Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Blaatræblæk. 66 Bladguld. og af Ammoniak forvandler dette sig til Hæmateïn, der i tørret Tilstand liar en mørkegrøn Metalglans og med Alkalier kan antage rød», violette eller blaa Farvenuancer ved at indsuge Ilt af Luften. — Blaatræ fore- kommer enten hugget, høvlet, raspet eller malet; det høvlede foretrækkes for det hug- gede, fordi Stykkerne ere mere ensartede og Farvestoffet lettere kan uddrages af disse, naar de ogsaa ere høvlede paatværs i begge Ender. Ligeledes foretrækker man det ras- pede for det malede, fordi det sidstnævnte lettere taber sig og desuden hyppig er blan- det med Splint, Sand etc. — B. opbevares bedst paa et noget fugtigt Sted, hvor det ikke er udsat for Sollyset eller for Lufttræk; det mørkeste anses som det bedste, men ved Indkjøb maa man vogte sig for, at den mørke Farve ikke hidrører fra for megen Fugtighed ; i Almindelighed er det raadeligst at kjøbe helt Træ og selv lade det raspe. — I Han- delen forekomme fire Hovedsorter, nemlig 1. Det egentlige Campechetræ, kaldes i Ham- borg mexicansk eller Laguna Campeche og i Triest Spansk Blaatræ. Denne Sort, der anses som den bedste og farverigeste, er ud- vendig af en mørk, brunrød Farve og ind- vendig orangerød; det forsendes i store, 60 —100 Pund tunge Stykker, som i den ene Ende ere skarpt tilspidsede, hvilket kaldes det spanske Snit. En ringere Sort fra Cam- pechebugten benævnes Tabasco efter Ud- skibningsstedet. 2. Hondurastræ fra Syd- siden af Halvøen Yucatan ved Hondurasbug- ten er ikke saa tungt og fast som det forrige, da det sædvanlig er af yngre Træer; Farven er dertil meget lysere, mattere og mindre livlig, og Stykkerne, som ere behandlede med det saakaldte engelske Snit, o : glat afsaugede ved begge Ender, ere mindre. 3. iamaica- træ har Lighed med Sidstnævnte, men Styk- kerne ere som oftest smaa og feilfulde og Farven bleg, mat og lysebrun; de have lige- ledes engelsk Snit, men staa kun i ringe Pris, da de ikke ere rige paa Farvestof. 4. Domingotræ er den simpleste Sort, da det baade udvendig og indvendig er mat og blegt af Farve og indeholder mindst Farvestof; paa Grund af dets Prisbillighed er dot dog en ofte søgt Vare. De tvende sidste Sorter be- nævnes ogsaa Blaatræ fra Antillerne. For- uden disse Sorter skal endnu kun nævnes det fra Martinique og Guadeloupe kommende Blaatræ, som sædvanlig er snoet og revnet og derfor anses som meget ordinairt. Blaatræblæk s. Blæk. Blaatræextraet tilberedes i de se- nere Aar hyppig, især paa de Steder, hvor Træet voxer, saasom i Mexico og Yucatan, ved Udkogning af Vedet ved Hjælp af Vand- dampe, og bringes sædvanlig i Handelen som et fast Extract af sortebrun Farve og med glinsende Brud. Det forekommer enten som runde Klumper eller som flade Kager i Træ- kasser, lader sig opløse i Vand og efterlader da et sortebrunt Bundfald, hvis større eller ringere Qvantitet bestemmer dets Godhed. Da det kun udgjør c. 15 pCt. af Træets Vægt og ikke let er udsat for at fordærves, vilde det vistnok paa Grund af de billigere Trans- portomkostninger være fordelagtigst at for- skrive dette Extract istedetfor Vedet, saa- fremt man kunde være sikker paa at erholde det i uforfalsket Tilstand. Dette er imidler- tid ingenlunde Tilfældet, idet man har bragt i Erfaring, at det i Europa, navnlig i Frank- rig med Omhu tilberedte lignende Extract indeholder langt mere Farvestof end det ame- rikanske, som ikke desto mindre forskrives i store Qvantiteter over England. Extractet forekommer ogsaa i flydende Tilstand. Blackpointe eller Contrebordé kaldes i Frankrig en Slags Glaskoraller, som mest forsendes til den afrikanske Kyst og hvoraf der gives flere Sorter. Blackwood eller sort Botanitræ er et meget fast og seigt Ved, hvis Oprindelse ikke bestemt kjendes; i frisk Tilstand er det blaasort, men efter kort Tids Forløb bliver dets Farve kulsort. Det erholdes fra St. Mauritius og Isle de France, men skal ogsaa voxe paa Madagascar. Det forekommer sæd- vanlig i krumme, knortede Stykker og an- vendes til Dreierarbeide, men giver meget Affald ved Forarbeidningen. Bladg-ront, Chlorophyl er et i grønne Plantedele forekommende Farvestof, som er opløseligt i Vinaand, men ikke i Vand; det indeholder et gult, krystallinsk Stof, Phyl- loxantin, og et blaat ukrystallinsk Phyllo- cyanin, af hvilke Træernes visne Blade kun indeholde det førstnævnte. Bladguld eller Bogguld (Aurum folia- tum), T. Blattgold eller geschlagenes Gold, E. Leaf gold, kaldes de fine og tynde Blade, som forarbeides af Guldslagerne og anvendes til Forgyldning af Metaller, Porcellain, Træ, Bind til Bøger etc. Ægte Bladguld kommer i Handelen med forsk] ellige Farvenuancer, saasomBødt, Orange, Citrongult, Grønt eller Hvidt. Citronguld bestaar af en Legering af 7 D. Guld og 1 D. Sølv, Grønguld af 8 D. Guld og 1 D. Sølv, og 'Hvidguld af 1% D. Guld og 1 D. Sølv; Orange- og Rødguld indeholder foruden Sølv ogsaa Kobber. Rent Guld forarbeides undertiden ogsaa til Blad- guld ; men det kan ikke hamres saa tyndt som det legerede, skjøndt Bladene af det fineste Guld ere saa tynde, at der maa lægges c. 200,000 ovenpaa hverandre, førend en saadan Pakke naar en Tommes Tykkelse. Den til B. bestemte Legering støbes i Stænger, som udhamres til Folie af 1/ioo Tom. Tykkelse; dette klippes i Stykker af en Qvadrat- tommes Størrelse, og disse lægges da imel- lem Pergamentsblade og hamres atter, indtil de ere saa tynde som Postpapir, hvorefter de paany udhamres i den saakaldte Guldslager- form, som bestaar af 6 à 800 af Oxcblindtarme tilberedte Blade, der ere præparerede med Husblas, Æghvide, Canel, Brændevin etc. og sammenlagte som en Bog. De herved frem- komne uregelmæssigt dannede Blade klippes nu i Qvadrater af forskiellig Størrelse og lægges imellem Bladene i en lille Bog af fint Silkepapir, der er overstrøget med pul- veriseret Bolus, og 12 saadanne Smaabøger kaldes en Pakke eller en Bog, som i Syd-