Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Terpentin. 847 Terpentinolie. Arter ligne hverandre, ere bløde indtil hon- ningagtige, kornede og uklare, men blive igjen klare ved at opvarmes. Efter deres Oprindelse, Indvindingsmaade og efter den Tid, hvori de ere bievne opbevarede, udvise de Forskelligheder med Hensyn til Farve, Lugt og Consistents. De vigtigste Handels- sorter ere følgende: 1) Fransk Terpentin stammer fra Finns Pinaster og P. maritima og vindes navnlig i Omegnen af Bordeaux, idet man fra Februar til October i 30—40 Aar gamle Stammer lidt efter lidt gjør 8 Ctm. brede og 3 Gtm. høie Indsnit, og hver 8de Dag gjentager disse paa et høiere Sted. Terpentinen samler sig da i Oruber, som ere anlagte ved Foden af Træet, og som man tømmer én Gang om Maaneden. Det næste Aar gjør man Indsnit paa den mod- satte Side af Stammen, og i det tredie og fjerde Aar paa de to hidtil uberørte Sider; Terpentinen renses ved Straafiltrering. Den anses som den bedste Terpentin; den tørrer lettere end den tyske og afgiver ved Destil- lation indtil 25 pCt. Terpentinolie ; den kom- mer i Fade med 2 à 3 Centners Indhold, hvor- ved Tharagodtgjørelsen af 14 pCt. altid giver et temmelig betydeligt Tab. — Por- tugal producerer ogsaa endel Terpentin, som i alle Henseender ligner den franske. 2) Al- mindelig eller hvid amerikansk Terpentin vindes af Pinus palustris og P. Taeda, idet man gjør en Indhuling omtrent 10 Ctm. ,°ver Stammens Basis og fjerner Barken oven- °ver; den paa dette blottede Sted udflydende Terpentin samler sig da i Hulingen. Den ligner den forrige, men er noget mere tykt- flydende og giver kun c. 17 pCt. Olie, som e* af en noget anden Beskaffenhed end den, fler erholdes af den franske. Den bedste Sort heraf kaldes virginsk Terpentin. Den for- bruges dels i Amerika, og dels kommer den meget i Handelen over England. 3) Tysk Terpentin stammer fra Pinus sylvestris, ro- tondata, Austriaca, Picea excelsa: den samles paa lignende Maade som den ameriksnske Terpentin. Den er smudsig hvid, uklar og hornet. Den lugter eiendommelig modbyde- ligt, har en ubehagelig Smag, opløser sig fuldstændigt i absolut Alkohol og giver ved Instillation indtil 32 pCt. ætherisk Olie. Fin Terpentin er og vedbliver at være hiar, men finder kun en indskrænket Anven- flelse; heraf forekommer der som Handels- Wörter: 1) Venetiansk Terpentin (Balsamum j'erebinthina veneta eller laricina) stammer toa Laris decidua og indvindes navnlig ved mohl i det sydlige Tyrol, idet man borer et indtil Centrum naaende, 2—3 Ctm. vidt Hul *. Stammen omtrent 30 Ctm. over Jorden, fillukker dette tæt med en Prop og derpaa jjm Efteraaret udtager den Terpentin, som har samlet sig deri i Løbet af Sommeren; florpaa lukker man igjen Hullet godt og er- holder da næste Aar et nyt Udbytte al det ramme Hul; et Træ leverer paa denne Maade ! farlig 100—300 Gram. I det Piemontesiske j florer man ligeledes Stammerne paa forskjel- j hge Steder nedenfra opad og indpasser i j dullerne Trærender, som i den ene Ende ' ere lukkede med en gjennemboret Prop, under hvilken man stiller Kar til Indsamling af den udflydende Terpentin. Paa denne Maade kunne Træerne aarlig i 40—50 Aar give 3—4 Kilo Terpentin hvert. Den vene- tianske Terpentin er i Begyndelsen melke- agtig uklar, men efter nogen Tid bliver den klar og gjennemskinnende; den er gul eller grønlig gul, tykflydende og seig, kan ud- trækkes i lange Sølvtraade, har en bitter Smag og en behagelig, harpixagtig krydret Lugt, og giver ved Destillation 18—25 pCt. Terpentinolie. Den forsendes i saakaldte Legeler, lange, smalle Smaafade, som ere flade paa den ene Side; Tharagodtgjørelsen af 14 pCt. er ikke tilstrækkelig, da Fadene have meget tykke Bunde og ofte 30 Ctm. lange, armtykke Propper istedetfor korte Spundse. I Tyrol kalder man den Glori- harpix eller Lærkeglorie, i Kärnthen Loriet. — 2) Ungarsk Terpentin erholdes af Pinus Puinilio og flyder ud af de afskaarne Spidser af Grenene; den er fin, klar, bleggul og tyndtflydende, lugter og smager aromatisk og indeholder Krumholtolie (s. d.). — 3) Kar- pathisk Terpentin eller Cedrobalsam vindes af Pinus Cembra (s. Cemberfyr); den er farve- løs, klar, tyndtflydende og har en bitter, enebæragtig Lugt og Smag. — 4) Stras- burger Terpentin flyder ud, naar man aab- ner de Harpixknolde, som danne sig paa Stammen af Abies alba og opsamles i Fla- sker med spids Munding; den er i Begyn- delsen melkeagtig uklar, men bliver ved Hen- stand og Filtrering let klar; den er mere tyndtflydende end den venetianske, af gullig indtil brunlig Farve, tørrer let ind, har en behagelig, citronagtig Lugt, en skarp, meget bitter Smag og opløser sig ikke ganske i Alkohol — 5) Canadisk Terpentin s. Hem- lockharpix og Balsam, canadisk. — 6) Cy- prisk eller Chioterpentin vindes af Pisfacia Terebintbus paa Øerne i det græske Archi- pel, navnlig paa Chios, ligesom ogsaa af P„ vera i Syrien; den er sædvanlig klar, men undertiden ogsaa uklar, har Consistents som stivnet Honning, er grønliggul, har en terpen- tin- eller fennikelagtig Lugt og en mastixlig- nende, krydret Smag. — 7) IVIekkabalsam s. Mekkabalsam. Terpentin benyttes til Udvinding af Ter- pentinolie, til Harpixsæber, Segllak; Fernis- ser. Kit, som Tilsætning til Vox og i Medi- cinen til udvortes Brug enten alene eller som Bestanddel af Plastere, Salver etc. Terpentinolie (Ætheroleum Terebin- thinæ), Fr. Essence de Therebinthine, E. Oil of Turpentine, er den ved Destillation af Terpentin med Vand udvundne ætheriske Olie; naar den er omhyggelig tilberedt, er den vandklar, tyndtflydende, af en gjennem- trængende, terpentinagtig Lugt og en skarp Smag, koger ved 158° C., har en Vægtfylde = 0,86, er uopløselig i Vand, som dog an- tager dens Lugt, men opløser sig i alle For- hold i absolut Alkohol, Linolie og Valmue- olie, ligesom den ogsaa selv opløser Har- pixer, Svovl, Phosphor etc.; ved at henstaa i Luften, optager den ilt og bliver gulagtig