Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Blyilte. 75 Blysukker. af clette Princip ligger til Grund for en nyere engelsk Methode, hvorefter Sølverglød bringes i Deigform ved en Opløsning af ed- dikesurt Blyilte,' og derefter i Træbeholdere bringes i -Berøring med Kulsyre, som er dan- net ved Forbrænding af Cokes; efter nogle Dages Forløb er Massen forvandlet til Bly- hvidt, som da males og slemmes med Vand og tørres. — Det i Handelen forekommende B. er hyppig blandet med Kridt, Gips, Ler, svovlsur Blyilte eller især med Tungspath. Disse Forfalskninger ere imidlertid ikke van- skelige at opdage, idet rent B. opløses fuld- stændig i stærk fortyndet Salpetersyre, ime- dens Tungspath, Ler etc. forblive uopløste, ligesom B. forfalsket med Kridt giver et hvidt Bundfald i den salpetersure Opløsning med tilsat Ætskali i Overskud. — Godt B. maa være saa tungt som muligt, aldeles hvidt og meget blødt og fint at føle paa imellem Fin- grene; det maa derhos være tørt og lade sig trykke itu med Anvendelse af lidt Kraft, men dog ikke altfor let. Undertiden giver man det en lille Tilsætning af Berlinerblaat, In- digo eller Bensort og kalder det da Perle- hvidt; ogsaa gives det stundom et grønligt Skj ær med Spanskgrønt. Tidligere ansaas det venetianske og det hollandske B. for at være det hedste; men nu levere de engelske, franske og tyske Fabriker en omtrent ligesaa god Vare. Venetiansk B. kaldes i Østorrig en Sort, som bestaar af lige Dele rent B. og Tungspath; Hamburger B. bestaar af 1 Del B. og 2 I). Tungspath. I Tyskland findes der navnlig Fabriker i Schlesien, vedBhinen(I)outz), i Harzen (Osterode), i Bayern (Schweinfurt) ; endvidere i Wien, Klagenfurt og Villach i Østerrig. — B. anvendes til mange Slags Malerfarver, saavel Lim- som Oliefarver; men da det i Længden under Paavirkning af den i Luften indeholdte Svovlbrinte omdannes til sort Svovlbly, bliver Farven efterhaanden mørkere, og tildels af denne Grund er B. i den nyere Tid for endel fortrængt af Zink- hvidt og andre mere holdbare hvide Farver. B. anvendes endvidere til Forfærdigelsen af Emaille, Flintglas, Pergament, Kit, Glasur samt i Medicinen til Blysalver og Blyplastre. —• Pattisons Blyhvidt tilberedes umiddelbart af Blyglans paa flere Steder i England, hvor- ved der tillige udvindes det i Mineralet inde- holdte Sølv og Svovl. Denne SortB. dækker godt, men har et lidt brunligt Skjær, som dog neppe kan bemærkes, naar der tilsættes en ringe Qvantitet Sort eller Blaat. (Se og- saa Blyilte, kulsurt). Blyilte s. Blyglød. Blyilte, borsurt, et hvidt Pulver, som dannes ved at blande en Opløsning af Borax med en Blysukkeropløsning; det smelter til et klart, farvefrit Glas, som benyttes i Op- tiken. Blyilte, chromsurt s. Chromgult. Blyilte, eddikesurt s. Blysukker. Blyilte, kiselsurt, er Hovedbestand- delen af Flintglas, Krystalglas og Glasur. Blyilte, kulsurt (Carbonas plumbicus), findes i Naturen som en Blyhvidterts, men tilberedes ogsaa kunstigt. Dette sker ved at opløse almindeligt Blysukker i destilleret Vand, filtrere det og tilsætte saameget i destilleret Vand opløst kulsurt Natron, som der be- høves til Fældingen; det tørrede Bundfald fremtræder da som et hvidt, meget tungt Pulver. (So ogsaa Blyhvidt). Blyilte, salpetersurt, tilberedes ved at opløse Bly i Skedevand og afdampe det, hvor- ved det danner smukke hvide Krystaller af en sødlig, sammensnærpende Smag. Det er giftigt og anvendes i Chemien og i Medicinen, samt til Fremstilling af forskjellige Farver, saasom Chromgult. Blyilte, spydglanssurt s. Neapelgult. Blyilte, svovlsurt eller Blyvitriol, fore- kommer i Naturen i England, Sibérien, Hartz- bjergene etc. som vandklare, grønlige, gule eller graa Rhombekrystaller, men erholdes ogsaa som Biproduct ved Tilberedningen af eddikesur Lerjord; det fremtræder da som et tungt, hvidt Pulver, der er uopløseligt i Vand, men opløseligt i Kalilud, ikke i Syrer. I Be- røring med Svovlbrint bliver det sort; det anvendes til Fremstilling af rent Bly, til Glasur, til Forfalskning af Blyhvidt etc. Blyjodia, Blyjodur s. Jodbly. Bly o verilte er et brunt Pulver, som erholdes ved Behandling af Mønnie med Salpetersyre, hvorved Blyoverilte udskilles og salpetersurt Blyilte opløses ; det benyttes stundom til Sats paa Tændstikker; se for- øvrigt Mønnie. Blyplastere eller Blysæbe ere For- bindelser af Oliesyre og Blyilte; de erholdes ved at opvarme Olien med Sølverglød med eller uden Vand. Ved Kogning med Vand fremkommer det hvide B., ved stærkere Op- hedning uden Vand det brune. B. (Empia- strum Oxydi plumbici eller Empi, commune) anvendes meget i Medicinen og tilberedes sædvanlig ved at ophede 5 Dele pulveriseret Sølverglød og 9 Dele Bomolie under stadig Omrøren og draabevis Tilsætning af varmt Vand. Blypulver tilberedes ved at strø pul- veriseret Kul i smeltet Bly, hvorved hele Massen bliver pulverformet; naar den da er afkølet, fjernes Kullet igjen ved Slemning. Det benyttes af Pottemagerno til forskjellige Glasurer. Blyroclt kaldes undertiden en fin Sort Mønnie. Blyrog kaldes en hvid, ved Smeltning af Bly forflygtiget Forbindelse af kulsurt Bly, Antimonilte etc.; det afsætter sig som et Pulver i Røgkanalerne til de Ovne, hvori Blyet smeltes, og anvendes til Malerfarve. Blyror støbes af Bly, hvorefter de træk- kes og valses, eller de bestaa af sammen- loddede Plader; de benyttes dels til Vandrør og dels til chemiske Arbeider. Et Blyrør af 1% Tom. Diameter og 2 Liniers Tykkelse kan udholde et Vandtryk, som svarer til en Vandhøide af 1000 Fod, hvilket vil være ligt et Tryk af c. 450 Pund pr. □ Tomme. Blysalt s. Blysukker. Blysukker, Blysalt eller eddikesurt Blyilte (Acetas plumbicus, Plumbum aceti- eum, Saccharum Saturni), Fr. Sucre ou sel