Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Boi. 80 Boltings. legering støbte Prismer, som tjene til ved Trykning at fremstille skrevne Sager. Paa den ene Grundflade ere de forsynede med et ophøiet Præg, som danner det Bogstav eller Togn, som skal trykkes; dette Præg maa selv- følgelig være omvendt for at kunne give et ret Aftryk. De støbes hovedsagelig af det saakaldte Abstrichbly (s. Bly) eller alminde- ligt Bly med en Tilsætning af 18—25 pCt. Antimon, hvorved Metallet bliver haardere, hvortil sædvanlig føies nogle pCt. Tin for at forbinde Metallerne nøiere. En fortrinlig Le- gering til Støbning af B. bestaar af 100 Bly, 25 Antimon, 6 Tin og % Kobber, og til Ste- reotypstøbning 100 Bly, 15 Antimon og 10—12 Tin. De betydeligste Skriftstøberier findes i Tyskland, Frankrig og England, men Typerne kunne ikke anses som nogen almindelig Han- delsartikel, da de i Reglen kun støbes efter Bestilling af Bogtrykkerne. Prisen beregnes pr. Centner eller pr. Pund og er selvfølgelig høiere, jo mindre Skriften er. Sædvanlig have imidlertid Støberierne, navnlig til Brug for Bogbindere, smaa Beholdninger af nogle Pund af hver Sort færdige, som indeholde alle til hver Slags Tryk nødvendige 'Bog- staver, Tegn, Stempler etc. og som sælges til bestemte Priser under Navn af Bogbinder- pakker. — B. forekomme i mangfoldige Sor- ter, som især i den nyere Tid ere bievne yderligere forøgede med mange Arter mod forandrede Former og alleslags Forziringer. Hovedsorterne ere: Fraktur, de saakaldte danske Bogstaver; Antiqua, de sædvanlig lod- ret staaende latinske Typer, og Kursiv, de skraat liggende latinske Bogstaver, der igjen hver for sig indbefatte forskjellige Grader eller Størrelser, der benævnes efter Keglen, hvorpaa de ere støbte. Desuden haves ogsaa saakaldet danske, tyske og latinske Typer med Præg af de almindelige Bogstaver, som anvendes til Skrivning (Skriveskrift), ligesom der ogsaa af fremmede Sorter navnlig haves Typer med russiske, græske og orientalske Præg. I Forhold til Størrelsen inddeler man B. i følgende Sorter, idet vi begynde med de mindste: Diamant, Perle, Nonpareille, Petit, Bourgeois, Corpus, Cicero, lille og grov Mittel, Tertia, Text, Dobbelmittel, lille og grov Kanon, Missal og Sabbon; de følgende kaldes med en fælles Benævnelse Plakatskrifter, ligesom Graderne fra Mittel opefter kaldes Titelskrifter. Petit, Bourgeois og Corpus, som ere de mest benyttede Grader, benævnes Brødskrifter. Under ovennævnte Grader eller Størrelser findes der igjen en Mængde for- skjellige Variationer af Skriftsorter; den æld- ste og mest bekjendte er Schwabacher, der fra Begyndelsen var den eneste Skrift man havde til at udhæve eller adskille enkelte Ord eller Sætninger; dernæst Gothisk, der atter har en Uendelighed af Varitationer; Fed og Halvfed saavel til Fractur som Antiqua. — I Kjøbenhavn findes to særdeles gode Skrift- støberier (Fries og Simmelkjær); hovedsagelig beskæftige disse sig dog kun med Støbning af Brødskrifter. Boi s. Boy. Boja s. Krap, levantisk. Bokas, en Slags ostindiske Bomulds Tørklæder, sædvanlig af blaa Farve. Boklærreder, T. Buchleinen, Bookjes, kaldes en Slags løstvævede Hørlærreder af middelmaadig Qvalitet, som væves i Bøhmen, Lausitz etc. og som have faaet dette Navn, fordi de ere sammenlagte i Bogform. De ere sædvanlig blaa, undertiden ogsaa røde, tær- nede eller stribede, og væves i Stykker paa c. 72 Alens Længde; disse skæres igjen i tre Dele, lægges fladt sammen i Form af en bred Bog, presses stærkt, glittes paa Ydersiden og bringes saaledes i Handelen. I Tyskland noteres Prisen for 3 Trediedelsstykker, og de forsendes sædvanlig i Kister paa 100 saadanne eller 83'/3 hele Stykker over Hamborg til Amerika og Vestindien, hvortil Afsætningen dog nu ikke er saa stor som tidligere. Bolbecs kaldes nogle raa og blegede Lærreder, som væves i Omegnen af Byen af samme Navn i det franske Dep. Nedre Seine i Nærheden af Havre. Boldus, en Slags hollandske Baand, som især forfærdiges i og omkring Her- zogenbusch. Boletus, Rørsvamp. — B. cervinus s. Hjortespring. — B. edulis s. Stensvamp. — B. igniarius s. Fyrsvamp. — B. Laricis s. Lærkesvamp. Boli kaldes i Medicinen en Slags bløde Piller, som ere meget større end sædvanlige Piller og som ere bestemte til kun at synkes en ad Gangen. Boll, et engelsk Kornmaal = 6 Bushels ; 1 Quarter — 8 Bushels = 2,1 d. Tdr. Bollen kaldes i Holland de raa Diamanter. Bolletritræ eller Hestekjodtræ, en meget tung, fast Træsort fra Surinam; i frisk Tilstand har det Lighed med raat Kjød, men bliver blegere i Luften; det benyttes mest til Valser o. desi. Bologneserflasker ere smaa tykke Glasflasker, som ved efter Pustningen at af- køles hurtig blive saa skjøre, at de kunne springe med et Knald, naar man blot t. Ex. kommer et Par skarpe Sandskorn deri og ryster dejn, imedens de ere temmelig stærke imod ydre Vold. Bologneserflor s. Krep. Bologneserkridt er fint, meget let og slemmet Kridt, som forsendes i Kageform og anvendes til Polering af Metaller. Bologneserspatli s. Tungspath. Bolognesersten dannes kunstigt ved Glødning* af pulveriseret Tungspath eller svovlsur Baryt, navnlig af Bologneserspath, der med Traganthslim er formet til smaa Cylindere. Den forekommer i straaleformede eller nyreformede Masser i Naturen i de ter- tiære Lag f. Ex. ved Bologna, og skal ogsaa være funden paa enkelte Steder i Danmark. Den har den Egenskab at lyse i Mørke, naar den først enten er bleven stærkt ophedet eller kun en Tidlang har været udsat for Sollyset, hvorfor den ogsaa kaldes Lyssten s. Tungspath. Bolster s. Barchent. Boltings kaldes i England aabne Tøier af tykke, tvundne Traade til Flueskabe, Træk- vinduer etc.