Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bolus. 81 Bomuld. Bolns, hvid Pibeler (B. alba), er en Lerjord af hvid eller gulagtig Farve, som forekommer hyppig i Mähren, Schlesien, Norge, paa Øen Elba o. fl. St. Den anvendes til Po- lering, som Grund ved Forgyldning og For- sølvning af Træ, til Aftrykning af Segl og Mynter, til Fjernelse af Fedtpletter, i Medi- cinen samt til Fabrikation af Segljord (s. d.) og til Fabrikation af de saakaldte Kridtpiber og til Pibehoveder etc. Bolus, rød (B. rubra), ogsaa kaldet Jernler, Fedtler etc. er en Lerjord der inde- holder megen Jernilte, af rødbrun eller rød- gul mat Farve, en Vægtfylde af 1,5—2 og en Haardhed = 2. Den er i fugtig Tilstand fedtet at føle paa, klæber ved Tungen, er ikke giftig, springer i smaa Stykker i Vand med en knittrende Lyd og henfalder da til Pulver uden at blive blød. Den findes i tætte Masser med fladmusklet Brud i de vulkanske Basaltbjerge i Schlesien, Böhmen, Sachsen etc. Den anvendes som Farve, til Polering af Metaller, Glas og slebne Stene, som Poliment af Forgyldere, til Fabrikation af forgyldt Papir, til Kit, Former, Pibehoveder, Anstrøgsfarve og undertiden til Pottemager- glasur og anvendes ligeledes af og til i Me- dicinen. Desuden forekommer der endnu føl- gende Sorter: a) Armenisk eller orientalsk Bolus, armenisk Jord (B. armena), er af en smuk, bleg- eller gulrød Farve og glat og blød at føle paa; den ligner meget den førstnævnte Sort, men er lysere i Farven, kom tid- ligere kun fra Orienten, men findes nu ogsaa paa flere Steder i Bøhmen og Frankrig af samme Godhed. Den anvendes ligesom rød B., men benyttes ogsaa stundom i Medicinen som syrefordrivende Middel. — b) Lemnisk B. {Terra Lemnia), er blød, gulbrun eller mørke- brun, findes navnlig paa den tyrkiske 0 Limno eller Stalimene (forhen Lenmos), og benytte- des tidligere i Medicinen under Navn af Maltheserjord, Mariamelk, rød Segljord eller Terra sigillata rubra, hvilken sidste Be- nævnelse hidrørte fra, at don, for at fore- bygge Forfalskning, forsendtes i smaa, for- seglede Kugler eller Kager med et paatrykt Stempel efter Stedet, hvorfra den kom, saa- som on Halvmaane, et Kors, tre Taarne etc. — c) B. fra Siena eller Sienajord, forekom- mer enten raa under Navn af Terra d'Italia af en smuk lysegul Farve, eller brændt eller calcineret af rødbrun Farve under Navn af Terra Siena eller Mahognibrunt. Den kommer fra Toscana over Triest eller Livorno og be- nyttes især til Frescomalerier og som Farve til bruno Kobberaftryk. Bolzas eller Bolsas, et tæt, dreilsvævet Bomuldstøi, enten hvidt eller med gule, røde eller blaa Striber, kommer undertiden til Europa fra Ostindien. Bombasin, Bombazet eller Bomesine, har sit Navn af det latinske bombycimis o: silkeagtig, og var oprindelig et kipret Silke- tøi, der tilvirkedes i Mailand og benyttedes somFoerstof; senere forstod man derved nogle hel uldne, glatte Foerstoflér, der vævedes baade i England, Frankrig og Tyskland, men som ere fortrængte af andre lignende Tøier. J. H j o r t h : Varelexikon. Bombasin kaldes nu i Frankrig et 3 eller 4kipret Tøi med Kjede af Organsinsilke og Islæt af blødt Kamgarn, ligesom ogsaa stun- dom et fint, bommesiågtigt Bomuldsstof; Bommezet derimod kaldes et glat, temmelig løst vævet Tøi af grovt, haardt, engelsk Kam- garn. I Tyskland forstaar man sædvanlig ved Bombasin enten et glat, uldent Stof af utvun- det Kamgarn, eller kipret Halvsilketøi med Kjede af Bastsilke og Islæt af Bomuld. I England væves i Omegnen af Norwich under Navn af Bombazine et af Silke-Kjede og Uld-Islæt bestaaende, sædvanlig sort Stof, der benyttes meget til Sørgekjoler for Damer. Bonibnx s. Uldtræet. Bombayliamp s. Hibiscushamp. Bommes, en hvid Bordeauxvin af første og anden Klasse, dyrkes meget i Dep. Gi- ronde. Bommesi s. Barchent. Bomolie s. Olivenolie. Bomuld, T. Baumwolle, E. Cotton, Fr. Coton, er et fint, til Spinding tjenligt Træv- lestof, og bestaar af den haarformede Beklæd- ning af Frøene, hvormed Frugtkapslerne af forskjellige til Slægterne Gossypium henhørende Planter ere fyldte. Allerede Herodot omtaler en Plante i Indien, der bar Uld. Ligeledes bliver i Jødernes Historie omtalt et Stof som kaldes Byssus; Nogle have anset dette for et Stof, der var vævet af gult Bomuld, medens Andre have antaget det som frembragt ved Vævning af de uldagtige Haar af enBrægne- art. Kort efter Christi Fødsel bragtes Bom- uldsplanten ved Araberne til Ægypten, derfra til Italien, men den blev først dyrket i Spa- nien efter Arabernes Indfald, derpaa paa Si- cilien, i Italien og i Grækenland; Columbus fandt de Indfødte i Amerika klædte i Bom- uld. Bomuldsplanten voxer nu i de fleste varme Lande og findes mest imellem 430 nordlig og 430 sydlig Bredde, navnlig i Asien, Ost- og Vestindien og Amerika, ligesom og- saa i det sydlige Europa, saasom i Nedre- italien, Tyrkiet, paa Sicilien, Malta etc. Det nordligste Sted i Europa er paa Krim. Den oprindelige Plante var Bomuldstræet (Bom- bax) som voxer i Ostindien, Amerika og flere Egne af Afrika. Ulden af dette Træ er imid- lertid for kort til at spindes og heller ikke aldeles hvid, hvorfor den nu mindre kommer i Handelen; sædvanlig anvendes den til Stop- ning af Madrasser, Meubler o. desi. Der gives flere Arter af dette Træ, hvoraf de vigtigste ere: Bomuldstræet eller Silkebomuldstræet {Bombax pentanclrum), som voxer i Ost- indien; Uldtornebusken (B. Ceiba), i Vestindien; det syvbladede Uldtræ {B. h ephtaphyllum), i Sydamerika etc. — Den Bomuld, som udgjør den egentlige Han- delsartikel, hidrører fra forskjellige Planter af Slægten Gossyplum, hvoraf der atter gives flere Arter, der dels voxe som Buske og dels som én- eller fleraarigo urteagtige Planter. Af disse ere følgende de mærkeligste: Den træagtige Bomuldsbusk {Gossypium arbore- um), en 12—15 Fod liøi Busk, som navnlig dyrkes i Ostindien, Arabien, Ægypten, Syd- amerika, Vestindien, samt nogle Egne af 6