Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Blanquette er Navnet paa to for- skjellige Sorter fransk Yin, den ene fra Pro- vence, den anden fra det tidligere Gascogne. B. kaldes ogsaa en Art ordinair Soda, som tilvirkes i det sydlige Frankrig, navnlig i Omegnen af Frontignac, af forskjellige Salt- planter; den indeholder 3—8 pCt. kulsurt Natron. Blaquets, T. Druckwalzentücher, kal- des i England de svære, tætvalkede Uldtøier, som benyttes i Tøitrykkerierne til at føre Tøierne frem under Trykvalserne og som Un- derlag ved Trykningen; de maa derfor i Bredde gansko svare til de Valser, til hvilke de skulle anvendes. Blansel s. Kobolt. Biegekalk s. Chlorkalk. Blegekridt er. en hvidgraa, finkornet og løs Kalkstep, hvori der ofte findes Lag af Flint; den forekommer paa flere Steder i Jylland, saasom ved Daugbjerg og Mønsted, hvor der aarlig brydes over 10,000 Tdr. til Kalkbrænding. Blegevand s. Chlorkalk. Blege væ tisker kaldes forskjellige farveløse Fluida, der forekomme i Handelen og benyttes til Blegning; af saadanne skulle vi nævne den Javelleske Lud {Eau de Ja- velle), som anvendes til Bomuld og som fremstilles ved Blanding af en Chlorkalk- opløsning med Glaubersalt og afgyde den over Bundfaldet staaende klare Vædske; end- videre det saakaldte Bau de Labarrague, som bestaar af i Vand opløst underchlorsyrlet Na- tron i Forbindelse med en Sodaopløsning og kaustisk Natron; den fremstilles ved en Sam- menblanding af Chlorkalkopløsning med Soda. Bleghvidt s. Blyhvidt. Blegtoier, en Slags grove Hør- eller Hampelærreder fra Westphalen, enten raa eller halvblegede, anvendes dels som Pak- lærred og dels som Underlag ved Blegning af fine Tøier samt til Voxblegning. Bleicliert er en lyserød Yin, som dyr- kes ved Ehinen og Aar og' som mest for- bruges i Holland; flere Sorter lyserøde Vine benævnes ligeledes B. eller Schiller. Bleilividt s. Blyhvidt. Blende er et i ren Tilstand af 67 Dele Zink og 33 Dele Svovl bestaaende, skjørt Mineral, som forekommer i England, Sachsen, Bøhmen, Ungarn, Amerika og flere Steder i Norge; det er enten gult, grønt eller rød- brunt, har en Haardhed af 3—4 og en Vægt- fylde af c. 4, er glinsende og stundom gjen- netnsigtigt. Denne Erts, som stundom findes blandet med andre Metaller, saasom Jern, Kadmium, Kobber, Antimon etc., anvendes til Fremstilling af Zink og Messing, og op- træder krystallinsk eller i tæt Tilstand i Bjergværkernes Gange og Leier. Bien de Byon, de Paris, de Parme, de lumière, de nuit, B. soluble s. Anilin. Blik. kalde's alle til tynde Plader ud- hamrede eller udvalsede Metaller; men sæd- vanlig _ forstaas dog ved denne Benævnelse Jernblik. Hamring anvendes kun sj elden tip. Fabrikation af Blikplader, saasom til Blad- • guld og Folie, hvorimod den almindelige Fremgangsmaade er at lade de til Blik be- stemte sværere Metalplader gaa imellem 2 glatte Jern- eller Staalvalser, som under Valsningen kunne nærmes mere og mere til hinanden. Nogle Metaller valses glødende, andre kolde; Jernblik valses glødende, imedens Staalblik valses koldt; Kobberblik til For- liudning af Skibe valses først glødende og senere koldt, Zinkblik halvvarmt. Forøvrigt henvise vi til de specielle Artikler om de forskjellige Slags Blik. Blister {Merluccius vulgaris) er en 3—4 Fod lang Torsk, forekommer i Kattegat og ved de norske Kyster, hvor den kaldes Kul- mund; den har et mere ordinairt Kjød end de almindelige Torsk, hvorfor den sædvanlig beredes til Tørfisk. — Blister kaldes ogsaa en i Dyrlægepraxis anvendt trækkende Salve, tilberedt af spanske Fluer og Euphorbium. Blodigler {Hirudo medicinalis og of- ficinalis), Fr. Sangsues, E. Leeches, henhøre til Ledormenes Familie, hvoraf der gives flere Arter, som alle ernære sig enten af Orme og smaa Vanddyr eller af det Blod, som de ud- suge af større Dyr. De ere af forskiellig Størrelse og have et blødt, meget udvideligt og sammentrækkeligt Legeme, saa at de med stor Hurtighed kunne skifte Omfang og F orm i forbausende Grad. Huden er hos det sunde Dyr eiendommelig glinsende og fløielsagtig, paa Byggen brungrøn eller sortgrøn med rustagtige eller sorte Pletter, Streger og Bande, paa Bugen grønlig-gul eller graalig- grøn med sorte Pletter, hvilke sidste dog ikke findes hos den ungarske B. Den medi- cinske B. ogsaa kaldeft den graa Igle, San- guisuga medicinalis, lever i Damme og lang- somt flydende Bække i hele det nordlige Eu- ropa. Den ungarske B., ogsaa kaldet den grønne Igle, lever i Bække i Mellemeuropa. Begge anvendes som bekjendt til at suge Blod af-Mennesker i Sygdomme, hvor Aare- ladning af on eller anden Aarsag ikke er an- vendelig. Naar en Igle har suget sig mæt, kan den leve i over et halvt Aar uden Næ- ring og vil i dette Tidsrum ikke kunne be- nyttes igjen, saafremt man ikke ved at stryge den med Fingrene eller ved at bestrø Dyret med en Blanding af fint Salt og Aske nøder den til at give det indsugede Blod fra sig; en Igle af 4 til 5 Tom. Længde kan indsuge næsten 2 Lod Blod. Den hyppige Anvendelse, som der gjøres i Medicinen af Igler, har for- mindsket deres Antal betydeligt, og man har derfor saavel i Frankrig som i Tyskland, lige- som ogsaa her i Danmark ved Viborg, indrettet kunstige Damme, hvor de opdrættes og hvor- fra de forsendes i stor Mængde; navnlig ud- føres store Qvantiteter til England, hvor de kun sj elden forekomme. De opbevares bedst i Lerkrukker i Eegn- eller Flodvand, som om Sommeren maa fornys daglig og om Vin- 1 teren ugentlig med ikke altfor koldt Vand; om Vinteren bør de henstaa paa et tempere- ret, om Sommeren derimod paa et køligt og skyggefuldt Sted. De forsendes sædvanlig i Lærredsposer, som ere nedlagte i fugtigt Mos i Kurve; Igler af Middelstørrelse anses som de bedste. I smukt, klart, varmt eller koldt é