Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Thallium.
m
Thé.
Thallium er et af Crookes i 1861 ved
Hjælp af Spectralanalyse opdaget Metal, som
med temmelig stort Besvær kan fremstilles
af nogle Svovlkiser, Kobberkiser, af Soda-
ffloderlud samt af Slammet fra Svovlsyre-
fabrikerne. Det er oftere forbundet med
Selen, t. Ex. i Crookesit, en i Smaaland fore-
kommende Forbindelse af jSelen, Sølv, Kob-
ber og Thallium; endvidere forekommer det
i Berzelianit, Lepidolitk og Glimmer. Det
er et hvidt, blødt, glinsende Metal, som er
tungere end Bly, idet det har en Vægtfylde
= 11,9; med Luftens Ilt forbinder det sig
dog meget let til Thalliumilte. Det smelter
Ved 290° C. og er flygtigt ved høiere Tem-
peratur; paa Papir affarver det med en gullig
Farvetone, og det er magnetisk i samme
Urad som Vismuth. Dets Anvendelse er
Oieget begrænset, dels paa Grund af dets
Sjeldenhed og Vanskeligheden ved at frem-
stille det, og dels fordi det iltes saa hurtigt.
Thè, Fr. Thè, E. Tea, Chinesisk Tscha,
ei' de sammenrullede og tørrede Blade af
den stedsegrønne chinesiske Thébusk, Thea
Sinensis, som voxer i det østlige Asien,
navnlig i China, Japan og den nordlige Del
af Bagindien. og som især dyrkes med
Omhu i de to førstnævnte Lande; i den
nyere Tid har man dog ogsaa begyndt at
dyrke den med Held i andre Dele af Ost-
indien, navnlig i Assam, paa Skraaningerne
af Himmalaya, paa Sumatra, Java, Ceylon, i
Hengalen etc., imedens derimod andre Dyrk-
ningsforsøg, som ere gjorte i Brasilien og i
Caplandet, ikke ere lykkedes. Alene i China
skal det aarlige Forbrug af Thé udgjøre
benved 20 Mill. Centner, imedens det med Thé
dyrkede Areal anslaas til c. 25 Mill. Acres
(à 0,73 d. Td. Land). Omendskjøndt Theen
først blev bekjendt i Europa ved Hollæn-
derne i Slutningen af det 17de Aarhundrede,
er Forbruget deraf dog i Nutiden saa bety-
deligt, at der aarlig kommer over 150 Mill.
Hund til Europa ad Søveien, imedens der
iandværts over Rusland tilføres c. 15 Mill.
Hd. af den saakaldte Karavanthé, som anses
før at være af bedre Kvalitet end den først-
nævnte. Grunden hertil har man tidligere
antaget at være, at de tilsøs kommende Sor-
ter tabte meget i Godhed ved den langvarige
Transport over Havet; men dette er dog
ingenlunde Tilfældet, idet Søtransporten i
vore Dage foregaar meget hurtigere end
Landtransporten, og Forskjellen ligger i
Ynkeligheden deri, at man kun forsender de
bnere Sorter overland paa Grund af de der-
nied forbundne betydelige Omkostninger,
ligesom ogsaa den bedste Thé ofte paa selve
Broduetionsstederne strax opkjøbes af der
boende russiske Kjøbmænd, som ere fortro-
lige med Landets Sprog og øvrige Forhold.
Endel af den saakaldte Karavanthé forsendes
nu ogsaa tilsøs over Odessa. — De vigtigste
théconsumerende Lande i Europa ere Eng-
land, Holland, Rusland og Scandinavien. I
Nordamerika skal det aarlige Forbrug af Thé
udgjøre over 35 Mill. Pd.; Indførselstolden i
Eristaterne er 25 Cents (= 93 ]/4 Øre) pr. Pd.
Da Englænderne i Aaret 1773 bragte nogle
I Ladninger Thé til Amerika og man der neg-
tede at erlægge den deraf fordrede Afgift,
gav dette Anledning til Uroligheder; en hel
Skibsladning Thé blev kastet i Søen, hvilket
havde tilfølge den nordamerikanske Friheds-
j krig og Amerikas Løsrivelse fra England i
i Aaret 1783.
Man skjelner imellem to Arter af Thé-
planten, nemlig grøn Thé {Thea viridis),
hvis Blomster ere sexbladede, og sort Tbé
( Thea Bohea) med nibladede Blomster, hvilke
Arter desuden adskille sig fra hinanden der-
ved, at den sidste er meget grenet, skyder
mange Rodskud og har læderagtige, mørke-
grønne Blade, imedens den første har færre,
mere spredte Grene og længere og spidsere,
bleggrønne Blade. Man henførte tidligere
Farven af de til Europa kommende Thésorter
til disse Benævnelser, hvilket imidlertid er
feilagtigt, idet man i China tilbereder baade
grøn og sort Thé af begge Arter; i de nord-
lige Provinser nemlig, som levere den meste
Thé i Handelen, saavel grøn som sort af
Thea viridis, og i de sydlige, navnlig i Pro-
vinsen Canton, begge Sorter af Thea Bohea.
S Forøvrigt ere Bladene stive, glatte, glin-
! sende grønne og have en saugformig takket
j Rand; af Bladhjørnerne udspringe enkeltvis,
! sjeldnere parvis, de kortstilkede, hvide, ro-
I senformige Blomster, af hvilke der fremkom-
; mer den af 3 rundagtige, to- eller énfrøede
i Kapsler bestaaende Frugt med runde, glatte,
I brune Frø, der kunne blive saa store som
! Hasselnødder og indeholde en olieagtig, lidt
! bittert smagende Kjærne. Thébusken ligner
I i Udseende meget den hos os dyrkede Ka-
: melia, med hvilken den ogsaa er nær be-
; slægtet; overladt til sig selv kan den naa
S en Høide af '5 à 6 Meter, men man lader
! den sjelden voxe saa høit, fordi Indsamlingen
! af Bladene da vilde blive for besværlig, og
1 man holder den derfor ved Beskæring sæd-
I vanlig paa en Høide af ll/s—2 Meter. I
i China og Japan plantes den ogsaa som Hegn
! omkring Haver og Marker, imedens dog den
Thé. som er bestemt til Handelsvare, sæd-
vanlig dyrkes i terrasseformige Plantager,
der ligge paa Skraaninger; i China, hvor
Planten dyrkes imellem 25 og 310 nordlig
Bredde, de bedste Sorter i Omegnen af 27°,
foretrækker man en rolig og tør Beliggen-
hed, som vender imod Syd. Thébusken af-
giver brugelige Blade fra det tredie til det
syvende Aar, hvorefter de gamle Buske maa
graves op og erstattes med nye, dels efter
j Udsæd af Frø og dels ved Stiklinger. Høsten
I foregaar tre Gange om Aaret, nemlig i April,
Juni og August, og hver Gang blive de af-
! plukkede Blade omhyggelig sorterede; den
første Høst giver den bedste, den sidste de
; ordinaire Sorter, ligesom ogsaa Bladene af
! yngre Buske ere bedre end dem af ældre.
I Der høstes hver Dag kun saamange Blade,
som kunne forarbeides den samme Dag, da
I det ikke er muligt at opbevare dem i frisk
Tilstand. Naar man tygger de friske Thé-
blade. have de ingen Aroma, men en svagt
bitter, men neppe adstringerende Smag, og
i de have i China en aftørende Virkning paa
J. Hjorth: Varelexikon.
54