Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Blodkul. 69 Blommemos. Veir ligge Iglerne sædvanlig rolige paa Bunden af det Kar, hvori de - opbevares, imedens de vise sig meget livlige, naar der forestaar Storm, Kegn eller Sne, saa at de paa denne Maade ere en Slags Veirpropheter. — Den i stille- staaende Sumpe forekommende større Heste- igle med grønlige Pletter kan ikke anvendes til Sugning, fordi den i Saaret afsætter en Slim, der kan foraarsage langvarige Betæn- delser. Blodkul (Carbo animalis) er det qvæl- stofkoldige, stærkt affarvende Kul, som bliver tilbage ved Forkulning af Blod. B. kaldes ogsaa den Blanding af størknet Blod og fint Benkul, som erholdes i Sukkerraffinaderierne efter Klaringen og Filtreringen af det op- løste Børsukker, og som er meget søgt som et fortrinligt Gjødningsmiddel. Blodludsalt, gult (blaasurt) Kali, Ka- liumjerncyanyr, Ferrocyankalium (Gyanetum ferroso kalicum, Kali ferroso hydrocyani- cum eller Kali ferro Borussicum) er et chemisk Product, som fremstilles ved Smelt- ning og Glødning i Jernkar af dyriske Stof- fer, Blod, Horn etc. eller dyriske Kul med kulsur Kali og Jernfilspaaner, derpaa følgende Udkogning med Vand, Afdampning og Kry- stallisering. Det bestaar af store, firkantede, paa Hjørnerne og Kanterne afstumpede, citron- gule Søiler eller Tavler af en bittersød, og senere saltagtig Smag-; det er opløseligt i 4 Dele koldt og 2 Dole kogende Vand, men ikke i Alkohol, og forvittrer i varm Luft. Det er ikke giftigt, men med fortyndede Syrer giver det Blaasyre. Med forskjellige Metalsalte danner det en Mængde Ferrocyan- metaller; en Forbindelse med Jerniltesalte giver Berlinerblaat. Naar der ledes Chlor ind i en Opløsning af dette gule Blodludsalt, opstaar det røde Blodfudsait, ogsaa kaldet Gmelins Salt, Kaliumjerncyanid, Ferridcyan- kalium eller rødt blaasurt Kali, som bestaar af store rubinrøde, bronceagtig glinsende Søiler eller rødgule, naaleformede Krystal- masser, der give et gult Pulver af en sam- mensnærpende, saltagtig Smag og lade sig opløse i 38 Dele Vand, men ikke let i Al- kohol. Forbindelser af det røde B. med tunge Metaller giver et uopløseligt, forskjelligt far- vet Bundfald, saasom med Jernforilte blaat (Berlinerblaat), med Kobber gulbrunt, med Kobolt rødbrunt, med Sølv pomerantsgult etc. —- Begge de nævnte Arter B. anvendes hyp- pig i Farverierne, endvidere til Fabrikation af Blaasyre, Berlinerblaat og andre blaa Far- ver, ligesom ogsaa i Chemien som Beagens- middel, især for at opdage Tilstedeværelsen af Jern. B. erholdes fra chemiske Fabriker. Blodrod s. Tormentillerod. Blödsten, Hæmatit, trævlet Rødjern- sten eller rød Glaskopf, er et naturligt Jern- ilte og en af de mest righoldige Jernertser, bestaar af 70 Dele Jern og 30 Dele Ilt. Den er af en mørk staalgraa eller brunrød Farve med blodrødt Strøg, danner drue- eller nyre- formede Masser med trævlet, straaletBrud og findes hyppig i Frankrig, England, Spanien, Tyskland, Irland og Norge; den spanske skal være den bedste. Den anvendes mest til Udsmeltning af Jern, men ogsaa i pulveriseret Tilstand som Slibemiddel og i hele Stykker til Polering af Guld, Sølv og forgyldte Me- talgjenstande ligesom Polerstaal. Pulveriseret bruges den ogsaa som Anstrygningsfarve, og tidligere anvendtes den i Medicinen til ind- vortes Brug som et blodstillende Middel og til deraf at fremstille forskjellige opløselige Jernsalte. I England og Tyskland, navnlig i Harzbjergene, forekommer B. ofte blandet med Ler og kaldes da rød Lerjernsten, hvis For- vittring danner det røde Jernokker, der an- vendes som Malerfarve. En meget finkornet Art, som navnlig findes i Baiern og Thürin- gen, benyttes som Bødkridt. . Blodsvump s. Fyrsvamp. Bloisvine ere gode røde og hvide Vine fra Egnen omkring Biois i det franske Dep. Loir og Cher; de røde kaldes Yins noirs og benyttes meget til Farvning af de hvide Vine, som kun behøve at tilsættes 10 pCt. deraf for at blive røde. Bloklak s. Lak Bloksæfoe kaldes undertiden den rus- ■ siske Sæbe, som forsendes i store Stykker paa 80—100 Pund. Bloktin kaldes det engelske Tin, der er støbt i Pander og kommer i Handelen i firkantede Blokke paa c. 300 Pund. Ost- indisk B. (Bankatin eller Brenkas) bestaar af mindre og fladere Klodser paa c. 100 Pd. Blomm efor ænde vin, som i de sla- viske Lande benævnes Sliwowitza eller Racky, tilberedes sædvanlig af de almindelige blaa Blommer, men ogsaa af andre Blommer og stun- dom af Slaaen. Med Tilsætning af lidt Vand knuses Frugterne medKjær'nerno til enDeig, der blandes med noget Gjær, hvorefter man lader Massen gjære i en Kjælder i Kar, hvis Laag ere tilklinede ined Ler for at holde Luften ude, og efter endt Gjæring destilleres den i en almindelig Brændevinskjodel; ofte tilberedes den ogsaa af tørrede Blommer. Den er hvidgul af Farve, har on behagelig Lugt og smager næsten som Bum med en fra de knuste Kj ærner hidrørende Bismag af Persico. Den er en meget yndet Drik i Østerrig og Ungarn, hvor den tilvirkes i Mængde saavel til Forbrug i Landet som til Udførsel. I flere Lande tilbereder man ogsaa Blommevin af Saften af de fra Kj ærner be- friede Blommer ved Kogning og Gjæring. Blommemos (Boob Prunorum) til- beredes ved at koge almindelige blaa Blom- mer med Vand og presse Kjødet gjennem et Dørslag; det blandes derpaa med Sukker og inddampes til det danner en Grød. Ved Fa- brikationen af B. i det Store indkoger man sædvanlig det sigtede Fluidum uden Tilsæt- ning af Sukker. Den til Forsendelse bestemte B. indkoges altid stærkere end den, som snart skal sælges; undertiden indkoger man den ogsaa saa stærkt, at man kan danne Kager deraf, som man tørrer fuldstændig i en Ba- gerovn og som da kunne forsendes langt; for at bruges behøve disse Kager kun at opløses i varmt Vand. B. føres ogsaa i Apothekerne, sædvanlig med en Tilsætning af 1j6 Sukker. Den forekommer som Handelsartikel overalt,