Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Tapiocca.
845
Teaktræet.
stille mere end Landets Behov, hvorfor der
navnlig fra Fraenckels Fabrik udføres endel
til Udlandet. I)e udenlandske Tapeter, som
Indføres her til Landet, bestaa hovedsagelig
enten i saadanne, der ere Specialiteter for
enkelte udenlandske Fabriker af første Bang,
siler i Varer, som paa Grund af deres Mid-
delmaadighed sælges til ualmindelig lave
Priser af Fabrikanterne.
Tapiocca s. Cassavabusken og Sago.
Tapisserier s. Broderede Tøier.
Taraxacum s. Løvetand.
Tari er en Art Palmebrændevin, som
tilberedes i Ostindien.
Tarlatan kaldtes oprindelig en Art
l'lor, hvori Kjeden bestod af Silke og Islæt-
tin af Bomuld; nu bruges Benævnelsen i
Almindelighed om en fin, meget aaben Bom-
lddsgaze, som kun er vævet toskaftet, saa at
Traadene let kunne forskyde sig, hvorfor
Stoffet i Kegelen er forsynet med en stærk
Appretur. Det benyttes til Dametoiletter,
især til Balkjoler, forekommer saavel hvidt
som lyst ensfarvet og er en temmelig billig
Vare, som imidlertid ikke taaler at vaskes,
tiet kommer mest fra Frankrig, men væves
°gsaa flere Steder i Tyskland, navnlig i Om-
egnen afAnnaberg i Sachsen; Stykkerne ere
i Kegelen l\ Meter brede og c. 12 Meter
länge. Det grønne Tarlatan er ofte farvet
tøed Arsenikkobberfarver, som kunne være
tneget skadelige saavel for dem, som sy
tiamekjoler deraf, som for dem, der skulle
bære disse.
Tarmstrenge s. Strenge.
Tarnowircer Budt er en jernilte-
Itoldig rød Jordfarve, som findes ved Tarno-
wiz i Schlesien.
Tarpauling er Navnet paa en engelsk
Manufacturvare, som tidligere "bestod af
Hampegarn oversmurt med Tjære, hvorfra
Kenævnelsen stammer; Varen fremstilles nu
udelukkende af Jutegarn med dobbelttraadet
Ivjede og enkelttraadet Islæt. Prisen og
Vægten opgives pr. 45 Inches Bredde, og
de mest benyttede Kvaliteter ere 10, 11 og
12 Porter (sé under Sækkelærred) og i Vægt
16, 17 og 18 Ounces pr. Yard og af 29—30
Inches Bredde. Dette Stof benyttes meget
til Presenninger og bliver da overtjæret,
Gier ogsaa som Emballagelærred eller til
Sække (s. d.). Det tilvirkes navnlig i Dun-
dee og Omegn, ligesom ogsaa i Barrow,
ti umess etc.
Tartan er et ordinairt, broget tærnet
uldent Stof, som oprindelig tilvirkedes i
Skotland i alle de Mønstre, der fra ældgam-
mel Tid vare antagne af de liøilandske Glaner,
som hver havde sit eget særlige Mønster,
nvorpaa Clanen kunde kjendes. Dette Stof,
8om tidligere blev vævet af Cheviotfaarets
stride Uld eller andre simple Uldsorter, fore-
kommer nu neppe mere, da det er blevet
lortrængt af mange andre blødere og mere
lolderige Tøier. Clanernes specielle Mønstre
væves vel endnu i Skotland i de traditio-
nelle Farvesammenstillinger; men de benyttes
mere i Shawler (s. d.) end i Kjolestoffer,
tinder Navnet »Tartans« forfærdiges der nu
i flere Byer i Tyskland, navnlig i Berlin,
Brandenburg, Langensalza etc., nogle tykke,
uldne Stoffer, som anvendes til Foer i Vin-
terfrakker, Kaaber etc. og som undertiden
ere blandede med Bomuld.
Tartan-Sliawler s. Shawler.
Tartarus s. Vinsten. — T. boraxatns
s. Boraxvinsten. — T. depuratus s. Vinsten.
T. emeticus s. Brækvinsten. — T. natroiiatus
s. Seignettesalt. — T. stildatus s. Brækvin-
sten. — T. tartarlsatus s. Vinsten. — T.
vitriolatus s. Kali, svovlsurt.
Tart ras ferroso - ferrico - Itali-
ens s. Staalkugler. — T. kaffens s. Vinsten.
— T. kalico-natricus s. Seignettesalt. — T.
stlhico-kalicus s. Brækvinsten.
Tasmania-lJld er en udmærket fin
og langstaplet Uldsort fra den engelske 0
Tasmanien (tidligere kaldet Van Diemens
Land) ved Sydspidsen af Australien; den er
tilveiebragt ved Krydsning af forskjellige
fine Faareracer og egner sig især til Fabri-
kation af tykke, bløde Shawler.
Tavler s. Skifertavler.
Tax eller Barlind (Taxus boccata), T.
Taxus, Eisenbaum, er en stedsegrøn, meget
langsomt voxende, træagtig Busk, som hører
hjemme i Mellem- og Sydeuropa, men som
ogsaa dyrkes i vore Haver, hvor den især
plantes som Hæk. da den let kan tildannes
i alle Former ved Klipning; den kan naa
en Høide af 13 à 14 Meter, men kan faa en
meget tyk Stamme og opnaa en overordent-
i lig liøi Alder. Man har her i Landet maalt
Taxtræer med et Stammeomfang af 3 Meter.
1 Danmark skal den være opdaget vildtvox-
ende ved Veilefjord i Aaret 1865. Frugten
er en blaalig Bærkogle af Størrelse sum en
I Sukkerært og omgiven af en tyk og saftig
! rød Frøkappe. Det røde, seige, haarde,
j tunge og med en hvidliggul Splint forsynede
I Ved er oftere flammet eller fint stribet af de
i smalle Aarringe og kan gives en smuk Poli-
i tur, hvorfor det benyttes baade til Finerer
I og til fint Dreier- og Snedkerarbeide. De
! grønne Grene med Bladene, som ere giftige,
anvendtes tidligere i Medicinen i flere Syg-
domme.
Tcheuse eller Tcheutse er en Art
overordentlig blødt og bøieligt chinesisk
Silketaft, som kan vaskes, uden at det taber
sin Glans, hvorfor det i Asien ofte anvendes
til Benklæder, Underklæder etc.
Teaktræet eller Tekatræet (Tectonia
grandis eller T. Theca), ogsaa kaldet indisk
Egetræ, er et i For- og Bagindien, paa de
ostindiske Øer etc. i store Skove voxende
Træ af den med de Læbeblomstrede beslæg-
tede Familie Verbaiiacex: det kan naa en
Høide af 16 Meter og en Tykkelse af 60
Ctm. og har aflangt ægrunde, paa Oversiden
hvidprikkede og paa Undersiden sølvhvide
Blade af */2 Meters Længde og c. 16 Ctm.
Bredde. Dets meget haarde, kiselholdige.
harpixagtige, graabrune Ved, som har Lighed
I med Egetræ, er meget varigt, taaler godt
I baade Fugtighed og Varme og lader sig og-
! saa let forarbeide. Det afgiver et fortrinligt
Skibsbygningsmateriale og anvendes næsten