Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Bly. 72 Blyant. Steder, saasom ved Jarlsberg, Eids vold og Kongsberg, som oftest paa Gange; det er stundom saa sølvholdigt, at Ertsen brydes ene for Sølvets Skyld. Naar Blyglansen saa- ledes holder 10 Qvint Sølv paa hvert Centner Malm, henregnes den til Sølvertserne, og under normale Eorhold vil da det udbragte Sølv alene kunne bære Omkostningerne ved Ertsens Bearbeidelse. — Det i Handelen fore- kommende Bly er næsten aldrig aldeles rent, men sædvanlig blandet med større eller min- dre Qvantiteter Sølv, Jern, Kobber, Spyd- glans, Arsenik etc., hvilket ofte gjør flere af de almindelige Sorter ubrugelige til forskjel- lige Fabrikationer. — Den bedste Sort Bly er Villacherbly fra Bleiberg ved Yillach i Kärn- then; det indeholder hverken Jernilte eller Sølv og egner sig derfor særlig til Fabrika- tion af Blyhvidt og til Undersøgelse af Sølv- legeringer. Hertil hører det saakaldte Jomfru- bly, som er det reneste og som allerede ved Bøstningen af Ertsen flyder ud af Ovnen; Det er meget strækkeligt og lader sig med Lethed valse. Det kommer i Handelen i af- stumpede Pyramider eller Blokke (Mulden) af en Vægt af 200—250 østerrigske Pund (= c. 224—280 d. Pund), hvilken Vægt er angiven med islaaede romerske Tal. Til de reneste Sorter maa endnu henregnes Frei- bergerbly fra Sachsen og det spanske Bly, hvilke Sorter forekomme i halvrunde Blokke. Mindre rent er det bøhmiske og ungarske Bly, som erholdes enten i lange, smalle Pla- der paa 4—5 Pund eller i Kugleafsnit af c. 12 Tom. Diam. og 6 Tom. Høide ; disse Sorter ere sædvanlig mer eller mindre blan- dede med andre Metaller og derfor ofte ikke technisk anvendelige. Det Samme kan siges om Harz- eller Goslaerbly, som er meget blødt og bøieligt og som ofte forsendes val- set i Kuller, især til Frankrig, Italien og Holland. — Engelsk Bly er meget rent og kommer i Handelen i Mængde, sædvanlig over Hull i Blokke paa 120 Pund; det an- vendes meget i Holland til Fabrikation af Blyhvidt. Det bedste og blødeste Bly fra Hull er mærket W. Blacket, derefter følge Mærkerne Darlington, Kønisberry, C. B. og A. D. Engelsk Bly af første Qvalitet maa anses som henhørende til de bedste fore- kommende Sorter; men der findes ogsaa min- dre godt engelsk Bly, som især forsendes over Liverpool, saasom Flint-works, Lead- works, Bnckley o. fl. — Spansk Bly fore- kommer hyppig i Handelen; da det i Regelen er af fortrinling Godhed og paa Grund af Havets Nærhed ved Productionsstederne kan leveres til en billig Pris, udføres der be- tydelige Qvantiteter deraf, sædvanlig i Blokke, som ere mærkede med Producenternes Navne, f. E. Figuerroa, Goorman, W. Baron etc.; en Slags haardt spansk Bly er mærket Linarés. — Det franske Bly er blødt og bøieligt og forsendes i Blokke paa 100 Pund, ofte mær- kede med Bogstavet P. De fleste franske Blyertser ere meget sølvholdige, saa at Vær- dien af det tilstedeværende Sølv ofte kan ud- gjøre 2/s af Blyets Værdi. — Ved Afdrivnin- gen af Blyet fra Sølvet vindes der navnlig ved Harzen en med Antimon, Kobber, Arsenik og Jern stærkt blandet Blysort, som kaldes Abstrichbly (plomb aigre, plomb d’écume), dette Bly er sprødt, haardt og noget klang- fuldt, og anvendes meget til Fabrikation af Hagel og Bogtrykkertyper, samt til at be- fæste Jernhager ved Vandbygningsarbeider. Et lignende Product er det saakaldte Hartbly, som er meget jernholdigt. — Som Metal an- vendes Bly i mange Retninger, saasom til Tagtækning, Kør, Kender, Figurer, til Ud- foring af Blykamre i Svovlsyrefabriker, til Pander i Jern- og Vitriolfabriker, til tynde Plader til Indpakning af The og Tobak, le- geret med Antimon til Bogtrykkertyper, med en ringe Mængde Arsenik til Hagel, med Tin til Lodning og til Kandestøbervarer, til Slag- lod, til Sølvets Affinering, som Tilsætning til forskjellige gule Metalcompositioner, ligesom ogsaa til Fabrikation af mange Farvesorter og chemiske Præparater. Bly iltes med stor Lethed ; det besidder 5 Iltningsgrader, nemlig Blyunderilte; Blyilte, som forekommer som Massikot, gul Ilte, Bly glød eller Sølverglød; Blyhalvandenilte eller Blymellemilte danner et rødgult Pulver; Blydobbeltilte eller Mønnie, et skarlagenrødt, og Blyoverilte, et mørke- brunt Pulver. Bly træder i Forbindelse med Brom, Chlor, Jod, Svovl, Phosphor, Natrum, Kalium etc. og finder ogsaa Anvendelse i Me- dicinen, navnlig til udvortes Brug. Der gives en stor Mængde Blypræparater, som føres i Apothekerne. Bly er saaledes en væsentlig Ingrediens i de fleste Plastre og i en stor Del Salver. En mangesidig og vigtig An- vendelse gjøres der af "de forskjellige Blyilter, saasom Blyaske, Massicot, Blyglas, Sølver- glød, Mønnie, Blyhvidt, Blysukker, Blyeddike etc., med Hensyn til hvilke Præparater vi henvise til de paagjældende særlige Artikler. Sølverglød anvendes ogsaa i Glasindustrien og til Glasurer, men da disse sidste ere noget opløselige i fortyndede Syrer ville de ikke være uden Fare ved Benyttelsen af saadanne Kar i Husholdningen. Som Modgift imod Blyforgiftninger anvender man svovlsure Salte, saasom Alun, engelsk Salt eller Glaubersalt, ligesom ogsaa Ricinusolie til Afføring; som Brækmidler benyttes Melk, Zinkvitriol og svovl- holdige Midler; imod Blykolik bruges Opium, udvortes Indgnidning med Olie etc. Blyant eller Graphit (Flumbago Carbo mineralis), T. Reissblei, Aschblei, Pottloth, Fr. Crayon noir, Plombagine, E. Blacklead, er et sortegraat, affarvende, metalglinsende og uigjennemsigtigt Mineral, som har en Haard- hed afl—2 og en Vægtfylde af 1,8—2.4. Det bestaar hovedsagelig af Kul og er forurenet med Jernilte, Kiselsyre, Lerjord og undertiden med Titanilte; det er saa blødt, at det kan skæres med en Kniv, og brænder ved en stærk Hede. Det forekommer undertiden i smaa Krystaller, men som oftest i tæt Tilstand indsprængt i forskjellige Bjergarter, saasom Gneis, Glimmer, Skifer etc., men er sædvanlig blandet med Lerjord, Kiseljord, Svovl eller Kobber, ligesom ogsaa hyppig med Svovl- antimon , hvorved det bliver haardt og skjørt. Det anvendes til Fabrikation af