Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Blyglas, Blyhvidt. bestaaende Mineral med en Haardhed af 2,5 og en Vægtfylde af 7,4—7,6; det forekommer saavel i tæt Tilstand som isærdeleshed i kry- stallinske, bladede Masser i England, Spanien, Tyskland, Frankrig, Norge etc. B. er af blaa- graa Farve, metalglinsende, skjørt og let at kløve ; det er den vigtigste og mest udbredte Blymalm til Udvinding af Bly, og indeholder ofte indtil % pCt. Sølv. B. forekommer i Handelen enten i Stykker eller pulveriseret (Schlich), snart i ren Tilstand og snart blan- det med andre Blyertser t. Ex. kulsurt Bly; af sidstnævnte Slags er Glasurmalmen fra Rhinpreussen, af rødlig Farve og indeholdende en Mængde kulsur Blyilte. Saavel Blyglans som Glasurmalm anvendes til Glasering af Lerkar istedetfor Sølverglød, til Strøsand paa Legetøi etc. De bedste Sorter komme fra Skotland, Spanien og Italien. Blyglas (Vitrum Plunibi eller Saturni), er en Slags gulgrønt, gjennemsigtigt Glas, som vindes ved fuldstændig Smeltning af Blyilte med Kiselsyre. Det anvendes til Gla- sur paa Lerkar, til Fabrikation af Flintglas og Glasflusser, til Farvning af Porcellain etc. Smeltet Sølverglød eller Massicot benævnes ogsaa Blyglas. Blyglasar, som anvendes til Glasering af Lerkar, bestaar af en Blanding af pulveri- seret Sølverglød eller Blyglans, fint Sand, Ler og Vand, hvori Karrene neddyppes, tørres og ophedes; under Brændingen træder Kisel- syren i Forbindelse med Blyiltet og Leret og danner Glasuren. Dersom B. ikke er god, navnlig naar den indeholder forlidet Kisel- syre, kan det være farligt at opbevare syrlige Spiser i saadanne Kar, hvorimod en god Bly- glasur ikke angribes af svage Syrer. Blyglad, Sølverglød, Blyilte {Oxydum plumTricum, Lithargyrum), T. Glätte, Blei- glätte, Silberglätte, Fr. Litharge d’argent, E. White litharge, er et krystallinsk, med Kobberilte og andre Metalilter blandet, smel- tet Blyilte, som hovedsagelig vindes som Bi- product i Smeltehytterne ved Blyets Afdriv- ning fra Sølv. Det bestaar af rødliggule eller graagule, paa flere Steder stærkt glin- sende, tunge Masser, som lade sig knuse til smaa glinsende Skjæl, eller af rødgule, løse Dele, som kun hist og her vise skinnende, glimmeragtigo Puncter; undertiden erholdes det ogsaa i store Blade. Foruden Kobberilte indeholder det sædvanlig ogsaa lidet Sølv. Ved at henligge i Luften bliver det mat og skjørt ved at optage Kulsyre, og det bruser da, naar det overgydes med Syrer. Det B., som dannes i Begyndelsen ved Afdrivningen, er mørkt og temmelig urent; det kaldes sort B. (Abstrich) og forarbeides mest til Hartbly, men kommer ogsaa i Handelen som en ordinair Sort B. Naar B. er af smuk rødlig Farve, saaledes som det engelske, kal- des det undertiden Guldglød; det gule be- nævnes Sølverglød; den røde Farve hidrører fra Tilstedeværelsen af Kobber. B. erholdes bedst fra England, dernæst ogsaa fra Harzen (navnlig fra Goslar), Freiberg, Ungarn og Schlesien. Det forsendes fra Tyskland i smaa Træfoustager paa 1—5 Ctr., fra England i større Fade paa c. 10 Ctr. B. anvendes i Mængde til Fabrikation af Blyhvidt, Bly- sukker og Mønnie, til Glasur paa Lerkar, Til- beredelse af Oliefernisser og Mineralfarver, Underlag for Forgyldning og Forsølvning, samt i Medicinen til forskjellige pharmaceutiske Præparater, navnlig Plastere. Blygult eller Massicot er rent, usmeltet Blyilte; det erholdes ved Ophedning af kul- surt eller salpetersurt Blyilte og danner et gult Pulver, ligeledes ved Ophedning af Bly- aske, som i Rødglødhede smelter til en glas- agtig gul Masse, som benævnes Blyglas (s. d.). Blyhagel s. Hagel. Bly hvidt (Hydratocarbonas plumbicus, Plumbum carbonicum, Cerus.sa), Fr. Blanc de ceruse, de neige eller de plomb, E. White lead, er kulsur Blyilte i Forbindelse med en større eller mindre Qvantitet Blyiltehydrat. Det vindes efter den saakaldte hollandske Methode ved at henlægge tynde, sammen- rullede Blyplader i 10—12 Tom. høie, gla- serede Lerkar paa nogle i samme anbragte Afsatser eller Hylder, saaledes at de ikke komme i Berøring med den Eddike, hvormed den underste Halvdel af Lerkarret er fyldt; Karrene tildækkes derpaa med tæt sluttende Blylaag og nedgraves i Hestemøg eller Garve- bark. Dersom man nu lader dem henstaa roligt under en Temperatur af 30—40°, ind- til Blypladerne ere fuldstændig forvandlede til Blyhvidt, erholder man det fineste, det saakaldte Skiferhvidt (s. d.), som endnu har bibeholdt Blypladernes Form og derfor er ganske rent. I Almindelighed udtages dog Pladerne tidligere, allerede efter 4 à 5 Ugers Forløb, og man afskraber og maler da den derpaa siddende Skorpe af B. Da B. er gif- tigt og det ved Afskrabningen fremkommende Støv er meget skadeligt for Arbeiderne, idet Indaandingen af samme letteli g fremkalder en farlig Sygdom, Blykolik, har man i den nyere Tid opfundet en Maskine, hvori Pla- derne valses imellem to i Vand staaende Messingcylindere, der løsrive og knuse det paa Pladerne siddende B. Det rene B. for- mes med Gummivand eller Stivelsevand til Kager eller aflange, firkantede Stykker, som forsendes indpakkede i blaat Papir under Navn af Kremserhvidt eller Kremnitzerhvidt (s. d.); de almindelige Sorter formes i smaa, kegleformede Toppe, som ligeledes indpakkes i blaat eller graat Papir, men som dog ogsaa forsendes uindpakkede i Foustager. — En nyere Fremgangsmaade til Fabrikation af B- er at lede en Strøm af Kulsyre igjennem Blyeddike, hvorved Blyet udskilles som kul- surt Bly, og hvorved der bundfældes en me- get hvid og fin Sort B., som imidlertid dæk- ker mindre godt end det paa den hollandske Maade tilberedte, da det kun indeholder lidet Blyiltehydrat og efter mikroskopisk Under- søgelse bestaar af ufuldkommen krystallinske gjennemskinnende Smaadele, imedens det sæd- vanlige B. er amorpht. Denne Methode kal- des den franske eller Clichyske efter en lille By af samme Navn, hvor den først blev an- vendt. En væsentlig forbedret Anvendelse