Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Bomuld. 85 Bomuld. ner meget den ovennævnte Dollerah, er tem- melig lang og kraftig, liar en mat Glans og graahvid Farve, og kommer i de senere Aar ikke sjelden til Europa. — Chinesisk Bomuld kan enten være gul eller hvid. Den først- nævnte Sort, som kaldes Bhaugulpore, kom- mer af Gossypiuni religiosum, der voxer i Omegnen af Nankin. Den udføres kun sjel- den til Europa, men anvendes mest i selve Landet til Forfærdigelsen af det bekjendte gule Nankin. Den hvide chinesiske Bomuld er derimod i de senere Aar kommen i den europæiske Handel. Den kan omtrent stilles lige med Mellemsorterne af den ostindiske Bomuld, som den sædvanlig overgaar i Hvid- hed og Blødhed, hvorimod den ikke er saa lang og stærk. Hverken chinesisk eller japa- nesisk B. har i Aaret 1877 været noteret paa Liverpools Prisliste; Importen af disse Sorter maa derfor have været aldeles be- tydningsløs. 5) Levantisk Bomuld kaldes sædvanlig den Bomuld, som voxer i Lilleasien, Syrien, det europæiske Tyrki, paa de græske Øer og paa den joniske 0 Cerigo. Fra disse Steder for- sendtes tidligere megen Bomuld til Europa; men disse Sorter hieve derpaa for en Tid næsten ganske fortrængte af denbaade bedre og billigere amerikanske og ostindiske Bom- uld, som ogsaa egner sig langt bedre til Maskinspinding. Den store Bomulds-Krisis, som den nordamerikanske Krig medførte, havde imidlertid til Følge, at Orientens Bom- uld atter blev søgt, hvorfor Dyrkningen deraf siden den Tid er tiltagen betydeligt. Af de forskjellige Sorter ere følgende de vigtigste: Smyrna Bomuld kaldes i Almindelighed al den Bomuld, som udføres over denne By, og som mest voxer i Natolien. Den inddeles i flere Sorter, af hvilke den bedste benævnes Subudja eller Alto-Subudja; den er glinsende hvid, temmelig lang, ganske ren og lidt kru- set. En noget ringere og mere uegal Sort kaldes Uso-Subudja. Forøvrigt inddeler man Stnyrna-Bomulden i Landbomuld, som voxer i det Indre af Landet, og Søbomuld, som dyrkes paa Øerne og de nærliggende Kyster. Den sidstnævnte er den bedste, og til denne henregnes ogsaa den paa Halvøen Gallipoli paa den europæiske Side af Dardanellerne avlede Bomuld, som ogsaa undertiden kaldes Dardanelbomuld. Den under Benævnelserne Kirkagaz og Kinir forekommende Bomuld er omtrent af samme Qvalitet som den sidst- nævnte, men mere graalig og uegal. Der- imod ere de syriske Sorter Acre, Said, Aleppo og Alexandrette smukke, hvide og fine, men temmelig korte, hvorfor de sædvanlig kun lade sig spinde til Nr. 40. — Den cypriske Bomuld, som tidligere var den bedste i hele Levanten og som paa Grund af Haarenes Længde, Blødhed og smukke hvide, lidt i det Rødlige spillende Farve var særlig yndet i Italien, har i den senere Tid tabt sig meget med Hensyn til Qvaliteten, hvorfor Udførse- len deraf er aftagen betydeligt. Man ind- deler den i 4 Sorter efter deres Godhed, nemlig fiore, buon mercantile, passabile og commune, af hvilke den sidstnævnte kun lader sig spinde til Nr. 30, de første til Nr. 40. Den forsendes i Baller af Haardug af c. 400 Punds Yægt. — Macedonisk Bomuld kaldes sædvanlig den i det europæiske Tyrki avlede smukke hvide, men temmelig korte og grove Bomuld. Den er noget kruset og ikke let at spinde, hvorfor den kun egner sig til de lavere Numere; men der indføres dog ikke ubetydelige Partier deraf over Triest og den østerrigske Industri faar hovedsagelig deraf sin Forsyning. Den bedste Sort, som ud- tages af Frøkapslernes Midte og renses om- hyggeligt, kaldes Tschesma. En anden me- get god Sort henæsnes Uxur eller Uschur; den kaldes ogsaa Tiendebomuld, fordi den strax efter Indliøstningen udtages af Land- mændenes Forraad som Skatteafgift af de vedkommende Embedsmænd, der da sælge den for Regeringens Regning; den forsendes i Baller mærkede med et af Seilgarn syet 8. — Salonichi og Tricala kunne omtrent stil- les ved Siden af den forrige Sort, hvilket og- saa kan siges om Cantar, hvilken sidste Sort dog er langt omhyggeligere behandlet og renset, da den voxer paa de høiere Embeds- mænds private Eiendomme. Den forsendes i Baller med et paasyet f som Mærke. — Taxi I i kaldes den Bomuld, som Landmændene maa afgive til Regeringen i Udpantningstilfælde; den er af ringere Qvalitet end de foran- nævnte Sorter. — Nogle endnu simplere Sorter benævnes Cira; de ere i Regelen korthaarede og grove. — Til den levantiske Bomuld henregnes ogsaa den paa Morea dyr- kede; den er smuk, glinsende hvid, ren og fin og kan i Regelen maale sig i Godhed med god Subudja. 6) Afrikansk Bomuld voxer ofte vildt i flere Egne af denne Verdensdel og er som oftest af fortrinlig Qvalitet, navnlig den Abys- sinske. De i det Indre af Afrika voxende Sorter komme imidlertid ikke i Handelen endnu; men dette vil vistnok blive Tilfældet i en nær Fremtid, da saavel Jordbunden som Klimaet i disse Egne ere særlig gunstige for Dyrkningen. Som en af de vigtigste Sorter maa nævnes den ægyptiske Bomuld, som inddeles i 3 Arter, nemlig Jumel Mako eller common egyptian, Sea-Island-Mako eller Setalunga og alexandrinsk. Den førstnævnte bærer Navn efter Franskmanden Jumel, som i Aaret 1820 paabegyndte Dyrkningen af samme af indført Pernambucofrø; men den kan i Godhed langtfra maale sig med den sydamerikanske Bomuld af dette Navn. Den har vel fine, stærke og temmelig lange Haar, men de ere af en smudsiggul Farve, af ulige Længde og som oftest meget urene. Den saa- kaldte Sea-lsland-Mako, hvis Dyrkning paa- begyndtes i 1828 af indført Frø af den amerikanske Sea-Island, er den længste af alle Bomuldssorter; den har smukke, fine og bløde Haar, lader sig spinde til Nr. 180, men er ofte uren og blandet. Den forsendes mest over Marseille, Liverpool, Triest og Hamborg i firkantede, 10 à 12 Gange snørede Baller paa c. 245 Pund, af hvilke der aarlig udføres c. 300,000. — Den alexandrinske Bomuld er den ringste af de ægyptiske Sorter, har korte,