eller Magnesia, kry- stalliserer i Rhomboèdre, har en Haardhed = 4, en Vægtfylde = 3, har som oftest lyse Farver og Glasglans og kan være gjen- nemsigtig. I Norge forekommer den som Krystaller indvoxet i Grydesten i Guld- brandsdalen, i Chloritskifer ved Røvaas og i tætte Masser i Tônsæt og i Snarum. Kalk- talkspath s. Dolomit. (Sé ogsaa Fedtsten.) Talmignld er en guldlignende Lege- ring, som anvendes til Uhrkjeder og andre ! Smykkegjenstande, der i Regelen yderligere : forgy Ides, saa at de ganske have Guldets Udseende. Legeringen bestaar af 86,4 Dele Kobber, 12,2 1). Zink, 1,1 1). Tin og 0,3 D. Jern, hvilket sidste dog maa anses som en tilfældig Iblanding. Tamarin «lei* {Frue tus Tamarindorum), T. Tamarinden, Sauerdatteln, kalder man i Handelen Kjødet tilligemed Kjærnerne af Frugterne af det til Cæsalpiniernes Familie henhørende og i Asiens, Afrikas og Amerikas Tropeegne baade vildtvoxende og dyrkede Tamarindetræ, Tamarinilus indica. Dette Træ kan naa en ret betydelig Høide, har en tyk, brun, opreven Bark, tykke Grene, fin- nede Blade og hvidlige Blomster. Dets sammentrykte, indtil 1.3 Ctm. lange, 3 Ctm. brede og 1 1/2 Ctm. tykke, tværrummede Bælge indeholde 3—12 Frø og en kjødagtig, klæbrig, blød og brunlig Marv, hvorpaa ligge endel stærke grenede Karbundter, og som omslutter de rundagtig kantede, gulbrune, sammentrykte, haarde, glatte og glinsende Frø, som ligge enkelte i hver sit Rum og ere omgivne af en fin Hinde. Frugterne have en vinsyrlig Lugt og en behagelig sur- sødlig Smag og komme i Liandelen befriede for den ydre brune, barkagtige og skjøre Skal. 1 de Lande, hvor Tamarinderne voxe, benyttes de i frisk Tilstand som Nærings- middel eller som Tilsætning til andre Spise- varer eller kølende Drikke, og de medbringes ofte til dette Brug af Karavanerne paa deres Reise igjennem øde Egne. I Europa an- vendes de ligeledes undertiden som Tilsæt- ning til Spisevarer, men hovedsagelig til Tobakssaucer, hvortil de røde foretrækkes. Desuden anvendes de ogsaa i Medicinen som et kølende, fortyndende og mildt afførende Middel paa Grund af den Vinsten, Vinsyre og Citronsyre, som de indeholde; sædvanlig blive de da først rensede ved Kogning med. Vand og Filtrering, saa at Kjærnerne fra- skilJes, hvorpaa det vandige Udtræk indkoges til en Most med Sukker, og de føres saaledes i Apothekerne under Navn af Pulpa Tama-