Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bomuld. 87 Bomuldsgarn. Hamburg, Triest og Wien. — Værdien for de forskjellige Sorter Bomuld liar i Aaret 1877 i England været pr. Pund: Amerikansk Sea Island.......... Florida, Fiji, Tallita]........ Peruviansk..................... Orleans, Mobile, Upland, Texas.. Pernambuco, Bahia, Santos, Ma- ranham...................... Ægyptisk....................... Smyrna og Græsk................ Vestindisk og La Guayra........ Afrikansk...................... Surat, Dharivar, Broach, Comtah Dhollerah, Scinde, Bengal, Om- ravuttee, Madras, Tinnovelly og Western........................ 16 —27 d. 13 —18 - 9 -12* - 6 — 7 - 7i - 7f-10§ - 5|- 6 - H- 7 - K5_ ßl . 5 i— 6 - 4|- 6 - Ifølge statistiske Opgjørelser i det engelske Blad »Economist« bidrager aleno Nord-Ame- rika i de senere Aar med 72 pCt. til For- bruget af Bomuld i England, Indien med 12x/2 pCt., Ægypten 9x/2, Brasilien 4 /4 pCt. og hele den øvrige Del af Jordkloden kun med lx/4 pCt. Bomuld, blodstillende er et nyt Præ- parat, som har vundet megen Ancrkjendelse som et Forbindingsmiddel ved mindre og større Saarskader. Man renser amerikansk Bomuld af bedste Qvalitet fra alle uvedkom- mende Bestanddele og lader den derpaa koge en Time i en 4 pCt.holdig Sodaopløsning, hvorefter den udvaskes flere Gange og tørres, hvorved den vil blive befriet fra alt Fedtstof. Bomulden neddyppes nu i en Jernchlorid- opløsning, hvorpaa den udpresses, tørres i Luften og kartes. Naar den lægges paa Saar, bringer den Blodet til at størkne; ved større Saar anvendes Lærred udenom Bom- ulden. Bomulds Alfald, E. Waste. Det ved Rensningen af de forskjellige Sorter Bomuld fremkomne Affald er et Product, der atter er Gjenstand for Handel og Mediet for selv- stændige Industrier, dels som Hovedstof og dels som Hjælpestof. Ligesom det raa Ma- teriale staar dette Affald i høiere eller lavere Pris i Forhold til dets Beskaffenhed og An- vendelighed. Affaldet af de bedste Sorter bruges til at blande imellem de ringere Sor- ter Bomuld for at spindes til grovere og simplere Sorter Garn; de hvideste og letteste Qvaliteter {fly) til Vatfabrikationen, og Af- faldet af de simplere Sorter til Spinding af grovt Garn, der benyttes til Lysevæger eller som Skudgarn {weft) i grove Tøier, der fore- komme meget i Handelen og ere Gjenstand for en betydelig Gren af den textile Industri. Det allerkorteste Fnug af Affaldet, som viser sig for kort til at kunne spindes, benyttes i Papirfabrikationen til Iblanding i den Masse, hvoraf Trykpapir tilvirkes. Bomuldsf roolie {Oleum Gossypii), ogsaa kaldet Niggerolie, kommer hovedsagelig fra Amerika, men ogsaa fra Ægypten og Algier. Den erholdes ved Udpresning af de ved Bomuldsdyrkningen i stor Mængde af- faldende og til andet Brug uanvendelige Frø- korn af Bomuldsplanten. Tidligere bortkaste- des Frøet, fordi man ikke forstod at raffinere den deri indeholdte Olie, som i raa Tilstand er ubrugelig, undtagen maaske til Vogn- smørelse etc. Efterat man imidlertid i de senere Aar har fundet en practisk Maade, hvorpaa denne Olie kan raffineres, er den bleven en ikke ubetydelig Handelsartikel. Den forsendes sædvanlig til London og Mar- seille i Fade af forskjellig Størrelse, og man skjelner imellem 4 Sorter. Den raa Olie er uklar, tykflydende og mørkebrun, afsætter en seig Slim og udgjør den ringeste Handels- vare; dens Vægtfylde er 0,920. Ved Raffine- ring fremstiller man heraf tre andre Sorter, af hvilke den reneste er lysegul og har en Smag som Nødder. Den udføres i meget be- tydelige Qvantiter fra England til Italien og det sydlige Frankrig, hvor den anvendes til Forfalskning af Olivenolie, hvormed den for- øvrigt kun har en overfladisk Lighed. I chemisk Henseende grænser den nærmere til Valmueolie, da den ligesom denne henhører til de tørrende Olier. I renset Tilstand er den et godt Belysningsmateriale i Lamper, ligesom den ogsaa benyttes til Sæbefabrikation og i andre techniske Øiemed. Bomuldsgarn eller Bomuldstvist, Fr. Coton filé, E. Cotton yarn, twist, er Bomuld, spundet til Garn eller Traad. Allerede paa Productionsstedet befris Bomulden ved Egre- neringsmaskiner tildels for Frøkornene og andre iblandede Substantser, hvorefter den ved Hjælp af hydrauliske Presser pakkes saa fast sammen i Baller, at et Rum af 12 à 13 Cbfd. indeslutter en Vægt af 5 à 600 Pund. Paa Grund af denne Sammenpresning er det nødvendigt, at Bomulden før Spindingen un- derkastes en Løsnings- og Rensningsproces, hvilket først sker i en Valsemaskine, som kaldes Ulven eller Djævelen (the cotton ope- ner), der bestaar af en med 4 Tromler for- synet Maskine, hvori der indvendig findes 6 à 8 Rækker flade Tænder af 2" Br., 21lf‘ Høide og i en Afstand fra hverandre af 2 x/2". Indeni en saadan Tromle bevæger sig atter en med flade Jerntænder besat Cylinder, som med en Omdreining af 1000 Gange i hvert Minut opløser Bomulden til ligesom en Strøm af Fnug, imedens Sand, Frø og Skaller falde igjennem nogle i Bunden anbragte Riste ned i et forneden tillukket Rum, hvorfra atter Sandet udsondres, imedens Frø og Skaller samles for at benyttes til deraf at udpresse Olie. Støvet og de lettere Fnug samles i Støvkassen, de sidstnævnte for at anvendes til Papirfabrikation. En saadan Maskine, der i Regelen er 40" bred, kan rense omtrent 30,000 Pd. Bomuld om Ugen, og jo bedre Bomulden renses paa denne, desto bedre vil Garnet ogsaa blive. Fra denne føres Bom- ulden over i S'agmaskinen (the first sprea- der) i hvilken den føres frem imellem smaa Valser og bankes stærkt af to Jernvinger, der ere anbragte paa en Axel, som dreier sig rundt med en Hastighed af 1350 Gange i 1 Minut. Efter derpaa at være bearbeidet paa Vatmaskinen, der behandler Bomulden til en sammenhængende Vat, bringes den først paa en grovere, og dernæst paa en finere Karte-