Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Blommetræ. 71 Bly. fleuris: disse Blommer bibeholde endnu det hvide _ Støv og den fine Duft efter Tørringen. — Mirabeller (P. syriaca) ere smaa gule Blommer, som komme fra Metz og Ehin- egnene, enten syltede eller tørrede; de kaldes undertiden tyske Svedsker. Blommetræ, Yedet af detalmindelige Blommetræ, Prunus domestica, er meget haardt og seigt, aaret og af rødbrunlig Farve; ved at overstryges med Kalkvand bliver Farven dybere. Det anvendes hyppig til Snedker- og Dreierarbeide, men taaler ikke godt at ud- sættes for Luften, da det let slaar sig; af Barken udflyder der en Gummi, som inde- holder Bassorin. Yedet af det almindelige Kragetræ (Pr. insititia), som er vildvoxende i en stor Del af Europa, henregnes ogsaa hertil. Blomster, naturlige s. Flores. Blomster, kunstige, forfærdiges affor- skjellige Stoffer, saasom Papir, Silke- eller Bomuldstøi, Fløiel, Silkeormens Cocons (ita- lienske Blomster), Straa, Fjer, Guld- og Sølv- lalxn etc. Enten søger man ved Fabrikatio- nen at efterligne naturlige Blomster og med- deler dem da ofte ved Hjælp af ætheriske Olier en tilsvarende Yellugt, eller man dan- ner de saakaldte Phantasiblomster, som da ofte sættes i Forbindelse med Frugter, Druer, Ax etc. Stilkene bestaa sædvandlig af Jern- eller Messingtraad, omviklede med Silke eller Papir, Bladene tildannes og presses ved Hjælp af egne Maskiner, og Knopperne dannes enten afYox eller sanunensnoet Bomuld. De smuk- keste kunstige B. forfærdiges i Paris; dog findes der i mange af de større Byer i Tysk- land, ligesom ogsaa i Kjøbenhavn, Fabriker, der tilvirke kunstige B.. som ikke staa meget tilbage for de franske. BIomsterLttg eller Zwiebler af Hya- cinther, Narcisser, Tulipaner, 'Crocus etc., samt Bodknoldene af Georginer, Iris, Tube- roser o. fl. udgjøre en betydelig Handels- artikel for Kunstgartnerne, navnlig i Haar- lem og flere andre hollandske Byer, som endnu have Ord for at levere de bedste Løg, af hvilke dog fortrinlige Sorter ogsaa tiltrækkes paa flere Steder i Tyskland. Blomstertræ kaldes en Slags fra Mo- lukkerne kommende Yed med blomsterlignende Aftegninger; det benyttes til fint Dreier- og Snedkerarbeide. Blonder s. Kniplinger. Blomlylærred kaldes i Schweitz en Art Dreil med ivævede hvide, blaa og røde Blomster, som navnlig tilvirkes i Bern; lige- ledes en blaa Lærredsvare med paatrykte hvide og røde Blomster, som især væves i Kanton Argau. Blnstkrap benævnes den fineste hol- landske Krap. Bly {Plumbum), Fr. Plomb, E. Lead, ei- et Metal af blaagraa Farve og mat Udseende, meget blødt, saa at det let kan gjennem- skæres med en Kniv, og har da i Snittet en stærk Metalglans, som kan holde sig i aldeles tør Luft, men som i fugtig Luft snart løber an og overtrækkes med et tyndt Lag Bly ’ underilte. Det lader sig med Lethed bøie uden at knittre, men besidder næsten ingen Elasticitet og derfor heller ingen Klang ; man kan udvalse det i tynde Plader, men kun. vanskelig fremstille det i Traadform; enBly- traad af en halv Linies Tykkelse brister alle- rede ved en Yægt af 4 Pund. Paa Papir giver det en tydelig Streg, har en svag, eien- dommelig Smag, en Vægtfylde af 11,85—11,45 og smelter ved 262 til 822° C.; ved en me- get liøi Temperatur er det flygtigt, men det lader sig dog ikke destillere. Det forekom- mer kun meget sjelden gediegent (saasom paa Madeira, ved Perote i Mexico og ved Carthageiia i Spanien), og findes da enten i hele Klumper eller i traad- eller haarformet Skikkelse, ligesom ogsaa undertiden i Lava. Hyppigst udvindes det af det naturlige Svovl- bly, Blyglans, et stærkt metalglinsende, bly- farvet, undertiden broget anløbet Mineral af bladet Textur og tærningformet Krystallisa- tion; det bestaar af 86,6 Bly og 13,4 Svovl, men indeholder ogsaa ofte Sølv og stundom Spydglans, Zink, Jern, Kobber eller Selen. Desuden forekommer det ogsaa forbundet meel Ilt og Syrer som kulsurt, phosphorsurt, svovl- surt, chromsurt etc. Blyilte, som dog kun har ringe Betydning med Hensyn til Ud- vindingen af Bly. Blyglans findes i mang- foldige Bjerge og underkastes forskjellige Pro- cesser, som dels gaa ud paa at udskille det i samme indeholdte Bly, og dels paa at vinde det i Malmen forekommende Sølv. Dette sker enten ved Bøstning af Ertsen og dennes Smelt- ning med Kul og Kalkflus, ofte ogsaa med Tilslag af Jern, hvorved der fremkommer Bly, Værkbly, Slagge og smeltet Svovlbly (Bly- sten), hvilket sidste atter røstes og smeltes, eller ved at smelte urøstot Blyglans med Jern i Schachtovne, hvilket giver Svovljern, Bly og Slagge. Bly lader sig sammensmelte med flere Metaller i alle Forhold; dog optager det ved Smeltningen kun 1% pCt. Zink og neppe Vi o pCt. Jern. Naar Bly smeltes i Luften, overtrækkes det med en tynd, i Begnbuens Farver spillende Hinde; borttages denne, vil den strax fremkomme igjen, indtil endelig al Metallet er forvandlet til et grovt Pulver, Blyaske (s. d.). I Yand ilter Bly sig lang- somt under Luftens Adgang til et Hydrat. — Det meste Bly udvindes i Spanien og England ; i det førstnævnte Land udgjør den aarlige Production c. 1,700,000 Cent,, som hoved- sagelig findes i de sydlige Skraaninger af Sierra Morenas Bjerge og i Alpujarrasbjergene, hvorfra Middelhavets Nærhed begunstiger For- sendelsen, Englands Production beløber sig til c. 1,400,000 Cetn., hvoraf omtrent Halv- delen vindes i Grevskabet Cumberland og de omliggende Districter, */4 i Wales, og Besten i Skotland og Irland. Frankrig producerer omtrent 820,000 Ctr., Nordamerika 600,000 Ctr., Preussen 570,000 Ctr., Østerrig og Un- garn 150,000 Ctr., Belgien 108,000 Ctr., Sachsen 85,000 Ctr., Italien 80,000 Ctr., Bus- land 16,000 Ctr., Sverig 12,000 Ctr. I de nordamerikanske Fristater Illinois, Jowa etc. findes der næsten uudtømmelge Leier, hvor- for Productionen her er i stadigt Tiltagende. Ogsaa i Norge forekommer Blyglans paa flere