Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bobukskind. 79 Bogtrykkertyper. Østerrig og Bøhmen findes der ogsaa ad- skillige. Bobnkskiiid s. Murmeldyrskind. Boccadillos benævnes i Spanien det saakaldte Jaaerske Lærred. Boeeages, en Slags damaskagtig Lær- red, som navnlig forfærdiges i det franske Dep. Calvados. Bocrassini. fine, letvævede hvide Bom- uldstøier, som forfærdiges i Grækenland og især forsendes til Tyrkiet. Bocksbentel kalder man de korte, runde, bredtrykkede, stærke, korthalsede Yin- flasker, hvori den bedste Sort »Steinwein« forsendes ; denne Yin voxer paa Steinberg ved Würzburg. Bo eque raler kaldes i Hamborg de farvede Foerlærreder. Bodiasse er en ordinair Sort chinesisk Silke, hvoraf der gives fem Sorter, som be- tegnes med Bogstaverne A—E. Bogbinderclotk eller Bogbinder Shirting er en fin Bomulds Shirting, der far- vet og presset i smaakornede Mønstre og for- synet med en stærk Lim Appretur, især i England benyttes til Indbinding af Bøger, da dette Stof er stærkere og varigere end Papir og tillige billigere end delvis Anvendelse af Skind til Ryg og Hjørner. Det fabrikeres navnlig i Manchester i alle Farver og sælges i Ruller paa 36—38 Yards Længde og 36—38 Tom. Bredde. Bogguld s. Bladguld. Boggy s. Sunnhamp. Boghead Kul eller Torbanehill-Kul kalder man en beg- eller harpixagtig Kul- skifer, som findes i Skotland ved Batligater Linlithgow etc. Skjøndt den sædvanlig be- nævnes Kul (Boghead Cannelcoal), er den dog væsentlig forskj ellig fra virkelige Sten- kul; den er brun, haard og ikke let at bryde itu. Den er let antændelig og brænder med en klar, blussende Flamme; da den afgiver mere og bedre Belysningsgas end nogen an- den Kulsort, er den bleven en betydelig Handelsartikel. Boghvede {Fagopyrum), T. Buchweizen, Heidekorn, Fr. Sarrasin, blé .noir, E. Buck- wheat, Brank, en til Skedeknæfamilien hen- hørende, oprindelig i Asien hjemmehørende Plante, som i Korstogenes Tid blev forplantet til Europa, hvor den nu voxer i alle Lande paa lette og mindre kraftige sandede Jorder og Heder. Almindelig B. (Fagopyrum escu- lentum) har hvide eller rødlige Blomster og trekantede, mørkebrune, smaa oldenlignende Frøkorn, som indeholde et hvidt, meget næ- rende Mel, der afgiver et godt Fødemiddel; i Italien anvendes det saaledes til Polenta (s. d.). Det benyttes ogsaa som Foderstof til Kreaturer (dog ikke gjerne til Svin), Fjerkræ etc., samt til Brændevinsbrænding. Planten saas om Foraaret og høstes om Efteraaret; den voxer hurtigt og kan* benyttes som Grøn- foder for Faar samt som Grøngjødning* for Rugen, naar man nedpløier den i Blom- stringstiden. Af Blomsterne samle Bierne megen Næring, og flere Steder dyrkes den alene af denne Grund. Af Straaet kan ud- vindes Potaske, og af Urten en holdbar blaa Farve. — Af B. erholdes Boghvedegryn, som ere et vigtigt Næringsmiddel i de Egne, hvor B. dyrkes, ligesom de ogsaa forsendes som Handelsvare ; de nydes navnlig i Form af Grød og Vælling; disse Gryn ere bedst, naar B. tærskes og skalles strax efter Indhøstnin- gen. Slesvigske og fyenske Gryn ere be- kjendte for deres Godhed; fra Fyen erholdes navnlig de ved en egen Behandling paa Møllen dannede Rullegryn, som sædvanlig ere af for- trinlig Qvalitet. Uskallede Boghvedegryn kaldes i Rusland og det sydlige Sverig Hede- korn eller tyrkisk Korn. En anden Art er den tartariske B., Polygonum tartarieum, med mindre og mere tykskallede Frøkorn med tak- kede Kanter; den taaler bedre Kulde og Uveir end den almindelige B., og dens St-raa er et godt Foderstof, ligesom ogsaa Grynene, som stundom kaldes polske Gryn, afgive en nærende Spise. Man finder den ikke sjelden i Danmark som vildvoxende imellem Sæden. Bogstavtræ, T. Lettern- Schlangen- Schlitten eller Muskatenholz, er Yedet af et i Guyana voxende Træ, som efter Nogles Mening skal være Epidendron seripliun, efter Andres Piratinera guianensls. Det er rød- brunt med sorte og purpurrøde Pletter og Aftegninger, der snart ligne Bogstaver og snart Slangeskjæl og som stundom give det Udseende af en gj ennemskaaren Muskatnød. Det er meget fast, haardt og fint, kan modtage en smuk Politur og anvendes derfor til fint Snedker- og Dreierarbeide, Spadserestokke etc. — Nogle andre Træsorter kaldes ligeledes Slangetræ (s. d.). Bogtrykkerfarve eller Bortrykker- sværte tilberedes paa forskjellige Maader, saasom af blyfri Linoliefernis, hvori der er blandet fintrevet, udglødet Kønrøg, fin renset Sod (Lampenruss, hvilket skal være den fineste Sort), Frankfurtersort (s. d.) eller andre lignende Stoffer, eller ved at gløde tørret Blod eller Hornspaaner med kulsur Kali, ud- lude det dannede Cyankalium og rive det kulagtige Residuum med Vand; den bestaar ogsaa stundom af meget fint pulveriseret, med kulsur Kali blandet Kul, der erholdes vedFor- kulling afYingjær. Den tilberedes paa mange Steder i Tyskland, Frankrig og England og forekommer sædvanlig i tre Sorter, nemlig stærk (den sorteste), middelstærk og svag. De samme Fabriker tilberede som oftest og- saa andre Farver til Trykning, saasom røde, blaa, grønne etc. — God B. maa være aldeles sort og hverken gjøre Trykken mat eller blank; den maa dertil være stiv og aldeles fin, saa at intet Kornet eller Grynet kan føles ved at gnide den imellem Fingrene; ved at henstaa maa den ikke blive tør eller overdrages med en Hinde. — Til Danmark indførtes i Aaret 1876 c. 970 Ctr. B., hvoraf c. 467 fra Tyskland, 170 fra Frankrig, 65 fra England, 16 fra Sverig og Resten fra uan- givne Steder. Bogtrykkertyper, Skrifter eller Lettre, i Fagsproget kun bekjendte under Navnet Bogstaver, FY. Caractères dïmprimerie, E. Printing types, ere de af en vis Metal-