Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Thermometer. 855 Thicksets. hidtil kjendte Kuldegrad (-4- 140° C.), men over Frysepunctet kun til henimod 780 C., som er dens Kogepunct. Yed Inddeling af »inaan dsthermometret kan man derfor ikke gaa ud fra Vandets Kogepunct (100° C.), tøen Graderne maa bestemmes ved Sammen- ligning med et Kviksølvtermometer. Ved Angivelse af Temperaturgrader antyder man sædvanlig ved at tilføie Begyndelsesbog- staverne R, C. eller F., om man mener Béaumurske, Celsiusske eller Fahrenlieitske Grader, og Graderne over Nulpunctet beteg- ner man med + (plus) og de under Nul- punctet med G- (minus). Til almindeligt Brug anvendes i Danmark og Tyskland sæd- vanlig Réaumurs Thermometer, til viden- skabeligt Brug mest Celsius’, som ogsaa kal- des Centesimalthermomctret ; i England be- nytter man i Regelen Fahrenheits Inddeling. Ÿed de sædvanlige Thermomètre, hvorved navnlig Luftens Temperatur maales, er Rø- tøt fastgjort paa en linealagtig Plade af Træ, Messing, Porcellain etc., hvorpaa Scalaen er nitegnet ; ved saadanne derimod, som skulle neddyppes i Vædsker for at maale disses Varmegrad, er Thermometerrøret fastgjort til et andet videre, foroven og forneden tilsmeltet Glasrør, i hvis Indre den paa en Bapirstrimmel tegnede Scala er anbragt. Maximums- og Minimumsthermometre an- give den høieste og den laveste Varmegrad, Ger har hersket i et hvilketsomhelst Tids- rutø. De bestaa sædvanlig af to Thermo- mètre, der ere anbragte paa en horizontal Blade, af hvilke det ene er fyldt med Kvik- sølv og det andet med Vinaand. I det først- nævnte findes en lille Staalstang, som Kvik- sølvet skyder foran sig, naar det udvides af »armen, men som bliver tilbage, naar Kvik- sølvet igjen trækker sig tilbage; iVinaands- thermometret findes der derimod en lille Glascylinder, som bliver liggende paa samme °ted, saalænge den er helt omgiven af Vin- fad, men som føres med af denne, naar ’inaandssøilen trækker sig tilbage ved ind- Gædende Formindskelse af Varmen. Til Brug i Fabriker, hvor en meget høi Tem- peratur skal maales, har man Metalthermo- ^etre, hvis Construction grunder sig paa tøtø Omstændighed, at de forskjellige Me- taller ikke udvide og sammentrække sig lige- meget under Paavirkning af samme Varme- der Kuldegrad. Naar man derfor sammen- )°dder to Stænger af lorskjellige Metaller, t; Ex. Zink og Kobber, vil den samlede Stang bøie sig enten til den ene eller den tøiden Side, naar Temperaturen forandres. Saadanne Thermomètre ere forsynede med (tø Viser, som sædvanlig angiver Tempera- turen for hver 5 Grader; de ere imidlertid temmelig kostbare og ikke saa nøiagtige som godt Kviksølvthermometer. — Følgende jabel giver en Sammenligning imellem Gra- derne paa de 3 Slags Thermometre, der i Almindelighed benyttes : Celsius. Réaumur. Fahrenheit. -f- 20° -f- 16 5 4° 10° -y 8° + 14° 0° 0° + 32° + 10° + 8° + 50° + 20° + 16° + 68° + 30° + 24° + 86° + 40° + 32° + 104° + 50° + 40° + 122° + 60 * + 48° + 140° + 70° + 56° + 158° + 80° + 64° + 176° + 90° + 72° + 194° + 100° + 80° + 212° Thibet eller Tibet er egentlig Navnet paa et fint, blødt, kipervævet uldent Stof, hvortil der benyttes den meget fine og bløde Uld af Thibetfaarene fra det østasiatiske Høiland; dette Stof bruges meget i Indien og Persien til kostbare Mands- og Kvinde- dragter, Turbaner, Burnusser etc,, men det kommer kun meget sjelden til Europa, hvor Benævnelsen Thibet imidlertid bruges om et noget lignende, tyndt uldent Stof, en Art Merino af fint Kamgarn, uden blank Appre- tur og derfor blødt at føle paa; det har næsten ganske fortrængt det almindelige Merino, hvorfra det hovedsagelig adskiller sig ved finere Garn, tættere Vævning og en mere ophøiet og fin Kiper. Det er vævet firskaftet, saaledes at to Kjedetraade gaa over og to under Islætten, saa at det er ens paa begge Sider i Modsætning til Cachemir, hvor Islætten ligger mere paa Ydersiden, fordi der gaar to Kjedetraade under og kun én over Islætten. Den Side, som lægges udad paa Thibet, bliver sviet, hvorved det bliver mere glat paa Overfladen end den indven- dige Side, hvor den under Gnidningen ved Fabrikationen fremkomne Laaddenhed er bleven siddende. Det blev først tilvirket i Sachsen, hvor ogsaa endnu de fleste og smukkeste Thibets fabrikeres og finde Af- sætning næsten til alle Lande paa Jorden. De ere ensfarvede, og man har dem i alle Farver. Ved Tilsætning af Bomuld er der ogsaa opkommet flere billigere Imitationer deraf under forskjellige Benævnelser; iblandt andre tilvirker man i Glauchau under Navn af Cachemir et lignende Stof med Bomulds Kjede og Kamgarns Islæt, som er henimod 30 pCt. billigere end det uldne Thibet og i Udseende neppe kan skjelnes derfra. I Eng- land fabrikeres der lignende Imitationer af Stoftét af Bomuld og blødt Kamgarn af au- stralsk Uld under forskjellige Navne, saasom Paramattas, Princettas, Victorias, Coburgs o. dsl. Ogsaa i Frankrig forfærdiger man gode uldne Thibets, som næsten kunne maale sig med de sachsiske; det saakaldte franske Merino er saaledes en Imitation af de ægtø Thibets. Thickset» s. Ticksets.