Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Blommer. 70 Blommer. livor der findes mange Blommer, navnlig i Ungarn, Østerrig, Bøhmen, Thüringen etc. itlonimer eller Svedsker, T. Pflaumen, Zwetschon, Pr. Prunes, E. Plums, ere Frug- terne af de forskjellige Varieteter af Blomme- træet {Primus). Dette stammer fra Orienten, men er blevet kultiveret i største Delen af Europa, ligesom det ogsaa mange Steder findes forvildet. Man skjelner sædvanlig imellem runde B., der indeholde en kort, tyk Sten (hertil henhøre f. Ex. Mirabellen, Reine- clauden og Myrobalanen etc.) og ovale B., der indeholde en lang flad Sten (hertil f. Ex. Svedskeblommer, Damascenerblommer og Brignolerb(omnier etc.) og kalder, navnlig i Sydtyskland, de første fortrinsvis Blommer og de sidstnævnte Svedsker. Hyppigst dyr- kes i Tyskland og Østerrig Varieteter af den sædvanlige blaa B. (Pr. domestica), fordi den baade lader sig forplante med størst Lethed, bærer rigeligst, taaler et koldere Klima bedst oger den mest anvendelige; den voxer næsten overalt. Era Ungarn, Bøhmen, Thüringen etc. forsendes B. i stor Mængde i frisk Tilstand til de nærliggende Lande; men navnlig ere de enten i særegne, dertil indrettede Ovne eller i almindelige Bagerovne torrede eller bagte B. samt Blommemos (s. d.) Gjcnstande fol- den større Handel. I Tyskland tørres de som oftest med Stenen, og de kaldes da sæd- vanlig, ligesom de i Frankrig paa samme Maade tilberedte B., Bruneller, som forsendes nedlagte i Æsker, navnlig til Badestederne, hvor de benyttes som Compot. Før Tørrin- gen maa B. være ganske modne, da de ellers let erholde en bitter Smag; de maa dertil være store, kjødfulde, blanke og ikke for stærkt tørrede, da de ellers let faa en brændt Smag; de maa under ingen Omstændigheder have en stikkende, syrlig Smag eller Lugt, hvilket vil være Tegn paa, at de have begyndt at gjære. Efter nogen Tids Forløb, sæd- vanlig inden et Aar, bedækkes de med et hvidt, melagtigt Lag, som hidrører fra det udsvedende Sukker; skjøndt dette ikke lige- frem skader Varen, faar denne dog der- ved et mindre smukt Udseende, hvorfor man stundom vasker Blommerne for at de skulle se friskere ud, men denne Proces giver dem en uren, doven Smag og bevirker, at de let- ter^, ere udsatte for at fordærves. Store Qvantiteter tørrede B. forsendes fra Tysk- land til England, Rusland og Skandinavien; de største og bedste ere de tyrkiske B. fra Nedre Donau, hvoraf ogsaa mange forsendes til Amerika. Frankrig producerer flere B. end Tyskland, og navnlig udgjøre de en vig- tig Udførselsartikel i de sydlige og vestlige Departementer, ligesom der ogsaa forbruges mange i selve Landet. Det er dog ikke saa- meget de blaa B., som her dyrkes, men for- skjellige finere Sorter, som trives bedre i Frankrig end andre Steder. I de nordligere Egne tørres de i Ovne, i de sydlige kun ved Solens Varme. Den almindelige franske Be- nævnelse paa tørrede Blommer er Prunes eller Pruneaux. Man skjelner imellem Prunes d’ente o : podede Blommer, som ere de saftigste, sødeste og bedste, og Prunes communes, der ere af almindelige Blommetræer og have rin- gere Værdi. I Handelen forekommer: Pr, noirs og rouges, af hvilke de første ere de bedste og sædvanlig omhyggelig bages flere Gange i den hver Gang lidt stærkere op- varmede Ovn; som oftest anvendes hertil de blaa Damascener-Blommer fra Dep. Indre og Loire, Maine og Loire og Vienne. Pr. rouges, som ogsaa kaldes petits Pr. noirs ere en rin- gere Sort. — De almindelige blaa B. tørres især i Omegnen af Metz og Nancy og kaldes Coatches; de ere vel temmelig store, men have ingen særlig god Smag og ere som of- test ikke godt behandlede ved Tørringen. — En Sort af Pr. d’ente er Peau de serpent (Slangehud), de forhandles hovedsagelig fra Byerne Marmande, Agen, Tonneins og Clairac og forsendes i Mængde til Paris og Bordeaux. De undergaa først en let Tørring i Solvarme og derefter en fuldstændigere i en Ovn, og inddeles i to Sorter efter deres Størrelse, ø: efter det Antal, som der gaar paa et Kilo- gram, og herefter retter Prisen sig. Efter det Sted, hvortil de ere bestemte, forsendes de enten i hele, halve, qvart eller ottende- dels Kister, de første af c. 200 Pds. Vægt, eller i Fade paa 2 à 400 Pund. Det samme Træ giver, naar det ikke podes, de saakaldte Pr. communes, som ligeledes komme fra Dep. Tarn, Lot og Garonne i to Sorter, af hvilke de smukkeste forsendes i Fade {barils), hele og halve Kasser, deringere i smaa Foustager ; ogsaa af disse forbrugos mange i Paris, hvor de kaldes Prunes de Bordeaux; men de kunne langtfra maale sig med de forannævnte Pr. d’ente. — Prunes de St. Catharine, de saa- kaldte Cathrineblommer, benævnes i Frankrig sædvanlig Pruneaux de Tours og komme fra Dep. Vienne, Indre, Loire etc.; de ere flad- trykte, men runde, og have tørrede det samme hvide Støvdække som de have i frisk Til- stand. De forekomme i tre Sorter og for- sendes i Vidiekurve paa 6 à 10 Pund, den ringeste Sort ogsaa i Fade paa c. 80 Pund. — I det sydøstlige Frankrig, navnlig i Dep. Nedre Alperne dyrkes særlig Perdrigonblom- merne, som staa i liøi Pris og som i tørret Tilstand afgive de bekjendte Sorter Pistolles og Brignolles; de sidste inddeles igjen, efter- som de ere mer eller mindre gule af Farve, i double lleuret og simple Ileuret, hvoraf de første forsendes i Æsker paa 1 Pund, og de sidste sædvanlig i Kister paa 100 à 150 Pd. I Tyskland kaldes Brignolles Bruneller, hvil- ken Benævnelse dog ikke maa forvexles med det franske Prunelles, der betyder Slaaen. Pistolles ere uden Kjærner og forsendes i smaa Kister paa 25 à 30 Pund eller i zirlige Papæsker paa 1 Pund eller Smaapakker paa 3/4 Pund. Der forekommer, endnu en Sort Perdrigonblommer, som kaldes Pruneaux à noyau og som kun ere skrællede uden at Kjærnerne ere udtagne; de adskille sig derfor fra de i de nordlige Departementer forekom- mende Sorter kun ved den Maade, hvorpaa de tørres, hvilket i Provence stedse sker ved Solvarme; de forsendes i Kister paa 30—60 Pund. I Dep. Nedre Alperne tilberedes endnu en udsøgt Sort under Navn af Pruneaux