Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bomuld. 84 Bomuld. rene, ere dog Haarene næsten stedse besatte med smaa Knopper. — d. De peruanske Sorter, hvortil ogsaa de fra Republiken Bolivia henregnes, have smukke, bløde og lange Haar og kunne spindes til Nr. 80. De mest bekjendte af disse ere Lima eller Peru, udmærket smuk, fin og lang, saa at den kan lignes ved Bahia; der forekommer dog ogsaa en hvidgraa, uren, kortere Sort af ringere Qvalitet. — Piara er bleggul, temmelig ren og ensartet, men ikke fin. — Cariaco, hvid, langhaaret og glinsende, ligner Surinam. 8) Den vestindiske Bomuld er af fortrinlig Godhed og staar ‘ endogsaa over de fleste amerikanske Sorter. Qvaliteten varierer no- get fra de forskj ellige Øer, men som oftest vil denne Bomuld i Godhed kunne maale sig med de bedre Sorter Sea-Island, og den vilde endogsaa kunne overgaa disse, saafremt der ved dens Indhøstning og Rensning blev anvendt større Omhu, end Tilfældet er. De vigtigste Sorter ere følgende: Portorico, den bedste vestindiske Bomuld, er glinsende hvid, har lange, bløde og faste Haar, der dog stundom ere blandede med Frøkorn; Produc- tionen af denne Sort er imidlertid ikke be- tydelig. Den findes i 2 forskjellige Sorter, nemlig Portorico og Guayanilla, af hvilke den sidste er den fortrinligste. — Barthélémy staar den forannævnte meget nær i Godhed; den har lange, silkoglinsende Haar, der spille lidt i det Rødlige, men den forsendes hoved- sagelig kun til Sverig. — Domingo eller Haiti forekommer af forskiellig Qvalitet; den bedste Sort foretrækkes undertiden for Prima- Georgia. Denne Bomuld er gulagtig, temme- lig ren, har lange fine Haar og kan spindes til Nr. 100 og høiere; men den er ikke let at spinde. — Cuba eller Havanah er bleg- gul, kraftig og noget haard; sædvanlig er den ogsaa uegal og uren, men dog ikke van- skelig at rense. Den deles i Prima og Se- cunda og lader sig spinde til Nr. 40. — Ja- maica har lange og fine, men smudsiggule Haar og er noget uren, men lader sig dog let spinde til Nr. 90. Man deler den i green- seed, som er den bedste Sort, slmili-cotto» og common Jamaica, hvilken sidste Sort er grov og kraftig, men den har meget skjøre Frøkorn og er vanskelig at rense, hvorfor den ikke staar i nogen høi Pris. — St. Thomas er omtrent af samme Godhed som Domingo, men Productionon deraf er kun ubetydelig. — St. Martin, lang, fin og af bleggul Farve, forekommer ligeledes kun sjelden. — Curaçao ligner den sidstnævnte, men har haarde og blandede Haar. — Barbados har lange glin- sende Haar, er stundom noget uren og blan- det med umoden Uld, lader sig spinde til Nr. 100 og har nogen Lighed med Guaya- nilla.— Grenada ligner den foregaaende, men har mindreVærdi, da den er mere gulflammet ; spindes til Nr. 60. — Trinidad, Tortola og Montserrat kunne omtrent stilles i Lighed med Domingo; dog ere de af mere ensartet Consistcnts, have fine, lange Haar, men spin- des kun til Nr. 60. — Cariacou og St. Vin- cent ere mindre gode Sorter; Haarene ere af ulige Længde, temmelig haarde og meget urene, spindes til Nr. 50. — Bahama er hvid og langhaaret, men haard, tør og meget uren. — Guadeloupe og Martinique høre til de bedreSorter; deres lidt i det Rødlige faldende Haar ere lange og silkebløde og kunne spin- des til Nr. 100. 4) Ostindisk Bomuld kan vel ikke i God- hed maale sig med den nordamerikanske, idet den sædvanlig er mere korthaaret (9 à 12 Linier) og mindre ren, men den er derfor heller ikke i saa høi Pris. Næstefter Amerika afgiver Ostindien den meste Bomuld til de europæiske Markeder, ligesom der ogsaa for- sendes en Mængde deraf til China. Den be- nyttes meget til Strømpegarn under Nr. 40. Man dyrker i Ostindien 3 Hovedarter, nemlig Barrhea, Numah og Munoah, som alle ere meget forskjellige baade med Hensyn til Godhed og Mængde. Udbyttet af 1 Acre Land i Indien er kun fra 70 til 100 Pd. ren Bomuld. Det ostindiske Hovedmarked er Bombay. De i Europa hyppigst forekommende Sorter ere følgende: Bengal er egentlig den ringeste Sort, som produceres, men forekom- mer dog i forskjellige Qvaliteter, af hvilke den ordinaireste i Regelen sendes til China. Den er sædvanlig gulagtig, fin og egal, men har meget korte og tørre Haar, hvorfor den kun lader sig spinde til Nr. 50, hvilket lige- ledes kan siges om den saakaldte Scinde. Begge disse Sorter anvendtes tidligere kun til Haandspinding paa Grund af deres korte Haar; men da Bomulden under den nord- amerikanske Borgerkrig steg til en forhen ukjendt Pris, nødtes ogsaa Maskinspinderiet til at benytte de ringere Sorter, og sidenden Tid er Forbruget af de bedre Sorter af ost- indiske Qvaliteter tiltaget og er nu meget betydeligt. — Madras og Tinevelly ligne Bengal, men ere mere egale og rene og lade sig derfor spinde til Nr. 90. De anvendes dog sædvanlig kun til grovere Garn og Vat. — Surate eller Bombay er mere værdifuld end de forannævnte Sorter, da den er blødere og længere og derfor mere skikket til Fabrik- brug. Den er graagul af Farve, men hyppig temmelig uren og blandet med Sand og Blade, navnlig de ringere Sorter. Den stammer fra Egnene omkring Dollerah, Dharivar, Broach, Berar ogOmravuttee og benævnes undertiden derefter. Den bedste Sort, som i England kaldes toouiel, er derimod ren og opnaar der- for stundom de samme Priser som amerikansk Bomuld, imedens de almindelige ostindiske Sorter sædvanlig kun koste 3/fi af hvad der betales for de fleste amerikanske. Den for- sendes i hele, halve og 2/3 Baller af 160 til 450 Pd.s Vægt og snørede 16 Gange med stærke Snore. — Bourbon er fra Isle de Bourbon i det indiske Ocean og er fremfor den øvrige indiske Bomuld i Almindelighed af udmærket Beskaffenhed, saavel hvad Styrke som Finhed angaar, om den end er temmelig kort i Fibrene og ikke altid ganske ron. Manilla fra Philippinerne kommer i lysegule Sivmaatter, som ere ombundne med flækkede Rør. Haarene ere snehvide og glinsende* men af ulige Længde og oftere blandede med umodne Totter. — Den persiske Bomuld Hg'