Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Thebain. 854 Thermometer. Thebain, er et i Opium forekommende Alkaloid. Tlieïn s. Coffein. Thémyrthe (Leptospermum scopari- um) er et paa Nyseeland hjemmehørende og ogsaa i Europa undertiden i Drivhuse dyrket Træ, hvis kryderagtig smagende Blade be- nyttes som The og skulle være et godt Mid- del imod Skjørbug. Thénards li laat s. Koboltblaat. Theohromin er et i Cacaobønner forekommende fast og flygtigt Alkaloid, der danner et bittert smagende, krystallinsk og kun lidet opløseligt Pulver, som er meget rigt paa Kvælstof; ved en simpel chemisk Proces lader det sig omdanne til Coffein (s. d.). Det er fornylig ogsaa fundet i en ved Himmalayabjergene dyrket Thesort. Thé, pensylvansk s. Monarde. Theriak. (Theriaca eller Electuarium, Theriaca) er en latværgeagtig Blanding, som tidligere stod i liøit Ry dels som en Mod- gift imod Bid af giftige Dyr og dels ogsaa som et Universallægemiddel. Man tillagde det i ældre Tider en saa stor Værdi, at Til- beredelsen deraf, navnlig i Italien, skete under Opsigt af dertil af Øvrigheden ud- nævnte Personer, som omhyggelig prøvede den Mængde Ingredientser, hvoraf det be- stod. Det blev derpaa fyldt i smaa Blik- daaser, der indsvøbtes i Papir, hvorpaa der var afbildet et forgyldt Hoved (testa d’oro), der oprindelig skulde forestille et Billede af Andromachus, Neros Livlæge, hvem Opfin- delsen deraf tilskrives; senere anbragte man istedetfor dette et Madonnabillede. Det be- stod tidligere af over 60 forskjellige vegeta- bilske Ingredientser foruden flere dyriske Stoffer, t. Ex. Kjødet af Hugorme, og mest berømt var det venetianske, som forsendtes vidt omkring. Det erholdes endnu fra Ve- nedig og Triest i Daaser paa 30, 60 eller 90 Gram og anvendes undertiden i Medicinen som et Middel imod Mavesygdomme. Ogsaa andre Steder i Europa, saaledes i Danmark, foregik Tilberedningen deraf i gamle Dage under Øvrighedens Tilsyn og var meget combineret; men det tilberedes nu i Apo- thekerne efter en langt simplere Recept, sædvanlig af Canél, Cardemome, Zedoarrod og andre Kryderier og som en særlig vigtig Bestanddel Opium, af hvilke Stoffer der da med Honning tilberedes en Latværge. Thermometer eller Varmemaaler er et Instrument, hvormed man kan maale Varmegraden og hvis Indretning beror paa, at alle Legemer udvide sig ved Varme. Det bestaar i Regelen af et snevert Glasrør, som forneden er udblæst til en Kugle og hvori enten Kviksølv eller farvet Vinaand stiger opad i Varmen og synker nedad i Kulden; paa en ved Siden af Røret anbragt, i Grader inddelt Scala ser man da, hvormeget Væd- sken stiger eller falder og altsaa hvormeget Varmen tiltager eller aftager. De til Maaling af meget høie Varmegrader bestemte Instru- menter, som ere construerede anderledes, kalder man Py rom et re. Dyppes Kuglen af et med Kviksølv fyldt Thermometer i smel- tende Sné, vil Overfladen af Kviksølvsøilen stille sig ved Frysepunctet, men den for- skydes til Kogepunctet, naar Kuglen an- bringes i et dækket Kar i Dampene af ko- gende Vand. Afstanden imellem disse to Puncter paa Thermometret, hvis Rør helt igjennem maa have nøiagtigt den samme Vidde, har man delt i ligestore Dele. Grader, som man benytter til Maal for Varmens In- tensitet. Man gaar nemlig ud fra, at Væd- sken udvider sig ensformigt imellem de nævnte Varmegrader, og at altsaa Udvidel- sen, som maales ved Kviksølvsøilens For- skydning, altid staar i Forhold til den Varmemængde, som Kviksølvet optager, hvil- ket ogsaa noget nær er Tilfældet. Deles Afstanden imellem Fryse- og Kogepunctet i 100 Dele,, har man Grader efter Celsius, i 80 Dele derimod Grader efter Réaumur, saa at altsaa 100 0 C. = 800 R. eller 5 0 C. = 4° R. Ved Frysepunctet sættes 0, og neden- for samme afsættes ligeledes Grader, som regnes negative og fra Frysepunctet. Fah- renheit inddelte den ovennævnte Afstand i 180 Grader, saa at 9 af hans Gradelængder ere lige med 5 af Celsius’ eller 4 af Réau- murs; men han sætter sit Nulpunet under Frysepunctet og saa langt nede, at der paa Frysepunctet kommer til at staa + 32 0 og altsaa ved Kogepunctet 32 + 180 eller 212- Til Nulpunet valgte Fahrenheit nemlig ikke Isens Tøpunct, men den Temperaturgrad. som han tilveiebragte ved Hjælp af en Blan- ding af Is, Vand og Salmiak, og som er lavere end Temperaturgraden for den smel- tende Sne, hvorfra Afstanden til Kviksølvets Kogepunct er delt i 600 Grader. Den 32te af disse Grader er altsaa Nulpunctet paa de 2de forannævnte Thermomètre og den 212te Grad er Vandets Kogepunct. Vil man om- skrive en Angivelse fra Fahrenheit, maa man først fradrage 32, førend man reducerer Længderne; vil man derimod omskrive til Fahrenheit, maa man først reducere Læng- derne og derpaa lægge 32 til, t. Ex. 68° F. = 68 -f- 32 X 4/9 = 16° R.; 45° C. = 45 X 9/5 + 32 = 113° F. Det vil indses. at Graderne paa et Thermometer blive desto længere, jo større Kuglen er (j° større Vædskemængde der altsaa anvendes) og jo mindre Rørets indvendige Vidde er; men paa den anden Side er en større Kugle længere om at skifte Varmegrad, saa at to fuldkommen gode Thermomètre af denne Grund kunne vise forskjelligt i nogle Øie- blikke. Selvfølgelig kan et Thermometer kun benyttes ved de Temperaturer, som ligge imellem Thermometervædskens Frysepunct og Kogepunct, som for Kviksølv er -f- 400 C. og + 350 0 C. I meget kolde Lande hænder det derfor ofte om Vinteren, at Kviksølvet stivner i Kuglen. Vinaanden, som man endnu ikke har kunnet bringe til at fryse, kan der- imod benyttes til Maaling selv af den største