Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Tecklenburger Lærreder.
846
Terpentin.
udelukkende som saadant i hele Ostindien,
hvor det ogsaa flere Steder dyrkes til dette
Brug. Det Andes endnu temmelig rigeligt
paa Malabarkysten, paa Ceylon' og Java, i
Pegu, Assam og Tenasserim, imedens Teak-
skovene i de tilgrænsende Egne ere stærkt
fortyndede. I)et er at foretrække for Ege-
træ, fordi det indeholder en Harpix, der be-
skytter det imod at raadne, og ingen Gal-
æblesyre, der angriber Jern og fremkalder
Orme, og det er heller ikke udsat for at
raadne tørt.
Teclilenlmrgei* Lærreder ere
forskjellige dels ordinaire og dels middelfine
Hør- og Hampelærreder, som forfærdiges i
Omegnen af Tecklenburg, Ibbenbühren, Len-
gerich etc. i den preussiske Regeringskreds
Münster. I Handelen skjelner man imellem
Oberband, Unterband og Einband ligesom
ved Lauentlærred (s. d.).
Teff i k kaldes i Orienten de persiske
Cede- og Kamélhaar.
Teglrer eller Drainrør, til Afledning
af Yand fra den dyrkede Jord, ere hule, cy-
linderformede, brændte Sten, som forfærdiges
paa dertil construerede Maskiner, som paa
større Teglværk drives med Dampkraft, men
ellers med Haandkraft. Sædvanlig bliver den
Lermasse, hvoraf de tilvirkes, først slemmet
og renset og bringes derpaa i Maskinen,
hvoraf Rørene da udpresses i større Læng-
der, som derpaa ved en simpel Mechanisme
afskæres i mindre Stykker ; naar disse da ere
tørrede til en vis Grad, rulles de paa et
Bord over en indvendig anbragt Stok for at
gives en glat indre Flade, og de bringes
derefter til. Teglovnen, hvor de underkastes
en Brænding, der tilligemed Afkølingen varer
omtrent en Uge. Almindelige Drainrør have
en Længde af 1 Eod og en Lysning af 1
eller flere, dog ikke gjerne over 9 Tommer,
da de ellers let blive for kostbare og vanske-
lige at forarbeide. Gode Drainrør maa have
en god Klang, naar de stødes imod hinanden,
og en glat indvendig Elade, hvorimod deres
Farve, som kan være hvid, gul eller rød,
ingen sikker Oplysning giver om deres God-
hed. Af 1 Cubikfavn Lér kan der forarbei-
des 13,000 Stk. 1 " Rør eller 6,175 Stk. 2 ",
2,425 Stk. 4" eller 1,300 Stk. 6" Rør etc.
Teglsten s. Fliser, Mursten og Tag-
dækningsmateriale.
Teglstensthé s. Thé.
Tegneknl, T. Reisskohle, Zeichen-
kohle, ere smaa tynde Stænger af fint Kul,
hvortil man især benytter Vedet af Pil,
Lind, Valbirk, Vinstokken etc. De bruges
af Tegnere og Malere til at tegne Conturer
og Skizzer paa Lærred og forfærdiges i Mün-
chen, Berlin, Wien, Prag etc.
Teilten kalder man Dreil i Westphalen.
Tellur er et i Naturen sj olden og stedse
gedigent forekommende Metal, som blev op-
daget i 1783 af Mueller von Reichenstein,
og som Andes i Virginien, ledsaget af Guld,
men ogsaa blandet med Sølv, Kobber, Bly,
Vismuth og Selen i Norge, Siebenbürgen,
Ungarn og Altai. Det er i ren Tilstand
sølvhvidt, stærkt glinsende med bladet Brud-
flade, er krystallinsk og meget sprødt, næsten
ikke strækkeligt, forandrer sig hverken i
Luften eller i Vandet, lader sig kun opløse
af Salpetersyre, Kongevand og concentrerà
Svovlsyre og har en Vægtfylde af 6,115—
6,257. Det smelter ved mørk Rødglødhede
og kan destilleres ved høiere Temperatur;
naar det da langsomt afkøles, antager det en
stærkt glinsende, bladet Structur. Ophedet
i Luften brænder det med enblaalig Flamme
til Tellursyrling, et fast og flygtigt Legeme,
og det udvikler da en eiendommelig, ube-
hagelig Lugt; ved stærke Iltningsmidler kan
det danne Tellursyre, hvis Salte som oftest ere
tungtopløselige. I Udseende ligner det mest
Antimon, men i sine chemiske Forhold nær-
mer det sig til Svovlet og Selenet. Af
mange Chemikere henregnes det dog ikke til
Metallerne, men stilles i Grundstoffernes
Række imellem Svovl og Phosphor. Nogen
technisk Anvendelse har det endnu ikke
fundet.
Templinolie s. Krumholtolie.
Teneriffavine, hvide Vine fra den
canariske 0 Teneriffa, af gul, i det Brunlige
spillende Farve; de have nogen Lighed med
Madeiravinene, istedetfor hvilke de ogsaa ofte
sælges. De fleste ere kraftige og tørre lige-
som Dry-Madeira, men have noget mindre
Korpus og Aroma; de øvrige ere søde. fine
og vellugtende Malvasiervine, men ligeledes
noget ringere end de fra Madeira. Begge
de nævnte Arter ere meget holdbare, taale
godt at transporteres langt og vinde end-
ogsaa derved.
Ternanxgarn er Navnet paa en Sort
fint og blødt Uldgarn, som er spundet af
Cachemirgedens Uld.
Terpentin (Terebinthina), Fr. There-
benthine, E. Turpentine, er den tyktflydende,
med ætherisk Olie (Terpentinolie) blandede
Harpix, som enten af sig selv eller som of-
test ved Indsnit flyder ud af flere Arter f
Naaletræer, især af Fyrren, Granen og
Lærketræet. Det er sædvanlig tykke, seige,
undertiden kornede og mere eller mindre
gjennemsigtige Vædsker af Consistents som
Honning, af særegen Lugt og Smag, uop-
løselige i Vand, men opløselige i Vinaand,
Æther og æthoriske Olier. I Varmen bliver
Terpentin tyndtflydende; ved Destillation
med Vand eller Vanddampe gaar Terpentin-
olie over tilligemed Vandet, hvorfra den ved
Henstand kan skilles, og der bliver en haard,
graagul, sprød Harpix tilbage, som kaldes
kogt Terpentin; af denne fremstilles ved
Smeltning Colophonium (s. d.). Terpentin
er som oftest i Begyndelsen klar, men flere
Arter blive dog snart uklare, navnlig ved.
koldt Veirlig, idet endel af deres Bestand-
dele bliver krystallinsk og udskiller sig som
et mere consistent, kornet, uklart, smudsig-
hvidt Lag, og man skjelner derefter imellem
almindelig og fin Terpentin, hvoraf den f
første bliver uklar, imedens den sidste ved-
bliver at være klar.
Den almindelige eller tykke Terpentin
(Balsamum Terebinthina communis) er den,
som finder mest Anvendelse; de forskjellige