Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tapeter. 843 Tapeter. i Midten af forrige Aarlmndrede flere Fabri- ker for Tilvirkningen af Papir stapeter, og det varede ikke længe, førend denne Industri udbredte sig til Frankrig og senere ogsaa til de øvrige Lande i Europa. I Begyndelsen anbragte man de forskjelligt farvede Mønstre paa Papiret ved Hjælp af Skabeloner af Pap eUer Metal, i hvilke Mønstrene vare ud- skaarne; men denne Fremgangsmaade tog lang Tid og var temmelig kostbar, og det varede derfor ikke længe førend man lærte at trykke Mønstrene paa Papiret med gra- verede Stempler, de saakaldte Forme, om- trent paa samme Maade, som man benytter i Tøitrykkerierne. En Ulempe ved den tid- ligere Tapetfabrikation var ogsaa, at man t°r at fremstille længere Stykker maatte sammenklistre mange mindre Papirark, idet Papirmaskinen, hvormed der kan tilvirkes Papir i uendelig Længde, først blev opfun- den i Begyndelsen af dette Aarh undrede, hvilken Opfindelse snart blev af stor Betyd- ning for Tapetfabrikationen og gav denne et j Utydeligt Opsving. Man fremstiller nu i Almindelighed Pa- Pifstapeter i Stykker eller Buller af indtil b Meters Længde og 0,5—0,6 Meters Bredde, °g man benytter dertil det nævnte Maskin- Papir, som ikke just behøver at være meget' ! antog hvidt, men som dog maa være stærkt, pdt limet, glat og uden Xnopper eller Byn- ; k0r. I Begelen taget bestaar Tapetfabrika- ; ti°nen af to Arbeider, nemlig Paaføringen af grundfarven, den saakaldte Gruntiing. og ; påtrykningen af de én- eller flerfarvede %nstre; til de billige Sorter benytter man i °g ofte i Massen farvet Papir, som ikke j behøver at grundes, men kun paatrykkes S alønstrene. Alie til Male: brug anvendelige karver anvendes ogsaa i Tapetfabrikationen, °g som Bindemiddel benyttes Lim, der maa v*re af fineste og klareste Kvalitet. I Eng- end anvendes ogsaa Gummi og Dextrin som Pindemiddel, hvilket dog giver et mindre söuikt Product. Ved Grundingen lægger !Qan Papiret i hele den Længde, der hører PJ en Tapetrulle, paa et meget glat Bord af îp varende Længde ; en Arbeider, som i hver kkaand har en stor, rund, i Farve dyppet og b|ed bløde Haar forsynet Børste, gaar langs- ad Bordet og stryger Farven paa Papiret; ?len da de derved fremkommende Farvestri- ,er strax maa fordeles jevnt over hele Fla- <en, udføres dette af to andre Arbeidere, |0,n følge bagefter den Første, og som sprede arven med Pensler eller Børster, der ikke jfe dyppede i Farve, hvorefter det saaledes jaed Grundfarven forsynede Papir ophænges Tørring i opvarmede Bum. I de større tapetfabriker udføres Grundingen ofte ved j P-iadp af en Maskine, idet Papiret føres hen Uder en over to Cylindre løbende Flonels- > jbg, der stadig forsynes med Farve fra en j arvevalse, og saavel Farvens Spredning som I papirets Tørring, Glatning og Sammenrul- | besørges da ligeledes af Maskinen. I tte bliver Papiret satineret for at give det | t glinsende Udseende; dette sker ved An- i eUdelse af fint pulveriseret Talk, der strøs paa Betsiden af det tørrede Papir, som da strax børstes blankt enten ved Haandkraft med taffelformige Børster eller paa Maskine ved valseformige Børster. Naar man vil fremstille Tapeter med forskjelligtfarvede Længdestriber, anvender man en Fremgangs- maade, der har Lighed med Liniering af Nodepapir, idet man fører Papiret hen under en i flere Bum delt Blikkasse, som er lige- saa lang som Papiret er bredt og som i hvert af Bummene indeholder en Farve, der da flyder ud igjennem fine Aabninger, der kunne aabnes eller lukkes til samme Tid. — Tryk- ningen af Mønstrene har megen Lighed med Haandtrykningen paa Kattun; den foretages i Begelen med ophøiet udskaarne Træforme, som strække sig over hele Bredden af Pa- piret og hvori de finere Partier af Mønsteret ere anbragte af Metal. Til hver af de for- skjellige Farver udfordres der i Almindelig- hed en særlig Form; imedens der saaledes til Fremstilling af simplere Tapeter ofte kun behøves 1 à 2 Forme, benytter man til finere Tapeter ikke sjelden indtil 20 Forme, og man har endogsaa rigt mønstrede Tapeter, til hvis Fremstilling et endnu langt større Antal Forme ere nødvendige. — En særegen Art af Tapeter er de saakaldte velouterede Tapeter, som ogsaa benævnes Uld- eller Fløielstapeter ; i disse er enten Grunden eller Mønstret eller enkelte Dele af dette bedæk- kede med fastklæbende, yderst korte Uldhaar, saaledes at disse Steder fremvise en tæt, ensartet ulden Overflade. Materialet hertil bestaar af eie fine, korte Uldhaar, der frem- komme som Affald ved Overskæringen i Klædefabriker og som i Tyskland kaldes »Scherwolle«; dette Affald bliver først malet til en Slags Støv. som derpaa enten bleges eller gives forskjellige smukke Farver. Dette Støv udgjør en Handelsvare, som tidligere kun erholdtes ira Paris, men som nu ogsaa tilberedes flere Steder i Tyskland, navnlig i Wurzen i Sachsen, hvor der findes en Tapet- fabrik, som tilvirker det i Mængde og som forsyner mange andre Fabriker med deres Forbrug af denne Vare. Ved Anbringelsen af velouterede Mønstre blive først de Steder, som' skulle bestøves, med Forme paatrykkede en Linoliefernis, hvorpaa Papiret lægges i en Kasse, i hvilken en bankende Mechanisme holder det deri indbragte Uldstøv i en sta- dig svævende Bevægelse, hvorved det klæber sig fast til den friske Fernis; tilsidst af- rystes det Støv, som har samlet sig paa de ikke ferniserede Steiler af Papiret og dette ophænges til Tørring. — Forgyldte eller forsølvede Tapeter fremstilles enten ved at paatrykke de paagjældende Steder en tyk Linoliefernis, som man næsten lader blive tør, hvorpaa man belægger dem med ægte eller uægte Bladguld eller Bladsølv, eller ved derpaa at strø fint pulveriseret Bladguld eller Broncepulver, hvilket sidste ogsaa undertiden trykkes directe paa Papiret ligesom andre Farver. — Ved Decorationstape.ter forstaar man saadanne Tapeter, som ved en Sammen- sætning af dertil hørende Friser, Borter, Søiler, Hjørner, Agraffer, Medaillons m. m.