Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tamariskebark. 842 Tapeter. rindorum eller Tamarindemoos. Manskjelner i Handelen imellem flere Sorter, af hvilke dog i Medicinen kun benyttes de ostindiske Tamarinder (Fructus Tamarindi), som ere berøvede den ydre Frugtskål og danne mørke- brune, mere eller mindre bløde, seige, med Karbundter og Frø blandede, sammenhæn- gende Masser af en behagelig vinsur Lugt og en sødlig sur, noget ram Smag. De maa ikke være for fugtige og ikke indeholde alt- for mange Kjærner. Hertil høre navnlig Java-Tamarinderne, som anses for at være de bedste og som forsendes i store, med Jernbaand forsynede Fade paa 7 à 800 Pd.; endvidere Ceylon-Tamarinder, som ere meget sure, men sædvanlig fulde af Urenligheder, hvilket ligeledes er Tilfældet med de ben- galske, som ogsaa undertiden kaldes en- gelske og som det koster meget Besvær at rense, hvorfor de ogsaa vurderes mindre høit. ' De vestindiske Tamarinder, hvoraf mange forsendes til Frankrig og England, ere mere lysebrune, blødere og mindre sammenhæn- gende og have en mere sammensnærpende Smag, men ere tillige mere sode af tilsat Puddersukker, og have en fedtet Consistents. I)e plukkes modne i Juli og August, befris for Hylstrene og pakkes i Fade, som derpaa opfyldes med kogende Sirup; de ere temme- lig bløde og gaa let i Gjæring. Levantiske og ægyptiske Tamarinder forekomme kun sjeldnere i Handelen; de ere formede i faste, tunge, rundagtige Kager af x/4 til 1 Punds Vægt. De komme mest til Marseille over Kairo og- Alexandria i Baller af Palmeblade i grovt Lærred af en Vægt fra 500 til 650 Pd.; de ere sædvanlig urene og stundom forfalskede. — Tamarinder maa opbevares i tæt lukkede Beholdere og paa et tørt, køligt Sted. De skulle undertiden indeholde kob- beragtige Dele som en Følge af, at de flere Steder i Indien knuses i Kobberkjedler; dette kan let opdages ved at holde et blankt Knivsblad deri eller ved andre Reagensmidler for Kobber. Taiiiai'iskebai'k ( Cortex Tamarisci) stammer fra den i det sydlige Europa, især i Frankrig voxende Tamariske, Tamarix Gallica, et Træ af Middelhøide med gullig- grønne, tynde Blade, som ogsaa undertiden dyrkes hos os i Haver. Barken er tynd, sammenrullet, udvendig brun, indvendig hvid eller rødlig, ofte med netformige, sexkantede Aftegninger; den har en bitter, lidt sammen- snærpende Smag og er undertiden bleven anvendt i Medicinen som et fortyndende, aabnende og styrkende Middel, hvilket lige- ledes er Tilfældet med en deraf i det sydlige Frankrig destilleret Olie. Af den franske og tyske Tamariske vindes der ogsaa undertiden en Art Sumak (s. d.). Tambourin-liroderi er et Slags Udsyning paa et i en Ramme udspændt Stof og foretages med de dertil i Synaalefabri- kerne forfærdigede Tambourér- eller Hækle- naale, som ere forsynede med en Modhage ved Spidsen og befæstede i et Skaft af Træ, Elfenben, Metal etc. ved Hjælp af en lille Skrue. Denne Slags Brodering er en yndet Dainebeskæftigelse og anvendes mest paa kostbare Gardintøier. Kanenet etc. Tamis s. Etamine. Tamping, Vægt for Sago paa Borneo = 48,3 d. Pund. Tandperler s. Gigtrose. Tang s. Alger. Tangibs er et meget tyndt Bomulds- stof eller Jaconnet, som enten er hvidt eller farvet graat eller sort; det anvendes mest som Foerstof i Silkekjoler eller lette uldne Damekjoler. Det fabrikeres især i Manche- ster i ublegede eller blegede Varer, men farves i Regelen paa Continentet. Stykkerne ere sædvanlig paa 20 Yard af 38 Inches Bredde og holde fra 10 X 10 til 14 X 14 Traade pr. 1/4 Inch, i □. Tannas chinici»!* s. Chinin. Tank, Handelsvægt i Bombay == 0,353 d. Pund. Tannin s. Garvestof. Tanninbly eller Egebarksalve erhol- des, naar man fælder et Afkog af Egebark med eddikesurt Blyilte og samler det udskilte Bundfald paa et Colatorinm; det laas da som en grødagtig Masse, der benyttes i Medicinen mod Hudløsheder, fremkaldte ved længere Tids Sengeliggen. Tantal er et meget sjeldent Metal, der forekommer som Tantalsyre, sædvanlig sam- men med Niobsyre (s. Niobium) i Tantalit og Columbit, mest som Jern- og Mangan- salte; det findes ved Bodeumais i Baiern, ligesom ogsaa i S verig og Nordamerika. Tapestry-Tæpper s. Gulvtæpper. Tapeter til Beklædning af Vægge be- stod i ældre Tider enten af vævede Stoffer af Uld, Silke eller Lærred, eller af Læder. De vævede Tapeter, som nu kun sjelden be- nyttes, stamme fra Orienten, hvorfra de ved Araberne og Maurerne, bleve bragte til Eu- ropa, hvor navnlig Italien, Belgien og Frank- rig i Middelalderen excellerede i denne In- dustri; til disse henhøre de saakaldte Gobe- linstapeter, som ville findes omhandlede i en særlig Artikel under Bogstavet G. Læder- tapeterne siges at stamme fra Spanien, hvor de fremkom i det 16de Aarhundrede og is®1' tilvirkedes i Cordo va, hvorfor de ofte be- nne vntes Cordo vatapeter; fra Spanien udbredte denne Fabrikation sig efterhaanden til andre Lande og kom i det 17de Aarhundrede til Skandinavien, hvor de betegnedes som Gyl- denlæder, fordi der blev paamalet dem For- siringer ar Guld, Sølv og forskjellige Farver; de fremstilles endnu omtrent paa samme Maade i flere Lande, dog med betydelige Lettelser i Fabrikationen, ligesom man ogsaa i den nyere Tid af presset Papir eller Lærred fremstiller imiteret Gyldenlæder, der vil findes nøiere omtalt under Artiklen »Læder«- — De vævede Tapeter ere imidlertid nu tu almindeligt Brug ganske fortrængte, hvor- imod Lædertapeter atter have begyndt at tinde Indgang i elegant udstyrede Lokaler- Hovedmassen af de nu anvendte Tapeter be- staar i de langt billigere Papirstapeter G1- Papiers peints, Papier de tenture, E. Paper- hangings). I England fandtes der allerede