Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bomuld. 86 Bomuld. haarde Haar, er meget uren, men derfor og- saa betydelig billigere end de andre Sorter. I Ægypten dyrkes der endnu en Slags brun Makobomuld af Farve som Nankin; men den produceres kun i ringe Mængde. — I Ægyp- ten er Productionen temmelig stabil, da der kun findes bestemte Strøg i Nildalen, udover hvilke B. ikke kan dyrkes; den aarlige Høst varierer imellem 40 og 50,000 Baller à 500 Pund eng. Y. — Senegal Bomuld fra det vestlige Afrika er kort, temmelig hvid, men skjør og uren; den kan sammenlignes med de ringere vestindiske Sorter, men kommer ikke meget i Handelen. — Paa Secheileøerne dyrkes ligeledes en ret god Bomuld, som dog kun sjelden kommer til Europa. — Algiersk Bomuld er meget langhaaret, hvid og blød; da den dyrkes under meget gunstige klima- tiske Forhold, og Productionen paa forskjel- lige Maader understøttes af den franske Re- gering, vil den uden Tvivl blive mere og mere efterspurgt. — Ogsaa paa Cap, navnlig i Om- egnen af Port Natal, har man i de senere Aar begyndt at dyrke Bomuld. 7) Den europæiske Bomuld (under hvilken Benævnelse ikke er indbefattet den tyrkiske og græske, hvilke Sorter ere omtalte ovenfor) dyrkes navnlig i Spanien, Neapel, paa Sicilien og Malta. Den spanske Bomuld voxer i Om- egnen af Granada, Sevilla, Motril etc., men kommer ikke meget i Handelen, skjøndt den kan taale Sammenligning med de bedre ame- rikanske Sorter. Den har lange, fine og bløde Haar af lidt gulagtig Farve, er vel stundom noget uren, men spindes dog til Nr. 200. Sevilla- og Valenciabomuld ere de ringeste Sorter. — Neapolitansk Bomuld forekommer i flere Sorter; den bedste, som dyrkes ved Castellamare og Della Torre, er glinsende hvid, fin og ren, men ikke stærk og ikke altid af ensartet Længde. Pugliano, Bari, Taranto, Basilicato ere ringere Sorter, lige- som ogsaa Lecce, der forekommer i tre Qva- liteter, af hvilke de tvende ere hvide og den 3die rødlig. Derefter følge de forskjellige Sorter fra Calabrien som de ordinaireste. — Siciliansk Bomuld dyrkes mest ved Søkysten i Districtet Terra nuova samt i Notodalen. Den bedste kaldes Biancavilla fra Omegnen af Messina; den er glinsende hvid, noget grovere og kortere end Castellamare og kan omtrent staa ved Siden af Louisiana, men er ikke altid ganske ren. Man skjelner imellem følgende Sorter: cottone tordo (urenset Bom- uld), som tages lige ud af Kapslerne og sæl- ges sammen med Frøkornene, hvorfor den mest bruges i selve Landet, magalucio (renset), hvorfra Frøet er fjernet og fior di roba (ud- søgt), den bedste og fineste, som udtages af Kapslernes Midte. En endnu simplere Sort end de forannævnte benævnes cottone da vela. — Paa Malta dyrkes 2 Sorter Bomuld, en hvid og en brunlig, begge med fine, bløde, men ikke meget lange Haar. Alt, hvad der produceres, spindes imidlertid paa selve Øen til smukt, fint Garn, som udføres til Triest og Italien. 8) Australsk Bomuld har endnu ikke i vundet stor Betydning for Handelen, men vil sikkerlig efterliaanden finde større og større Marked. Den dyrkes i Ny-Syd-Wales ved Hunterfloden i Queensland, det nordlige Ny- seland og flere Steder, og avles af indført Sea Islandfrø. Den er smuk hvid og glin- sende og har lange, fine og bløde Haar. I hvor betydelig en Mængde Bomuld der end aarlig produceres paa hele Jordkloden, er Productionen dog neppe tilstrækkelig til at fyldestgjøre det stedse voxende Forbrug af denne vigtige Handels- og Nødvendigheds- artikel; thi om ogsaa Bomuldsdyrkningen efterhaanden har taget et stærkt Opsving i flere Lande, og Tilførselen til Europa fra Ostindien i de senere Aar er tiltagen be- tydeligt, har paa den anden Side den store Udbredelse af Maskinspinderiet — hvortil der kun kan benyttes Bomuld af en vis Længde og Styrke — næsten ganske fortrængt mange af de tidligere hyppig benyttede Sorter, ime- dens samtidig Totalforbruget just ved Ma- skinspinderiet er voxet i en overordentlig Grad. I Nordamerika, som har leveret Ho- vedqvantiteten af al den Bomuld, som er forbrugt i Europa, udgjorde Bomuldshøsten iAaretl824: 509,000 Baller, i 1840: 2,175,000 Baller, i 1860: 8,850,000 Baller, i 1875: 3.800.000 Baller og i 1876 4,669,000 Baller; regner man hertil Brasilien med c. 140,000 Vestindien med 12,000, Ægypten med 110,000 og Ostindien med 500,000 Baller, vil den samlede Høst af Bomuld i et Aar kunne an- slaas til over 5 Millioner Baller à 3—4 Ctr., altsaa til 15 à 20 Mill. Ctr., og naar man anslaar Værdien af 1 Ctr. lavt til c. 35 Kr. i Gjennemsnit, vil saaledes Totalværdien af den Bomuld, som produceres i 1 Aar, om- trent udgjøre 600 Millioner Kroner. — Eng- land forbruger omtrent de to Trediedele af al den til Europa ankommende Bomuld og beskæftiger i Spinderierne flere Millioner Mennesker; alene i Lancashire Andes der over 1900 Firmaer beskæftigede med denne Industri med en Kapital, som anslaas til 60 Mill. Pd. Sterling; Forbruget i Manchester og Omegn er nu fra 50 til 60,000 Baller om Ugen. I Aaret 1873 fandtes der i England over 40 Mill. Spindler eller Teno i Virksom- hed, imedens Antallet i Frankrig i samme Aar kun beløb c. 5 ’/2 Mill., i Tyskland 3 Mill, og i de nordamerikanske Fristater c. 9 Mill. — Danmarks Indførsel af Bomuld er selv- følgeligubetydelig; i det sidste Decennium er der saaledes kun indført i Gjennemsnit 4 à 600.000 Pd. aarlig, hvoraf igjen Størstedelen er forsendt uforarbeidet til Udlandet. Norges Indførsel har været noget større og har i de senere Aar udgjort 4 à 5 Mill. Pund aarlig, imedens Sverigs Indførsel af Bomuld i Aaret 1874 udgjorde over 22 Mill, og i 1875 c. 14 Mill. Pund. — De vigtigste Exporthavne for Bomuld ere: N#w-Orleans, Mobile, Galveston, Charleston, Savannah, Bombay, Calcutta og Alexandria; de betydeligste Handelspladser ere: Liverpool, New-York, Canton, Havre, London, Glasgow, Amsterdam, Rotterdam, Marseille, Smyrna, Genua, Barcelona, Bremen,