Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Blysæbe. 76 du Saturne, E. Sugar or salt of lead, er et neutralt, eddikesurt Blyiltesalt, som tilberedes ved at opløse Sølverglød eller Bly i Eddike og afdampe den filtrerede Opløsning til Kry- stallisation. I ren Tilstand danner det farve- løse, skjævrhombiske, søileformede Krystaller af en sødlig, metallisk, sammensnærpende Smag, som ere let opløselige i Vand og Vin- aand og temmelig godt holde sig i Luften; udsættes de imidlertid i længere Tid for Luftens Paavirkning, forvandles do efter- haanden til et hvidt Pulver, hvorfor B. maa opbevares i tæt tillukkede Beholdere. Ved stærk Ophedning smelter det og efterlader metallisk Bly. Det tilberedes i chemisko Fabriker samt ogsaa ofte i Blyhvidtfabri- kerne. Det i Handelen forekommende B. er sjelden fuldkommen rent, men indeholder sædvanlig lidt kulsurt Blyilte, hvorved det bliver uigjennemsigtigt og ikke klart op- løseligt i Vand. Undertiden har det et grøn- ligt Skjær, der hidrører fra det i Sølver- gløden indeholdte Kobber; en gulagtig Farve antager det stundom af Eddiken, hvilket t. Ex. er Tilfældet med det hollandske, der tilberedes med mindre ren Spirituseddike, og en brunlig Farve viser sig, naar det er til- beredt med raa Træeddike. Ved Omkrystal- lisation heraf vindes et hvidt Salt. Ligesom alle Blysalte er det meget giftigt. Det fa- brikeres navnlig i England, Holland og Tysk- land, men forfalskes stundom med en Til- sætning af eddikesur Kalk; findes der sal- petersurt Bly deri, sprutter det paa glødende Kul. — B. anvendes meget til Beitsning i Kattuntrykkerierne, fremdeles i Farverierne, til Fabrikation af forskj ellige Malerfarver, saasom Chromgult, Chromrødt og Blyhvidt, til Fremstilling af andre eddikesure Salte, saasom eddikesur Lerjord, Jerntveilte, Kobber- ilte etc., ved Tilberedning af Fernis, i Photo- graphien, som Reagensmiddel, navnlig for at opdage Tilstedeværelsen af Svovlbrinte; det anvendes ogsaa i Medicinen, navnlig til ud- vortes Brug, efter at være omkrystalliseret og føres i Apothekerne som renset, eddikesurt Blyilte, Acetas plumbicus, Plumbum aceticum depuratimi. Blysæbe s. Blyplaster. Blytraad kaldes i Handelen den tyn- deste Sort Jerntraad. Bly træ er en grenet eller bladet Ud- skillelse af krystalliseret Bly, der fremkommer ved at hænge et Stykke Zink i en svag Bly- opløsning. Blyvand er en Opløsning af Blysukker i destilleret Vand, eller en Blanding af Blyeddike, Spiritus og destilleret Vand; i første Tilfælde benyttes 4—5 Gram. Blysukker til 1 Pægl Vand, i sidste 15 Gram. Blysukker til 1 Pot Vand og 30 Gram Vinspiritus. Det saakaldte Goulardske Vand eller det officinelle Blyvand (Solutio Subacetatis plumbici diluta, Aqua saturnina) er en Blanding af 1 Del Blyeddike, 4 Dele Spiritus og 45 Dele de- stilleret Vand. B. anvendes i Medicinen som et smertestillende, kølende og fordelende ud- vortes Middel ved Contusioner, Hævelser og Blæk. Betændelser, til Øienvand og til Badevand ved Forbrændinger og Saar. Blyvitriol s. Blyilte, svovlsurt. Blyziimober s. Mønnie. Blæk, T. Dinte, Tinte, Fr. Enere, E- Ink, er den bekjendte farvede Vædske, som benyttes til Skrivning og undertiden ogsaa til Tegning. Hyppigst anvendes sort Blæk, som er en Forbindelse af Galæblernes Garvestof og Gallussyre med Jernilte; det tilberedes ved at blande en vandig Extract af Galæbler med en Opløsning af Jernvitriol, hvorved der fremkommer et sort Fluidum, der gjerne til- sættes en Qvantitet Gummi. Hovedbestand- delene af Blæk ere saaledes Galæbler, Jern- vitriol, arabisk Gummi og Vand; dog til- sætter man sædvanlig nogle flere Ingredient- ser, f. Ex. Campechetræ. Blandingen af Gal- æbleextraet og Jern vitriol er i sig selv kun lidet farvet og bliver først ved Luftens Ilt mørk; men for at gjøre Farven endnu sortere, smukkere og varigere, tilsættes f. E. Blaatrøe og Kobbervitriol i Forening, begge dog i smaa Qvantiteter, ligesom ogsaa Spanskgrønt gjør B. mørkere; endvidere benyttes som Til- sætning Indigoopløsning, Sukker etc. Alun i ringe Qvantitet kan ogsaa benyttes; men formeget heraf gjørB. blegt og rødligt. Ved at benytte Eddike istedetfor Vand forhindres B. fra at skimle ; men det bliver derved mindre sort og Skriften bliver tidligere gulagtig, og man gjør derfor bedst i kun at tilsætte en ringe Qvantitet deraf. Ved at benytte 01 kan man vel spare endel af Gummien; men dette B- bliver lettelig for tykt, tørrer vanskeligt og er tilbøieligt til at skimle. Ved Tilsætning af Krydernelliker forhindrer man bedst B. fra at skimle, ligesom ogsaa Kviksølvpræparater have samme Virkning; men disse gjøre B. giftigt. Ved Tilberedningen af B. kan Gal- æblerne vel for endel erstattes af andre garvestofholdige Plantedele, saasom Cam- pechetræ, Campecheextract, Agerdopper, Tormentillerod, Egebark, Granatæbleskaller, Sumak, unge Myrthestilke og Blade etc.; men ingen af disse Stoffer med Undtagelse af de tvende førstnævnte give saa sort Blæk som Galæblerne, og selv af disse maa man vælge de bedste, tunge oghaarde, sorte- graa Aleppiske Sorter, naar man vil produ- cere godt Blæk. Af dette forlanger man, at det hverken maa være for flydende eller for tykt, at det med Lethed slipper Pennen, at Skriften snarest mulig viser sig sort og at den ialfald paa Papiret stedse bliver' mørkere og ikke blegere og at den hurtig tørres, men dog fæstner sig til Papiret, saa at den ikke kan udviskes, imedens den dog heller ikke maa trænge for dybt ind deri og endnu min- dre slaa igjennem; B. maa derhos ikke skimle og Skriften maa med Tiden hverken blive gul eller brun. — Af de mangfoldige, ofte complicerede og fra hverandre afvigende An- visninger til at tilberede godt sort Blæk skulle vi her anføre nogle enkelte: 1) 360 Gram (c. 3/4 Pund) grovt stødte, tyrkiske Galæbler overgydes med ls/4 Pot kogende Vand, hen- sættes paa et varmt Sted, f. Ex. paa Skor- stenen, og omrøres hyppig; efter 8 Dages