Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bladindigo. 67 Blanksværte. tyskland indeholder 252 Blade og i Nord- tyskland 300 Blade. Guldslageren forsyner enten de enkelte Smaabøger eller hver Pakke udvendig med et Stempel, som betegner de forskjellige Sorter og garanterer for Varens Ge- halt. Det Affald, som fremkommer ved Beskæ- ringen af Bladene kaldes Schawin eller Schäbig og indsmeltes igjen eller anvendes til Fabri- kation af ægte Guldbronce.—Af B. ere følgende de vigtigste Sorter : Dobbeltguld eller Fabrik- guid er det stærkeste Bladguld og bestaar af aldeles rent Guld; det benyttes af Guld- arbeidere til varm Forgyldning og til For- gyldning af Sølv- og Kobbertraad; Finguld benyttes især af Malere og inddeles i flere Numere efter Bladenes Størrelse; Bredguld anvendes til Forgyldning af den Sølvtraad, hvoraf de ægte Guldtresser forfærdiges, og er af Dukatgulds Finhed; Franskguld er ble- gere af Farve og bruges mest af Bogbindere; sødhalvslaaet B.; høihalvslaaet B. med Til- sætning af Kobber og af rødlig Farve; mid- delhalvslaaet B. med mindre Kobber og der- for blegere; IVI eli em g uld (Zwischg'old) bestaar paa den ene Side af Guld og paa den anden Side af Sølv, benyttes til billig Forgyldning, saasom af Bogbindere etc. — Hovedfabrika- tionsstederne for B. ere Nürnberg, Fürth, Augsburg, Dresden, Wien og Berlin. — Uægte Bladguld (Goldschaum) udhamres lige- ledes til ganske tynde Blade af en Legering af Kobber og Zink; 24 Smaabøger udgjøre en Bog; det anvendes til uægte Forgyldning, navnlig af Træ, og fabrikeres især i Nürn- berg. — Affaldet af ægte og uægte B. rives sammen med Honning eller Gummi i Skaller og benyttes af Malere under Navn af Mus- lingeguid (s. Broncefarver). Bladîndigo kaldes en af ordinair In- digo, Kridt, Smalte etc. tilberedt blaa Farve, som forekommer i smaa firkantede Tavler. Bladkul s. Stenkul. Bladsvamp eller Kjodsvamp (Agaricus), en af talrige Arter bestaaende Svampefamilie, som foroven har en hvælvet Skive eller saa- kaldet Hat, som bæres af en i Jorden vox- ende, valseformet Stok og som paa Under- siden er forsynet med tynde, lodretstaaende Plader eller Blade. Flere Arter ere giftige, som A. luuscarius (s. Fluesvamp), men ad- skillige kunne ogsaa benyttes som Nærings- midler, saaledesA. camp estri s (s. Champignon). Bladsolv (.Argentum foliatum) forfær- diges af Guldslagerne paa samme Maade som Bladguld, men kan ikke udhamres saa tyndt som dette. Ægte B. benyttes meget til Skilderi- og Speilrammer, som derefter gives et guld- lignende Udseende ved Overstrygning med en gul gjennemsigtig Lak; endvidere bruges det til Fabrikation af det under Bladguld anførte Mellemguld, samt til ægte Sølvbronce. Do vigtigste Sorter ere: Sværdfegersølv af det fineste Sølv c. 4 Tom. i □, ordinairt B., 3 Tom. og Kleinsølv, 2 Tom. En Art sværere B., som i Frankrig benævnes Argent plaqué, benyttes til Belægning af det til sølvplette- rede Gjenstande bestemte Kobber. — Uægte B. bestaar af Tin og Zink eller Vismuth og forekommer ligeledes i Smaabøger paa 25 Blade. Muslingesølv s. Broncefarver. Bladtin s. Staniol. Blanc kaldes i den franske Manufactur- handel alle blegede og ublegede Linned- eller Bomuldstøier ; denne Betegnelse svarer saa- ledes til det danske Udtryk: hvide Varer. Blancards, en Art middelfine, stærke franske Lærreder, som væves i Dep. Calvados og Oise af halvbleget Garn og bleges i Rouen, hvor de da i begge Ender stemples med Byens Yaaben. De ere en knap Alen brede og Stykkerne pleie at holde 125 Alen; de forsendes mest til Sydamerika og Vestindien. Blanc de baleine kaldes i Frankrig Hvalrav. Blanc de lard er en hvid Sminke- farve, som bestaar af basisk salpetersurt Vismuthilte. Blanc de Mendon, d’Orleans, de Troyes s. Kridt. Blanc de neige, en Slags hvide franske Glaskoraller i Form af Bygkorn, for- sendes til den afrikanske Kyst. Se ogsaa under Bly hvidt. Blanc de plomb en écaille er den franske Benævnelse paa Skiferhvidt (s. d.). Blanc d’Espagne s. Kridt og Vis- muthvidt. Blanc lix, Permanenthvidt eller Baryt- hvidt er enten et meget fint malet Tung- spathpulver, eller fremstilles kunstigt ved Fælding som svovlsur Baryt; det erholdes saalcdes som et værdifuldt Biproduct ved mange chemiske Processor og fremkommer livergang Svovlsyre bringes i Forbindelse med et opløseligt Barytsalt. Det er fuldkommen hvidt og forandrer sig ikke i Luften; det er betydelig billigere end Blyhvidt. Sædvanlig forekommer det i Deigform (blanc fixe en pâte) med 20 à 30pCt. Vand. Det anvendes mest som Vand- eller Limfarve ved Fabrika- tionen af Tapeter og farvet Papir. Til Olie- farve egner det sig ikke, da det ikke dækker godt, naar det rives med Oliefemis. Der- imod benyttes det særdeles meget som For- falskningsmiddel af alle Slags Farver, navn- lig revne, for at gjøre dem mere vægtfulde. Det anvendes ogsaa i Papirfabrikationen for at gjøre Papiret tungere. Blanchette, en hvid fransk Vin, dyr- kes ved Floden Sendre og udføres over Ro- chelle. Blanchettes kaldes en Slags piemon- tesiske Trøfler. Blankets s. Sengetæpper. Blanketter kaldes de af Metalplader udhuggede runde Skiver, som ere bestemte til Knapper etc., men som endnu ikke ere prægede. Blanksværte tilberedes paa forskjellig Maade, dels som en flydende og dels som en fast, blød Masse; det bestaar som oftest af Bensort, Sirup og Svovlsyre, hvilket sidste Materiale dog kun maa være tilstede i ringe Mængde, da det ellers angriber Læderet. Og- saa af Kautschuk tilbereder man B., som gjør Læderet smidigt og vandtæt. 5*