Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bomuld. 88 Bomuld. som man mener hidrører fra Frost og fugtigt Veir. Den forsendes i lange runde Baller paa c. 300 Pd. — Den korte Georgia kom- mer mest fra Landets Indre og fra de høiere liggende Egne, hvorfor den ogsaa ofte be- nævnes Upland. Den er langt kortere og ogsaa mindre ren end den forannævnte, men dog temmelig fin og regelmæssig og har en gulagtig Farve. Den inddeles i prima, se- conda og tcrtia, af hvilke de 2de førstnævnte Sorter kunne spindes til Nr. 40; desuden forekommer der ogsaa undertiden en fjerde Sort af ringere Qvalitet. Denne Bomuldssort kaldes ogsaa stundom Savannah, fordi den sædvanlig udføres over denne Plads. — Syd- og Nordcarolina er betydelig bedre end den korte Georgia, og i Almindelighed ren, fin, hvid og regelmæssig af Qvalitet, om den og- saa maaske kan anses for at være noget let. Den kommer sædvanlig over Charleston, hvor- for den ogsaa undertiden benævnes efter denne By. — Mobile er ren, noget gulagtig af Farve, Haarene temmelig lange og egale, men ikke meget fine, Haarlængden 8 à 10 Linier. — Louisiana er en smuk, ren, fin, blød og lidt gulagtig Bomuld, som dog under- tiden indeholder endel sorte og grønne Frø- kjærner, som kun med Besvær kunne skilles derfra. Man inddeler den i Prima, Secunda, Tertia og Quarta; de bedre af disse Sorter kunne spindes til Nr. 80 eller 90. Den for- sendes mest over New Orleans, ligesom 2de andre gode Sorter, Missisippi og Arkansas. — Alabama er i Kegelen smuk hvid, ligesaa lang som Louisiana, men ikke saa fin og egal. — Tennessee er en af de ringeste Sorter og viser sig ofte temmelig uren; dens Haar ere korte, svage, grove og glansløse, og de simplere Arter have en graablaa Farve, hvorfor den mest benyttes i selve Landet til Fabrikation af ordinaire Tøier. — Virginia ligner Mellemsorten af Georgia og kan spindes til Nr. 40. — Missouri kan benævnes temme- lig god, Kentucky middelmaadig, og Texas middelfin. — Alle de sidstnævnte Sorter ud- føres sædvanlig over New Orleans under Navn af Mobile og Tennessee. — Den mexi- canske Bomuld vilde som en Følge af det varmere Klima kunne maale sig fuldkommen med mange af de ovennævnte bedre Sorter; men Indvaanernc i Landet forstaa endnu ikke at rense den tilbørlig og sammenpresse den. Haarene i den til Europa kommende Molinos ere gule og temmelig fine, men ikke stærke; deres Længde er noget forskjellig, i Almin- delighed kun 7 à 8 Linier. 2) Den sydamerikanske Bomuld kan anses som den bedste af alle de Bomuldssorter, der komme til Europa; navnlig ere de brasilianske Sorter udmærkede og foretrækkes som oftest endogsaa for den bedste nordamerikanske Bomuld, skjøndt de ikke altid ere aldeles rene som en Følge af en mangelfuld Be- handling. De vigtigste Sorter ere følgende: a. Brasiliansk, Pernambuco eller Fernambuk, en meget fin, blød, lang, kraftig og ren Bom- uld af en smuk, lidt gulagtig Farve, er meget egal, lader sig spinde til de fineste Garn- sorter og staar i Pris med de bedre nord- amerikanske Sorter; dens Haarlængde er 12 til 16 Linier. Den kommer i Regelen over London, ligesom de fleste sydamerikanske Sorter. — Ceara eller Siara inddeles i 2 Sorter, af hvilke den bedre næsten kan stilles ved Siden af Pernambuco i runde Baller; dog forekommer den sjeldnore end den anden Sort, som er af en betydelig ringere Qvalitet og kun lader sig spinde til Nr. 60. Ballerne ere mærkede med et kronet C. — Bahia er meget fin og blød, saa at den kan spindes til Nr. 250 og derover; dog er den mindre ren end Pernambuco og indeholder stundom umoden Bomuld. Haarenes Længde er 11 à 14 Linier. — Alag oas er ligesaa smuk som Pernambuco, men den er mindre ren. — Maranham, Maranon eller Maranhao fore- kommer i 3 Sorter, af hvilke den bedste kan lignes med Bahia, hvorimod begge de andre ere urene og sædvanlig blandede med umoden Uld. Ballerne ere mærkede med M. J. og en Krone. — Minas novas, lang, fin og silke- agtig, mon sædvanlig blandet med umoden Uld, lader sig spinde ligesom Bahia. — Ser- tawo ligner den sidstnævnte, men er endnu mere uren og smudsighvid. — Minas geraes er ringere end begge de sidstnævnte Sorter; den er vel temmelig lang, men haard, bleg- gul og uegal med mørke Pletter. — Rio Ja- neiro kan omtrent stilles ved Siden af den forrige Sort; den er sædvanlig uren, har grove, tykke Haar, og er blandet med mange gule Uldtotter; der gives imidlertid en bedre Sort, som er renere og mindre nuanceret hvad Farven angaar. — Para er glinsende, men lidt gulagtig, har temmelig gode Haar af 9 à 11 Liniers Længde; den lader sig spinde til Nr. 80, men den er meget uren. Den forsendes i ovale, ikke snørede Baller af 150 til 250 Punds Vægt. — Paraibo, Santos og Maçeio ere 3 Sorter, som omtrent ligne den sidstnævnte. — b. De columbiske Sorter ere kun ringere end de brasilianske, fordi de ind- høstes og renses med mindre Omhu og derfor give meget Affald. De mest bekjendte af disse ere: Carraeas, Laguayra, Porto-Cabello, Carthagena, Varinas, Valencia etc. — c. De guyaniske Sorter udmærke sig særlig ved Renhed og omhyggelig Behandling og blive derfor godt betalte, omendskjøndt de ikke have saa lange Haar som de fleste af de bra- silianske. Surinam er hvid, glinsende og kraftig, men ikke saa fin som Pernambuco; den kan spindes til Nr. 200 og forekommer dels i store, næsten ganske rene Totter, og dels i urene mindre. Demerary er lang, fin og silkeagtig, kan spindes til Nr. 200, man er af forskjellig Qvalitet; den bedste kan sammenlignes med Pernambuco. — Berbica ligner meget den sidstnævnte, men er ikke saa lang og mindre ren. — Essequebo er i det Hele taget af ringere Qvalitet end begge de forannævnte. — Cayenne forekommer i 2 Solder, den ene med lange og den anden med korte Haar; førstnævnte Slags har kraftige og regelmæssige Haar af en glinsende, hvid- gul Farve, sidstnævnte er mindre fin, men derimod haardere og mere uegal. Skjøndt begge disse Sorter sædvanlig ere temmelig 6*