Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Blyantspenne. 78 Blyglans. Blyanter (s. d.) og Smeltedigler (Passauer), til Kakkelovnssværte, til Smørelse af Trælijul i Maskiner, ved Tilberedning af Staal, til Strygeremme, til Polering og Slibning, i Gal- vanoplastiken etc. Den bedste Graphit kom tidligere fra Borrowdale i det engelske Grev- skab Cumberland, hvor de fortrinlige engelske Blyanter bleve skaarne directe ud af Raa- materialet; men disse Gruber ere nu næsten udtømte. I den nyere Tid har man fundet særdeles god G. ved Baikalsøen i Sibérien; Udbyttet af denne Grube leveres ifølge Over- enskomst til den bekj endte Faberske Fabrik af Blyanter i Nürnberg; ved Jenisei tindes Graphitleier af ringere Qvalitet. Ogsaa Ost- indien, navnlig Ceylon, producerer en særdeles god G., hvoraf store Qvantiteter forsendes til Europa over London; ogsaa Kanada leverer i de senere 'Aar en meget god G. I Østerrig findes ligeledes mange Graphitleier af for- skjeilig Qvalitet; Udbyttet deraf anslaas til 100,000 Ctr. aarlig, hvoraf c. 30 pCt. komme i Handelen i hele naturlige Stykker og c. 70 pCt. i slemmet Tilstand. G. findes end- videre i Bayern, Bøhmen, Schlesien etc., samt ringere Arter i Spanien, Frankrig, Sverig, Grønland og Norge, i hvilket sidste Land det navnlig forekommer i Mængde ved Jerne- stad paa Langøen. Blyantspenne eller Blyanter, T. Blei- stifte, Fr. Crayons, E. Blacklead-pencils, ere tynde, af Graphit bestaaende og i Træ ind- fattede Stænger, som benyttes til Tegning og Skrivning. Kun ved Borrowdale i Eng- land findes der en saa fin og ren Graphit, at den uden videre Tilberedelse kan skæres eller sauges i Strimler og indfattes i Træ; men for ikke ganske at tømme de derværende Gruber, udtages der kun hvert 6te eller 7de Aar en vis mindre Qvantitet deraf, saa at de deraf i den lille By Keswick forfærdigede Blyanter ere meget dyre, skjøndt der nu paa flere andre Steder produceres Blyanter, der omtrent ere ligesaa gode. Man kjonder de ægte engelske Blyanter paa, at Graphiten er meget tæt, ensartet og glinsende, at de mere lade sig skære end skrabe, at de lade sig spidse meget fint, at Spidsen kun langsomt slides uden at knække, og at de uden at man trykker stærkt frembringe mørke, skarpe Streger, som ikke lade sig udviske med Let- hed ; naar man holder dem til Lyset, antændes Graphiten ikke, men kan i det Høieste kun bringes til at gløde. Alle andre Blyanter forfærdiges af pulveriseret, omhyggelig renset og slemmet Graphit, som sammenklæbes til en Masse ved Hjælp af fint slemmet Ler, der blandes med G. i vaad Tilstand; Massen presses da i Forme, tørres og skæres med fine Sauge i tynde Stænger, der glødes i lukkede Beholdere og derefter med Lim fast- gjøres i Træindfatningerne. Tidligere blan- dede man ogsaa Graphitpulveret med Colo- phonium, Schellak eller endnu oftere med Spydglans, og til de simplere Sorter B. an- vendes endnu stundom disse Blandinger. — I Tyskland forfærdiges fortrinlige Blyanter, navnlig i Stein ved Nürnberg af A. W. Faber, til hvem hele Productionen af den ved Bai- kalsøen i Sibérien beliggende Alibertgrube contractmæssig er overdragen; af Hardtmuth i Wien, Rehbach i Regensburg o. Fl. Ogsaa i Kjøbenhavn fabrikeres særdeles gode Bly- anter, saasom af C. W. Frost og Sørensen & Co. — De ordinaire Sorter B. indfattes sædvanlig i Lindetræ, Hvidbøg eller Ahorn, de middel- fine i vestindisk Cedertræ, Sukkerkistetræ (Cedrela odorata), de fineste i virginsk Ceder- træ (Juniperus virginianå)-, undertiden la- keres de sorte eller brune, hvilket hyppig sker i de Faberske Fabriker. B. forekomme baade runde, firkantede og sexkantede, og af forskjellig Tykkelse; stundom bestaar Indfat- ningen ogsaa kun af Sivrør. De sorteres i Forhold til deres Haardhed i 3 eller 4 Nu- mere, som i Regelen findes paatrykkede et- hvert B. Gode B. maa hverken hensmuldre i Vand, smelte i Ilden eller brænde med Flamme; det Første vil være et Bevis paa, at de ere tilberedte med Gummi- eller Lim- vand, det Sidste paa at de ere tilsatte Spyd- glans, Colophonium, Svovl eller Schellak efter de tidligere brugte ufuldkomne Me- thoder. Blyaske (Cinis Plumbi), en Blanding af Bly, Blyilte og Blyunderilte, fremkommer først som en Hinde paa Overfladen af Bly, naar dette smeltes under Luftens Paavirkning; denne Hinde aftages med et Jern, hvorefter der strax igjen vil danne sig en ny Hinde paa det smeltede Bly, og man vedbliver da at aftage disse Hinder saa længe, indtil alt Blyet er forvandlet til Aske; naar denne er bleven kold, sigtes den til et fint Pulver. Den anvendes til Glasur i Pottemagerierne, til Fabrikation af Emaille, til Blyglas i Glas- hytterne, og undertiden ogsaa ved Blyhvidt- fabrikationen. En hvid Glasur erholdes ved at tilsætte til en vis Qvantitet Blyaske halvt saameget Stensalt og ligesaameget fint Sand ; en grøn Glasur ved en Blanding af tre Dele B., to Dele Sand og noget Kobberhammer- skjæl. Illy eddike (Solutio Subacetatis plum- bici, Extrac tum eller Acetum plumb ieum eller saturninum), basisk eddikesurt Bly, er en mættet Opløsning af Blyilte i Eddikesyre og tilberedes enten ved at digerere en Blysukker- opløsning med fint pulveriseret Sølverglød, eller ved at rive Blysukker fint sammen med Sølverglød og derefter sammensmelte Blandin- gen over et Dampbad og udkoge den med Yand. B. er en klar, siruplignende Yædske af en sødlig, sammensnærpende Smag; ved Luftens Paa- virkning bliver den uklar. Den anvendes i Farverierne, ligesom ogsaa til Fremstilling af Blyhvidt og i Photographien; i Medicinen be- nyttes den kun til udvortes Brug. 20 Gram deraf give med 80 Gram Spiritus og 2 Pund Yand det officinelle Blyvand (s. d.). Bly, garvesurt (Tannas plumbicus) frem- kommer ved Fælding af en Opløsning af ed- dikesurt Bly med en Garvesyreopløsning. Som fugtigt Bundfald anvendes det til udvortes Brug i Medicinen. Blyglans, T. Bleiglanz, Glasurerz, Ga- lena, Fr. Alquifoux, Arquifou, Galène, E. Lead glance, Potters ore, et af Bly og Svovl