Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bomuld. 82 Bomuld. Spanien; af de temmelig store, gule Blom- ster fremkommer der brune Frugtkapsler af Størrelse som Valnødder. Disse aabne sig, naar de ere bievne modne, og den smukke hvide og fine Bomuld viser sig da i deres Indre. Den første Høst, som afgiver den længste og bedste Bomuld, finder Sted i Marts Maaned, den anden i April. Forat Bomulden ikke skal falde ud af Kapslerne, lader man disse indsamles og bringes i Hus, saasnart de ere modne. Et amerikansk Bomuldstræ giver omtrent 4000 Kapsler, hvoraf der kan plukkes 40 Pund med Frø og Skaller blandet Bomuld eller c. Netto 10 Pd. ren Bomuld. Den gule Bomulds- plante (Gr. religiosum), voxer især i Ost- indien og China, ligesom ogsaa paa enkelte Steder i Ægypten, paa Malta etc.; den af- giver en gulagtig eller rødlig Bomuld, hvoraf den ægte ostindiske Nankin forfærdiges. Den barbadensiske Bomuldsbusk (Gr. barba- dense), voxer navnlig i Vestindien og Syd- amerika og afgiver en meget smuk hvid Bomuld. Den urtagtige Bomuldsplante (Gr. herbaceum), er den mest udbredte og mest benyttede Art. Den dyrkes i hele Levanten og Ostindien, saavel som i det sydlige Europa, navnlig i Tyrkiet, paa Sicilien og Malta. Den er en enaarig Plante med c. 2 Fod høie Stængler, der foroven dele sig i Grene med gule, rødstribede Blomster; de af disse frem- kommende runde, tre til femdelto Frugt- kapsler ere saa store som en lille Valnød og indeholde langagtige Frøkorn af en stor Ærts Størrelse. Den laadne Bomuldsplante (G. hir- sutum) dyrkes især i Sydamerika og Caro- lina. Den bærer ovale, firdelte Frøkapsler af Størrelse som et middelstort Æble og giver en meget rig Uldhøst. — Bomulden udtages af Kapslerne med Hænderne, hvorimod den i Regelen sondres fra Frøkj ærnerne og Kaps- lerne ved Hjælp af de saakaldte Eg rener- maskiner (saw gin eller cotton gin), som hovedsagelig bestaa af en horizontalt lig- gende, med Saugblade besat Cylinder, ved hvis Omdreining den paa en Rist underneden liggende Bomuld afri ves fra Kj ærnerne, hvor- efter den yderligere renses paa en grovere og en finere Kartemaskine. En saadan Maskine kan daglig rense 2 à 300 Pd. Bomuld. Naar Bomulden er tilstrækkelig tørret, presses den fast i Baller eller Sække for at indtage saa lidt Plads som muligt og for at være bedre beskyttet imod Indtrængen af Fugtighed. I Nordamerika, ligesom ogsaa i Ost og Vest- indien, presses den ved hydraulisk Kraft saa fast i Lærreds Emballager, der da sædvanlig veie 320 Pd., at den synes at danne et haardt Legeme. Ballernes Vægt varierer i de for- skjellige Productionslande og udgjør i Rege- len for de sydamerikanske Staters Vedkom- mende 400 Pd. engelsk Vægt = 385 Pd. d. V., for Brasilien 158 Pd., for Ægypten 444 Pd., Indien 335 Pd., China og Japan 295 Pd. — Bomuldens Godhed beror hovedsagelig paa dens Længde, Renhed, Finhed og Blødhed, om ogsaa den ene eller den anden af disse Egen- skaber kan være mere eller mindre vigtig ved dens Anvendelse til forskjelligt technisk Brug. Af en god Bomuld fordrer mansærlig, at den er fri for de smaa Knuder eller Knopper, som ofte vise sig paa Haarene i Form af hvide Puncter og som ikke lade sig fjerne selv ved den omhyggeligste Kartning. Det enkelte, meget fine Bomuldshaar viser sig igjennem Mikroskopet at være et fladt, gjennemsigtigt, baandformet, hist og her skrueformet snoet Rør, der er noget bredere ved Rodenden end i Spidsen. Bomulden tager med Lethed imod alle Slags Farvestoffer og destrueres vanske- ligt. En meget vigtig Egenskab er Længden af Haarene, og man skjelner i denne Hen- seende iinollem den langhaarede Bomuld (longue soie, E. longstapled) og den kort- haarede (courte soie, E. shortstapled), af hvilke 1 Sorter den første udgjør den mere værdifulde Vare, som i Regelen har en Haarlængde af 11 til 15 Pariser Linier, imedens man til den sidste henregner Bomuld af 7 à 11 Liniers Længde. Andre Betegnelser for de for- skjellige Qvaliteter ere: fine (meget god), good (god), fair (smuk), middling (middelgod), Inferior (simpel). I de europæiske Spinderier forarbeides mest følgende Bomuldssorter: den nord- amerikanske (hvorunder ogsaa forstaas den mexicanske), den ostindiske, levantiske, afrikanske (ægyptiske), sydamerikanske, . vestindiske og europæiske. 1) Den nordamerikanske Bomuld er et af Fristaternes vigtigste Producter, idet den der dyrkes i stor Mængde og sædvanlig af ud- mærket Qvalitet, hvorfor den ogsaa i Regelen finder god Afsætning til lønnende Priser, og sikkrer den indenlandske Fabrikation de nød- vendige Raastoffer, udon at denne behøver at være afhængig af fremmede Lande. I denne Henseende have de forenede Stater cn stor Fordel fremfor England, hvor man allerede længe har næret Frygt for, at det Tidspunct snart kan indtræde, da man ikke vil kunne erholde Bomuld nok fra Amerika til Brug i Lan- dets mangfoldige Fabriker. Det vigtigste Mar- ked for de nordamerikanske Bomuldssorter er Neworleans, som i det Hele taget er den første Markedsplads i Verden for denne Varesort; derefter følge Charleston, Mobile, Savannah, Newyork etc. Iblandt de forskjellige Sorter staar Georgia øverst i Rækken, imedens der dog maa skj eines imellem to fra hinanden meget forskjellige Arter, nemlig den lange og den korte Georgia. Den førstnævnte dyr* kes ved Kysterne og paa de i Nærheden af samme liggende lave Øer, paa hvilke sidste navnlig den under Navnet Sea-Island be- kjendte smukkeste Bomuldssort voxer. Den er meget lang, overordentlig fin, kraftig, ren, glinsende hvid og har en Haarlængde af 1-' til 16 Linier. Ogsaa ved Floridas Kyster i dyrkes denne Sort, men dog ikke saameget som tidligere. Dens Frøkjærner ere sorte og adskilles langt lettere fra Ulden, end Tilfældef er med de andre amerikanske Sorter, hvis Kj ærner sædvanlig ere grønlige. Den er sa* l fin, at den kan spindes til Garn Nr. 300 og endnu høiere. Man inddeler den i: fine elh'r prima, middling eller soft og stained elH'r inferior, hvilken sidste Sort har gule Plettet