Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

78 Bobinet. Blære. tære det eller ved dets Død. Det findes derfor ofte svømmende i Vandet og opfiskes men samles hyppigst, naar det er opskyllet paa Stranden; det erholdes ogsaa ved at fange og dræbe Fisken, hvis Kjød spises i Italien og det sydlige Frankrig. Skallen er 6—15 Tom. lang og 4—6 Tom. bred, noget bøiet, tykkere i Midten end ved Kanterne og har paa Oversiden et tyndt, glinsende, ben- agtigt Lag, hvorunder der befinder sig en Mængde hvide, bladformede, ovenpaa hver- andre liggende Skjæl, der danne en porøs, næsten svampagtig Masse. B. er derfor meget let, tørt og skjørt, af hvid eller gulagtig Farve og bestaar hovedsagelig af Kalkjord; stødt giver det et hvidt Pulver, der ligner Pimpsten. Det benyttes til Afslibning og Polering af fine Træ- og Metalvarer, til Af- strygning af Hatte, til fint Tandpulver, Støbe- forme for Guldarbeidere, som Tilsætning til forskjellige Jordfarver, med Husblas til Kla- ring af Vin, til Lakfabrikation etc. B. er- holdes fra Triest og Venedig og ligeledes fra Holland; de itubrækkede Stykker ere betyde- lig billigere end de hele. Blære, T. Blase, Fr. Vessie, E. Bladder, udpustede og tørrede Urinblærer af forskjel- lige Pattedyr, bruges til at binde over Glas med Syltetøi etc., hvorfra man vil holde Luf- ten ude, ligesom ogsaa til Opbevaring af fine Farvevarer; Oxeblærer og Svinoblærer bruges saaledes til at opbevare Safiran, Oliefarver, Tobak etc. Svømmeblæren af den islandske Torsk kaldes der Sundmaver og anvendes til Limkogning, ligesom der af Svømmeblæren af Støren i Rusland tilberedes Husblas (s. d.). Blærelbnslk, træagtig (Colutea arbo- rescens), en 5 à 8 Alen høi Busk, som hører hjemme i Frankrig, Italien og Sydtyskland, men som ogsaa dyrkes i Haver i de nordligere Lande; den har sit Navn af de rødlige, blære- formede Frøbælge. De ægrunde Blade an- vendes som afførende Middel og kaldes derfor ogsaa falske Sennesblade (s. Sennesblade). Busken har et gulagtigt, liaardt og fast Ved, som benyttes til Dreierarbeide og indlagt Træarbeide. lilæregrønt s. Saftgrønt. Biæreliarpix s. Fyrreharpix. Blæiæstaal eller Gementstaal, E. Bli- stersteel, dannes ved Glødning i flere Dage i ildfaste Lerbeholdere af godt Smedejern ved Hjælp af grovt Kulpulver, som er tilsat Aske og noget Salt; Kullet trænger da ind i Jer- net og forvandler det til Staal, som er be- dækket med Blærer, hvorfra Navnet hidrører; ved derpaa at smeltes i Digler forvandles det til Støbestaal. Det fabrikeres navnlig i Eng- land i Sheffield, Birmingham etc. Blæresæl (Gystophora borealis) er en graa, sortplettet, 3—4 Alen lang Sælhund, som lever i Ishavet, navnlig ved Kysterne af Grønland, hvor den fanges og anvendes til Tilberedning af Spæk, ligesom ogsaa dens Skind benyttes til forskjelligt Brug; i Ham- borg, Amsterdam og flere Steder sælges de største af disse Skind under Navn af Klap- miitzen. Blæretang (Fucus vesicolosns) er en Tangart, som bærer en Mængde med Luft fyldte Blærer, Sporehusene; den voxer i de nordiske Have; ved at brænde den og udlude Asken erholder man Soda og Jod. Bobinet, Fr. Tuli anglais, er et knip- lingeagtigt, af smaa aabne Masker bestaaende Tøi af fint snoet Silke eller Bomuldsgarn. Det væves paa en meget compliceret Maskine, som i Aaret 1809 blev opfunden i England af en Strømpevæver ved Navn John Heath- coat, som erholdt Patent paa samme. Efter mange tidligere Forsøg paa maskinmæssig at efterligne de ved Haandarbeide tilvirkede • kostbare Kniplinger, opfandt man allerede i Midten af det forrige Aarhundrede en Ma- skine, hvorpaa der kunde væves et aabent Tøi med runde Huller, det saakaldte Pettinet. Dette Stof havde imidlertid den Feil, at Ma- skerne under Brugen, og navnlig i Yask, let forskød sig og blevo uregelmæssige, og det er derfor nu næsten ganske fortrængt af Bo- binet, som er langt fastere og varigere. Imedens almindeligt vævet Tøi dannes af 2 Systemer af Traade og Strømpevæv kun af 1, fremkommer B. ved en Forening af 3 Sy- stemer af Traade; det ene af disse udgjør Kjeden og løber altsaa paa langs af Tøiet, imedens de 2 andre Systemer bestaa af skraat- løbende Islættraade, der omslynge Kjede- traadene og krydse sig med hinanden i Mel- lemrummene imellem disse, hvorved der dan- nes sexkantede Huller eller Masker. I den første Tid vævede man kun glat B., hvorpaa der da oftere blev syet eller broderet Møn- stere; men efterat det for c. 40 Aar siden var lykkedes at sætte Jacquardmaskinen i Forbindelse med Bobinet-Vævestolen, kom man efterhaanden saavidt, at ethvert Mønster kunde væves i Tøiet. Paa disse Maskiner, som stadig have undergaaet Forbedringer og nu sædvanlig1 drives ved Damp, tilvirkes der Kniplinger, som kun en Kjender vil kunne skjelnc fra de ved Haandarbeide kniplede, imedens do selvfølgelig ere langt billigere end disse. Efter Mønstrene gives B. for- skjellige Navne, saasom Rosenbobinet, Krep- bobinet, Fancynet etc. Det hyppigst fore- kommende B. er vævet af Bomuld i forskjel- lige Bredder; det er sædvanlig hvidt, stun- dom sort, sjeldnere af andre Farver; hertil benyttes tvundet Garn af den bedste Sea Is- land Bomuld. Det væves ogsaa af Uldgarn, dels glat til Dame Slør, dels som Blonder til Besætning paa Dame Kjoler og Mantiller. Omegnen af Calais leverer de bedste og bil- ligste saavel i Uld som i Silke, men de fa- brikeres ogsaa i Sachsen og England. De smalle Strimler, som kaldes Entoilages, væves saamange paa engang ved Siden af hverandre, som der er Plads til paa Maskinen; Kanterne af hver Strimmel udstrammos under Væv- ningen ved tykke Løbetraade, som udtrækkes senere, hvorefter enhver Strimmel har sin egen selvstændige Kant. Naar de ere vævede af Silke, kaldes de sædvanlig Blonder. — I England findes c. 4000 Bobinetmaskiner, som tilvirke umaadelige Qvantiter deraf til utrolig billige Priser, navnlig i Derby og Notting- ham. Frankrig har c. 2000 Maskiner, og i