Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Thallium. m Thé. Thallium er et af Crookes i 1861 ved Hjælp af Spectralanalyse opdaget Metal, som med temmelig stort Besvær kan fremstilles af nogle Svovlkiser, Kobberkiser, af Soda- ffloderlud samt af Slammet fra Svovlsyre- fabrikerne. Det er oftere forbundet med Selen, t. Ex. i Crookesit, en i Smaaland fore- kommende Forbindelse af jSelen, Sølv, Kob- ber og Thallium; endvidere forekommer det i Berzelianit, Lepidolitk og Glimmer. Det er et hvidt, blødt, glinsende Metal, som er tungere end Bly, idet det har en Vægtfylde = 11,9; med Luftens Ilt forbinder det sig dog meget let til Thalliumilte. Det smelter Ved 290° C. og er flygtigt ved høiere Tem- peratur; paa Papir affarver det med en gullig Farvetone, og det er magnetisk i samme Urad som Vismuth. Dets Anvendelse er Oieget begrænset, dels paa Grund af dets Sjeldenhed og Vanskeligheden ved at frem- stille det, og dels fordi det iltes saa hurtigt. Thè, Fr. Thè, E. Tea, Chinesisk Tscha, ei' de sammenrullede og tørrede Blade af den stedsegrønne chinesiske Thébusk, Thea Sinensis, som voxer i det østlige Asien, navnlig i China, Japan og den nordlige Del af Bagindien. og som især dyrkes med Omhu i de to førstnævnte Lande; i den nyere Tid har man dog ogsaa begyndt at dyrke den med Held i andre Dele af Ost- indien, navnlig i Assam, paa Skraaningerne af Himmalaya, paa Sumatra, Java, Ceylon, i Hengalen etc., imedens derimod andre Dyrk- ningsforsøg, som ere gjorte i Brasilien og i Caplandet, ikke ere lykkedes. Alene i China skal det aarlige Forbrug af Thé udgjøre benved 20 Mill. Centner, imedens det med Thé dyrkede Areal anslaas til c. 25 Mill. Acres (à 0,73 d. Td. Land). Omendskjøndt Theen først blev bekjendt i Europa ved Hollæn- derne i Slutningen af det 17de Aarhundrede, er Forbruget deraf dog i Nutiden saa bety- deligt, at der aarlig kommer over 150 Mill. Hund til Europa ad Søveien, imedens der iandværts over Rusland tilføres c. 15 Mill. Hd. af den saakaldte Karavanthé, som anses før at være af bedre Kvalitet end den først- nævnte. Grunden hertil har man tidligere antaget at være, at de tilsøs kommende Sor- ter tabte meget i Godhed ved den langvarige Transport over Havet; men dette er dog ingenlunde Tilfældet, idet Søtransporten i vore Dage foregaar meget hurtigere end Landtransporten, og Forskjellen ligger i Ynkeligheden deri, at man kun forsender de bnere Sorter overland paa Grund af de der- nied forbundne betydelige Omkostninger, ligesom ogsaa den bedste Thé ofte paa selve Broduetionsstederne strax opkjøbes af der boende russiske Kjøbmænd, som ere fortro- lige med Landets Sprog og øvrige Forhold. Endel af den saakaldte Karavanthé forsendes nu ogsaa tilsøs over Odessa. — De vigtigste théconsumerende Lande i Europa ere Eng- land, Holland, Rusland og Scandinavien. I Nordamerika skal det aarlige Forbrug af Thé udgjøre over 35 Mill. Pd.; Indførselstolden i Eristaterne er 25 Cents (= 93 ]/4 Øre) pr. Pd. Da Englænderne i Aaret 1773 bragte nogle I Ladninger Thé til Amerika og man der neg- tede at erlægge den deraf fordrede Afgift, gav dette Anledning til Uroligheder; en hel Skibsladning Thé blev kastet i Søen, hvilket havde tilfølge den nordamerikanske Friheds- j krig og Amerikas Løsrivelse fra England i i Aaret 1783. Man skjelner imellem to Arter af Thé- planten, nemlig grøn Thé {Thea viridis), hvis Blomster ere sexbladede, og sort Tbé ( Thea Bohea) med nibladede Blomster, hvilke Arter desuden adskille sig fra hinanden der- ved, at den sidste er meget grenet, skyder mange Rodskud og har læderagtige, mørke- grønne Blade, imedens den første har færre, mere spredte Grene og længere og spidsere, bleggrønne Blade. Man henførte tidligere Farven af de til Europa kommende Thésorter til disse Benævnelser, hvilket imidlertid er feilagtigt, idet man i China tilbereder baade grøn og sort Thé af begge Arter; i de nord- lige Provinser nemlig, som levere den meste Thé i Handelen, saavel grøn som sort af Thea viridis, og i de sydlige, navnlig i Pro- vinsen Canton, begge Sorter af Thea Bohea. S Forøvrigt ere Bladene stive, glatte, glin- ! sende grønne og have en saugformig takket j Rand; af Bladhjørnerne udspringe enkeltvis, ! sjeldnere parvis, de kortstilkede, hvide, ro- I senformige Blomster, af hvilke der fremkom- ; mer den af 3 rundagtige, to- eller énfrøede i Kapsler bestaaende Frugt med runde, glatte, I brune Frø, der kunne blive saa store som ! Hasselnødder og indeholde en olieagtig, lidt ! bittert smagende Kjærne. Thébusken ligner I i Udseende meget den hos os dyrkede Ka- : melia, med hvilken den ogsaa er nær be- ; slægtet; overladt til sig selv kan den naa S en Høide af '5 à 6 Meter, men man lader ! den sjelden voxe saa høit, fordi Indsamlingen ! af Bladene da vilde blive for besværlig, og 1 man holder den derfor ved Beskæring sæd- I vanlig paa en Høide af ll/s—2 Meter. I i China og Japan plantes den ogsaa som Hegn ! omkring Haver og Marker, imedens dog den Thé. som er bestemt til Handelsvare, sæd- vanlig dyrkes i terrasseformige Plantager, der ligge paa Skraaninger; i China, hvor Planten dyrkes imellem 25 og 310 nordlig Bredde, de bedste Sorter i Omegnen af 27°, foretrækker man en rolig og tør Beliggen- hed, som vender imod Syd. Thébusken af- giver brugelige Blade fra det tredie til det syvende Aar, hvorefter de gamle Buske maa graves op og erstattes med nye, dels efter j Udsæd af Frø og dels ved Stiklinger. Høsten I foregaar tre Gange om Aaret, nemlig i April, Juni og August, og hver Gang blive de af- ! plukkede Blade omhyggelig sorterede; den første Høst giver den bedste, den sidste de ; ordinaire Sorter, ligesom ogsaa Bladene af ! yngre Buske ere bedre end dem af ældre. I Der høstes hver Dag kun saamange Blade, som kunne forarbeides den samme Dag, da I det ikke er muligt at opbevare dem i frisk Tilstand. Naar man tygger de friske Thé- blade. have de ingen Aroma, men en svagt bitter, men neppe adstringerende Smag, og i de have i China en aftørende Virkning paa J. Hjorth: Varelexikon. 54