Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Tecklenburger Lærreder. 846 Terpentin. udelukkende som saadant i hele Ostindien, hvor det ogsaa flere Steder dyrkes til dette Brug. Det Andes endnu temmelig rigeligt paa Malabarkysten, paa Ceylon' og Java, i Pegu, Assam og Tenasserim, imedens Teak- skovene i de tilgrænsende Egne ere stærkt fortyndede. I)et er at foretrække for Ege- træ, fordi det indeholder en Harpix, der be- skytter det imod at raadne, og ingen Gal- æblesyre, der angriber Jern og fremkalder Orme, og det er heller ikke udsat for at raadne tørt. Teclilenlmrgei* Lærreder ere forskjellige dels ordinaire og dels middelfine Hør- og Hampelærreder, som forfærdiges i Omegnen af Tecklenburg, Ibbenbühren, Len- gerich etc. i den preussiske Regeringskreds Münster. I Handelen skjelner man imellem Oberband, Unterband og Einband ligesom ved Lauentlærred (s. d.). Teff i k kaldes i Orienten de persiske Cede- og Kamélhaar. Teglrer eller Drainrør, til Afledning af Yand fra den dyrkede Jord, ere hule, cy- linderformede, brændte Sten, som forfærdiges paa dertil construerede Maskiner, som paa større Teglværk drives med Dampkraft, men ellers med Haandkraft. Sædvanlig bliver den Lermasse, hvoraf de tilvirkes, først slemmet og renset og bringes derpaa i Maskinen, hvoraf Rørene da udpresses i større Læng- der, som derpaa ved en simpel Mechanisme afskæres i mindre Stykker ; naar disse da ere tørrede til en vis Grad, rulles de paa et Bord over en indvendig anbragt Stok for at gives en glat indre Flade, og de bringes derefter til. Teglovnen, hvor de underkastes en Brænding, der tilligemed Afkølingen varer omtrent en Uge. Almindelige Drainrør have en Længde af 1 Eod og en Lysning af 1 eller flere, dog ikke gjerne over 9 Tommer, da de ellers let blive for kostbare og vanske- lige at forarbeide. Gode Drainrør maa have en god Klang, naar de stødes imod hinanden, og en glat indvendig Elade, hvorimod deres Farve, som kan være hvid, gul eller rød, ingen sikker Oplysning giver om deres God- hed. Af 1 Cubikfavn Lér kan der forarbei- des 13,000 Stk. 1 " Rør eller 6,175 Stk. 2 ", 2,425 Stk. 4" eller 1,300 Stk. 6" Rør etc. Teglsten s. Fliser, Mursten og Tag- dækningsmateriale. Teglstensthé s. Thé. Tegneknl, T. Reisskohle, Zeichen- kohle, ere smaa tynde Stænger af fint Kul, hvortil man især benytter Vedet af Pil, Lind, Valbirk, Vinstokken etc. De bruges af Tegnere og Malere til at tegne Conturer og Skizzer paa Lærred og forfærdiges i Mün- chen, Berlin, Wien, Prag etc. Teilten kalder man Dreil i Westphalen. Tellur er et i Naturen sj olden og stedse gedigent forekommende Metal, som blev op- daget i 1783 af Mueller von Reichenstein, og som Andes i Virginien, ledsaget af Guld, men ogsaa blandet med Sølv, Kobber, Bly, Vismuth og Selen i Norge, Siebenbürgen, Ungarn og Altai. Det er i ren Tilstand sølvhvidt, stærkt glinsende med bladet Brud- flade, er krystallinsk og meget sprødt, næsten ikke strækkeligt, forandrer sig hverken i Luften eller i Vandet, lader sig kun opløse af Salpetersyre, Kongevand og concentrerà Svovlsyre og har en Vægtfylde af 6,115— 6,257. Det smelter ved mørk Rødglødhede og kan destilleres ved høiere Temperatur; naar det da langsomt afkøles, antager det en stærkt glinsende, bladet Structur. Ophedet i Luften brænder det med enblaalig Flamme til Tellursyrling, et fast og flygtigt Legeme, og det udvikler da en eiendommelig, ube- hagelig Lugt; ved stærke Iltningsmidler kan det danne Tellursyre, hvis Salte som oftest ere tungtopløselige. I Udseende ligner det mest Antimon, men i sine chemiske Forhold nær- mer det sig til Svovlet og Selenet. Af mange Chemikere henregnes det dog ikke til Metallerne, men stilles i Grundstoffernes Række imellem Svovl og Phosphor. Nogen technisk Anvendelse har det endnu ikke fundet. Templinolie s. Krumholtolie. Teneriffavine, hvide Vine fra den canariske 0 Teneriffa, af gul, i det Brunlige spillende Farve; de have nogen Lighed med Madeiravinene, istedetfor hvilke de ogsaa ofte sælges. De fleste ere kraftige og tørre lige- som Dry-Madeira, men have noget mindre Korpus og Aroma; de øvrige ere søde. fine og vellugtende Malvasiervine, men ligeledes noget ringere end de fra Madeira. Begge de nævnte Arter ere meget holdbare, taale godt at transporteres langt og vinde end- ogsaa derved. Ternanxgarn er Navnet paa en Sort fint og blødt Uldgarn, som er spundet af Cachemirgedens Uld. Terpentin (Terebinthina), Fr. There- benthine, E. Turpentine, er den tyktflydende, med ætherisk Olie (Terpentinolie) blandede Harpix, som enten af sig selv eller som of- test ved Indsnit flyder ud af flere Arter f Naaletræer, især af Fyrren, Granen og Lærketræet. Det er sædvanlig tykke, seige, undertiden kornede og mere eller mindre gjennemsigtige Vædsker af Consistents som Honning, af særegen Lugt og Smag, uop- løselige i Vand, men opløselige i Vinaand, Æther og æthoriske Olier. I Varmen bliver Terpentin tyndtflydende; ved Destillation med Vand eller Vanddampe gaar Terpentin- olie over tilligemed Vandet, hvorfra den ved Henstand kan skilles, og der bliver en haard, graagul, sprød Harpix tilbage, som kaldes kogt Terpentin; af denne fremstilles ved Smeltning Colophonium (s. d.). Terpentin er som oftest i Begyndelsen klar, men flere Arter blive dog snart uklare, navnlig ved. koldt Veirlig, idet endel af deres Bestand- dele bliver krystallinsk og udskiller sig som et mere consistent, kornet, uklart, smudsig- hvidt Lag, og man skjelner derefter imellem almindelig og fin Terpentin, hvoraf den f første bliver uklar, imedens den sidste ved- bliver at være klar. Den almindelige eller tykke Terpentin (Balsamum Terebinthina communis) er den, som finder mest Anvendelse; de forskjellige