Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Bobukskind.
79
Bogtrykkertyper.
Østerrig og Bøhmen findes der ogsaa ad-
skillige.
Bobnkskiiid s. Murmeldyrskind.
Boccadillos benævnes i Spanien det
saakaldte Jaaerske Lærred.
Boeeages, en Slags damaskagtig Lær-
red, som navnlig forfærdiges i det franske
Dep. Calvados.
Bocrassini. fine, letvævede hvide Bom-
uldstøier, som forfærdiges i Grækenland og
især forsendes til Tyrkiet.
Bocksbentel kalder man de korte,
runde, bredtrykkede, stærke, korthalsede Yin-
flasker, hvori den bedste Sort »Steinwein«
forsendes ; denne Yin voxer paa Steinberg ved
Würzburg.
Bo eque raler kaldes i Hamborg de
farvede Foerlærreder.
Bodiasse er en ordinair Sort chinesisk
Silke, hvoraf der gives fem Sorter, som be-
tegnes med Bogstaverne A—E.
Bogbinderclotk eller Bogbinder
Shirting er en fin Bomulds Shirting, der far-
vet og presset i smaakornede Mønstre og for-
synet med en stærk Lim Appretur, især i
England benyttes til Indbinding af Bøger, da
dette Stof er stærkere og varigere end Papir
og tillige billigere end delvis Anvendelse af
Skind til Ryg og Hjørner. Det fabrikeres
navnlig i Manchester i alle Farver og sælges
i Ruller paa 36—38 Yards Længde og 36—38
Tom. Bredde.
Bogguld s. Bladguld.
Boggy s. Sunnhamp.
Boghead Kul eller Torbanehill-Kul
kalder man en beg- eller harpixagtig Kul-
skifer, som findes i Skotland ved Batligater
Linlithgow etc. Skjøndt den sædvanlig be-
nævnes Kul (Boghead Cannelcoal), er den
dog væsentlig forskj ellig fra virkelige Sten-
kul; den er brun, haard og ikke let at bryde
itu. Den er let antændelig og brænder med
en klar, blussende Flamme; da den afgiver
mere og bedre Belysningsgas end nogen an-
den Kulsort, er den bleven en betydelig
Handelsartikel.
Boghvede {Fagopyrum), T. Buchweizen,
Heidekorn, Fr. Sarrasin, blé .noir, E. Buck-
wheat, Brank, en til Skedeknæfamilien hen-
hørende, oprindelig i Asien hjemmehørende
Plante, som i Korstogenes Tid blev forplantet
til Europa, hvor den nu voxer i alle Lande
paa lette og mindre kraftige sandede Jorder
og Heder. Almindelig B. (Fagopyrum escu-
lentum) har hvide eller rødlige Blomster og
trekantede, mørkebrune, smaa oldenlignende
Frøkorn, som indeholde et hvidt, meget næ-
rende Mel, der afgiver et godt Fødemiddel;
i Italien anvendes det saaledes til Polenta
(s. d.). Det benyttes ogsaa som Foderstof til
Kreaturer (dog ikke gjerne til Svin), Fjerkræ
etc., samt til Brændevinsbrænding. Planten
saas om Foraaret og høstes om Efteraaret;
den voxer hurtigt og kan* benyttes som Grøn-
foder for Faar samt som Grøngjødning* for
Rugen, naar man nedpløier den i Blom-
stringstiden. Af Blomsterne samle Bierne
megen Næring, og flere Steder dyrkes den
alene af denne Grund. Af Straaet kan ud-
vindes Potaske, og af Urten en holdbar blaa
Farve. — Af B. erholdes Boghvedegryn, som
ere et vigtigt Næringsmiddel i de Egne,
hvor B. dyrkes, ligesom de ogsaa forsendes
som Handelsvare ; de nydes navnlig i Form af
Grød og Vælling; disse Gryn ere bedst, naar
B. tærskes og skalles strax efter Indhøstnin-
gen. Slesvigske og fyenske Gryn ere be-
kjendte for deres Godhed; fra Fyen erholdes
navnlig de ved en egen Behandling paa Møllen
dannede Rullegryn, som sædvanlig ere af for-
trinlig Qvalitet. Uskallede Boghvedegryn
kaldes i Rusland og det sydlige Sverig Hede-
korn eller tyrkisk Korn. En anden Art er
den tartariske B., Polygonum tartarieum, med
mindre og mere tykskallede Frøkorn med tak-
kede Kanter; den taaler bedre Kulde og
Uveir end den almindelige B., og dens St-raa
er et godt Foderstof, ligesom ogsaa Grynene,
som stundom kaldes polske Gryn, afgive en
nærende Spise. Man finder den ikke sjelden
i Danmark som vildvoxende imellem Sæden.
Bogstavtræ, T. Lettern- Schlangen-
Schlitten eller Muskatenholz, er Yedet af et
i Guyana voxende Træ, som efter Nogles
Mening skal være Epidendron seripliun, efter
Andres Piratinera guianensls. Det er rød-
brunt med sorte og purpurrøde Pletter og
Aftegninger, der snart ligne Bogstaver og
snart Slangeskjæl og som stundom give det
Udseende af en gj ennemskaaren Muskatnød. Det
er meget fast, haardt og fint, kan modtage
en smuk Politur og anvendes derfor til fint
Snedker- og Dreierarbeide, Spadserestokke etc.
— Nogle andre Træsorter kaldes ligeledes
Slangetræ (s. d.).
Bogtrykkerfarve eller Bortrykker-
sværte tilberedes paa forskjellige Maader,
saasom af blyfri Linoliefernis, hvori der er
blandet fintrevet, udglødet Kønrøg, fin renset
Sod (Lampenruss, hvilket skal være den
fineste Sort), Frankfurtersort (s. d.) eller andre
lignende Stoffer, eller ved at gløde tørret
Blod eller Hornspaaner med kulsur Kali, ud-
lude det dannede Cyankalium og rive det
kulagtige Residuum med Vand; den bestaar
ogsaa stundom af meget fint pulveriseret, med
kulsur Kali blandet Kul, der erholdes vedFor-
kulling afYingjær. Den tilberedes paa mange
Steder i Tyskland, Frankrig og England og
forekommer sædvanlig i tre Sorter, nemlig
stærk (den sorteste), middelstærk og svag.
De samme Fabriker tilberede som oftest og-
saa andre Farver til Trykning, saasom røde,
blaa, grønne etc. — God B. maa være aldeles
sort og hverken gjøre Trykken mat eller
blank; den maa dertil være stiv og aldeles
fin, saa at intet Kornet eller Grynet kan
føles ved at gnide den imellem Fingrene;
ved at henstaa maa den ikke blive tør eller
overdrages med en Hinde. — Til Danmark
indførtes i Aaret 1876 c. 970 Ctr. B., hvoraf
c. 467 fra Tyskland, 170 fra Frankrig, 65 fra
England, 16 fra Sverig og Resten fra uan-
givne Steder.
Bogtrykkertyper, Skrifter eller
Lettre, i Fagsproget kun bekjendte under
Navnet Bogstaver, FY. Caractères dïmprimerie,
E. Printing types, ere de af en vis Metal-